Få vores nyheder på mail

Mulighederne ved den digitale læring

Blogindlæg   •   Dec 04, 2018 07:00 CET

Uddannelse og læring er afgørende for både samfundet og de enkelte individers fremtid og udvikling. I og med at digitaliseringen rummer nye muligheder, bliver der åbnet op for at gøre læring mere tilgængeligt, tilpasset den enkelte og mere motiverende. De digitale værktøjer giver os mulighed for en ny form for læring, og for at lære os hvad som helst når som helst.

Lærerne og eleverne behøver ikke længere at befinde sig i det samme lokale - faktisk ikke en gang i samme bygning, for i dag kan der afholdes streamede forelæsninger med feedback, der er tilpasset den enkelte elev. De elever, som måske har nemt ved at blive overset i klasseværelset, kan interagere med læren digitalt, og det kan øge inklusionen. Indlæringsmetoder kan tilpasses den enkelte, og de elever, der behøver mere tid til en specifik opgave, kan få det, lige som de elever, der ønsker at arbejde sig hurtigt frem eller at fordybe sig, også kan få det.

Uddannelse er noget, som ligger os meget på sinde, og det er noget, Samsung i mange år har investeret i overalt i verden.

Vi spørger os selv: Hvordan kan vi sørge for, at den yngre generation opnår den viden og den ekspertise, der er nødvendig i fremtidens opkoblede samfund? Hvordan kan digital læring bidrage til øget inklusion? Et nyt område, edtech, er ved at spire frem, og det handler om, hvordan digitaliseringen og teknologier kan skabe bedre uddannelse.

Sprogkundskaber er en vigtig del af en uddannelse. Som ny i et land er sporget særdeles vigtigt for at kunne blive en del af samfundet og blive etableret på arbejdsmarkedet. Derfor søsatte vi midt i september det digitale pilotprojekt eSFI, som er et samarbejde mellem Järfälla Kommun, Telia Company, Samsung og CanopyLAB. Projektet består af cirka 20 elever og to lærere fra SFINX, SFI for ingeniører og arkitekter. Vores håb er, at eleverne gennem de digitale læringsværktøjer hurtigere opnår sprogkundskaber, som de kan tage med sig ud i arbejdslivet.

Idag på Slush samles personer, som arbejder med edtech, for at diskutere blandt andet AI, maskinundervisning og samarbejde mellem aktører og hvordan vi i fællesskab kan styrke fremtidens uddannelse og læring.