Hvordan vi kan forstå vores egen og andres skærmtid

Mobilen får en stadig større plads i vores liv med alle sine muligheder. Men hvordan sørger vi for, at vores brug ikke bliver overdrevet? Samsung har talt med socionomen Sven Rollenhagen om dette, og her kan du læse hans bedste tips og tricks til, hvordan du kan forstå din og andres skærmtid.

Sven Rollenhagen er socionom og har arbejdet med forskellige afhængigheder siden 80’erne og har for nylig valgt at fokusere på videospil, mobiltelefoner og sociale medier. Samsung har inviteret Sven til at tale om sit arbejde og sine erfaringer samt give råd, når det gælder brug af vores mobiltelefoner.

Hej Sven! Kan du kort præsentere dig selv og fortælle, hvad du arbejder med?

Hej! Jeg startede min rejse som socionom i afhængighed for at hjælpe mennesker, der var afhængige af narkotika og alkohol. I slutningen af 90’erne begyndte jeg at få kontakt med unge fyre, der spillede en masse spil. Jeg indså, at spilmisbrug var et område, hvor folk over hele verden havde brug for hjælp, forældre ønskede hjælp fra deres børn, veninder til deres kærester. På dette tidspunkt var der meget lidt hjælp at hente på området, da det stadig var så nyt, men jeg følte, at jeg burde kunne revurdere og bruge nogle af mine tidligere erfaringer på dette område.

Jeg indså, at jeg kunne gøre nytte med et mere fornuftig syn på spil. De tidligere råd som fandtes, var restriktive, og handlede om at stoppe helt med at spille. I stedet tror jeg, at der er forskellige grader af risikoadfærd, der kan opdeles i fire zoner. I den hvide zone spiller man for eksempel slet ikke. I den grønne spiller man, men det er en positiv brug. Man spiller måske sammen med sine venner nogle gange og socialiserer på den måde. I den gule zone havner man i en såkaldt risikobrug. Man spiller meget, og det sker, at man begynder at glemme andre vigtige ting for i stedet at spille. I den røde zone er man havnet i et misbrug.

Jeg tror, det er en god ide at se på overforbrug af spil og digitale platforme i sig selv, ud fra disse zoner. Nogle pårørende ser ned på digitale aktiviteter, fordi de ikke er “rigtige”, men hvor mange sociale forhold har brugere på deres platforme, som deres familie ikke ved noget om? Vi lever i en realitet, hvor der er forskellige måder at kommunikere på, og det er vigtigt at forsøge at sætte sig ind i den anden persons kommunikation, og ikke kun anvende sin egen opfattelse af vedkommendes adfærd. Det er vigtigt at se på, hvad vedkommende rent faktisk bruger skærmen til og ikke bare bemærke, at han eller hun bruger den.

Hvordan kan voksne, influencere og forældre være digitale rollemodeller?

Det er vigtigt, at du som forælder ikke kræver noget af børn, som du ikke lever op til dig selv. Du bør ikke sige, at der ikke skal være nogen mobiltelefoner i køkkenet, hvis du selv sidder ved spisebordet og tjekker dine arbejdsmail. Som forælder bør du prioritere samtaler med dine børn, hvor I bliver enige om, hvornår mobilen skal lægges væk.

Jeg mener også, at medierne har et ansvar i spørgsmålet om digitale rollemodeller. De skriver om de drastiske eksempler på mennesker, der enten er helt afhængige af skærmen eller dem, der har koblet helt fra. Der står ikke noget om en afbalanceret mellemposition, men det er det, vi skal tale om.

Hvordan kan et firma som Samsung være en digital rollemodel?

Hvad angår Samsung... Som teknologivirksomhed er det meget vigtigt at tænke over, hvilken form for budskab man giver omverdenen. Samsung er som skaberen af teknologien i en unik position, hvor I har mulighed for at kommunikere mere end blot specifikationerne, I kan også fortælle, hvordan produktet hjælper brugeren med at have det godt på forskellige måder, og hvilke muligheder produkterne kan føje til køberens liv. For I tjener ikke mere, blot fordi børn sidder i timevis og spiller spil på jeres mobiler.

Spørgsmålet om vores digitale brug er noget, der kræver meget samarbejde, da det er et fælles ansvar. Det er en kombination af teknologivirksomheder, samfundet generelt og enkeltpersoner, der har brug for at arbejde på dette.

Har du nogle tips og tricks når det gælder vores mobilbrug?

Absolut! Der er nogle vigtige ting, du bør huske på, hvis du ved, at du bruger din mobil meget. Og det er, at du bør reflektere over din brug, det bør være aktive valg, du foretager, så du ikke kun sidder der og ruller på dit nyhedsfeed “bare fordi.” Du skal have magt over egen brug og kunne sige “jeg vælger at...”

Ud over at tænke over egen brug er det også vigtigt at overveje, om en anden person kan blive negativt påvirket af din adfærd. Vi bør forsøge at undgå boblen, der siger, at vores brug kun påvirker os selv.

Andre ting du kan tænke over er:

• Hav forskellige zoner, såsom en skærmfri aftenszone, når jeg spiser med andre. Det er godt at finde sine egne frirum.
• Vov at fokusere på én ting. Vent i tre minutter med at svare på sms’en, mens du skriver den e-mail, der kun tager tre minutter. I betragtning af hvor meget vi multitasker i dag, er det godt at træne sit fokus og sommetider bare fokusere på en skærm.
• Hav kun sociale medier på en skærm, for så har du mulighed for at lægge dem fra dig. De behøver ikke at være på alle skærme, du behøver ikke være logget på dem alle, og du behøver ikke være i alle grupper. Vælg i stedet aktivt hvad du vil lave, og hvad du vil se.
• Lad opladeren være et andet sted end i soveværelset, så du ikke bliver distraheret af mobiltelefonen, når du sover
• Spis halvdelen af morgenmaden før du tager mobiltelefonen frem. Så får du noget næring i dig, og bliver ikke straks stresset af den kommende dag.

Og sidst men ikke mindst, HAV IKKE DÅRLIG SAMVITTIGHED. Selvom du er aftaler en bestemt rutine med dig selv, for eksempel at have en skærmfri aftenszone, når du er sammen med andre, og du ikke overholder den, så er du ikke en dårlig person. Det kan være en lang proces, faktisk et livsprojekt, at opnå balance når det kommer til skærmtid, og det er ikke altafgørende, hvis du falder tilbage til en adfærd.