Få vores nyheder på mail

Hjernen og skærmen - hvordan fungerer de bedst sammen?

Blogindlæg   •   Apr 30, 2019 06:00 CEST

Hjerneforsker Sissela Nutley har i flere år forsket i, hvordan hjernen reagerer i forhold til den tid, vi bruger foran den digitale skærm. Samsung har interviewet Sissela om netop dette, og hun bemærkede, at det ikke altid handler om, at det er selve teknologien, der er skurken, men at det derimod handler om, hvordan vi som enkeltpersoner prioriterer og ønsker at bruge vores hverdag.

Samsung mener, at teknologien og dens udvikling skal understøtte vores velbefindende. Vi som individer og samfund skal forberede os med viden og værktøjer, som gør, at der bliver passet på vores sundhed på en holdbar måde. Som et led i dette, har vi valgt at tale med Sissela Nutley.

Sissela er en hjerneforsker og medstifter af nonprofitorganisationen Arts & Hearts, som stræber efter social forandring gennem scenekunst. Sissela har en disputats fra Karolinska Institutet inden for kognitiv neurovidenskab. Hun har fokus på hjernens udvikling og formbarhed og primært på udviklingen af de styrende funktioner - det vil sige de funktioner, der sidder forrest i hjernen og fungerer som koordinator for forskellige typer oplysninger. Et eksempel er vores evne til at planlægge. Disse funktioner er bag alle målrettede opgaver, og Sissela har forsket for at se, om de kan påvirkes gennem øvelse eller gennem det, vi gør i vores fritid. Sissela har udgivet sine resultater i den netop udgivede bog “Distraherad – Hjärnan, skärmen och krafterna bakom.”

Sissela besøgte os hos Samsung, og vi greb chancen for at interviewe hende og spørge hende om hendes forskning, og om der er noget, der er værd at overveje, når vi bruger tid online.

Hej Sissela! Fortæl lidt om dig selv, hvem er du, og hvad forsker du i?

Hej! Jo, jeg kan starte med at fortælle, at jeg altid har været fascineret af, hvordan mennesket er indrettet, og jeg blev tidligt draget af hjernen og alle dens funktioner. Jeg har studeret biomedicin, hvilket handler om at forstå, hvordan tingene sker inden i os, og hvordan det påvirker vores følelser, og her synes jeg hjernen, var mest spændende. Min afhandling handlede om hjernens udvikling hos børn, og vi udviklede computerprogrammer for at se, om man kan træne forskellige kognitive funktioner i hjernen, og i så fald hvordan man gør. Jeg har specifikt været med til at skabe computerprogrammer for at se, om man kan træne børns IQ allerede fra fireårsalderen. Jeg ønskede at finde ud af, om man kan træne logisk tænkning ved hjælp af computerspil på fem uger.

Svaret var ja. Vi lavede en undersøgelse, hvor børnene øvede sig med computerprogrammerne 15 minutter om dagen i fem uger. Med computerspillene blev børnene trænet til at identificere mønstre, ignorere distraherende elementer, udfylde serier med det, der manglede, og de skulle øve sig i at klassificere ting baseret på farve, form og størrelse. Og derefter så vi, at deres logiske tænkning steg med omkring 10 %. I andre undersøgelser kunne vi se, at det samme gælder for vores arbejdshukommelse, der også er mulig at træne op.

Men mens jeg deltog i denne forskning, nærmede jeg mig også kulturbanen parallelt, da jeg altid har været fascineret af, hvordan vi kan udtrykke os gennem kulturen. Arts & Hearts koblede hjernen og kulturen sammen. Formålet med organisationen er at se, hvordan vi kan bruge kulturens kraft og gøre noget positivt for samfundet med den. Årets musical “Det Syns Inte” handler om, hvorfor mange unge føler sig alene, og føler, at de ikke kan tale med nogen. Publikums reaktioner har været meget kraftfulde, og vi har fået stor respons bagefter. Vi har blandt andet fået at vide, at musicalen faktisk har åbnet for samtaler mellem forældre og unge.

Og det er præcis det, vi ønsker at opnå, nemlig at skabe samtaler, der ellers kan være svære at få i gang, med kulturen som redskab. Lige nu er dette mit primære job, og jeg synes det er dejligt at kunne kombinere min personlige passion for kultur med min uddannelse. Kultur er et demokratisk, effektivt redskab til at afspejle vores fremtid, og jeg mener, at man først må røres af og føle noget for emnet, hvis man skal motiveret til at tage viden til sig og skabe forandring.

Hvis du skulle opsummere din forskning i nogle vigtige opdagelser, hvad ville de så være?

Hjernen er som sagt meget formbar, så det betyder noget, hvad man bruger tiden på. Allerede i dag ved vi godt, hvad hjernen behøver for at føle sig bedst muligt tilpas. Vi taler eksempelvis om otte timers søvn. Får vi ikke dem, bliver hjernen mere følelsesmæssigt styret, hvilket gør os lettere irriteret, følsomme og triste. Det kan få os til at trække os tilbage, og vi får sværere ved at koncentrere os og lære.

Når vores skærmforbrug øges, er der også en risiko for, at de beskyttende faktorer for hjernen mindskes. Med beskyttende faktorer mener jeg ting som søvn, motion, hvile og socialisering i realtid med venner og familie. Med sidstnævnte handler det om, at hjernen udløser et bestemt stof, der får os til at føle os godt tilpas, når vi tilbringer realtid med nogen og ser dem i øjnene. Dette kan ikke ske på samme måde online. Et andet eksempel er igen søvn, for det er nemt at sidde fast foran tv’et og tænke “bare 10 minutter mere” i stedet for at gå i seng.

Skærmtiden i sig selv er dog ikke altid skurken, og får vi disse beskyttende faktorer til at hænge sammen, kan vi bruge al den tid foran skærmen, vi ønsker.

Når vi alle allerede ved, at vi skal passe på os selv, og vi får at vide, hvordan vi gør det, hvorfor sker det så ikke?

Det er vigtigt at huske, at vi har meget udviklede følelsesmæssige drivkræfter, det vil sige, at vi er drevet af belønninger, nysgerrighed og frygt. Mange af vores drivkræfter udløses på alle de forskellige digitale platforme, vi bruger, og når de udløses, bliver de digitale platforme det naturlige valg. I dag er man ikke bange for at blive spist af en løve. I dag er det frygten for at “gå glip af noget”, at være socialt udelukket, der er fremherskende.

Vi ved, at vi faktisk har brug for mere motion, men det virker mere givende “bare lige at spille i 15 minutter mere”. De fine tanker, vi har om langsigtede mål, overskygges af disse belønningssystemer. Så det handler ikke om min eller din dårlige impulsstyring, men om at forstå, hvordan hjernen fungerer, og hvordan de indbyggede mekanismer virker. Vi som mennesker har begrænset kontrol i de her situationer, og derfor skal vi som samfund hjælpe med det.

Hvad kan teknologibranchen generelt gøre for at hjælpe, når det kommer til spørgsmål om skærmtid og hjerne?

Teknologibranchen skal tænke på, hvilke aspekter der er okay at manipulere. Vi ved, at vi eksempelvis kan manipulere afhængighed, men skal vi gøre det? Jeg tror, at nogle teknologivirksomheder skal være modige og bane vejen for andre. Hvis vi ser på eksterne apps, har mange af dem en forretningsmodel, der har til formål at få så mange klik og så meget tid som muligt ud af brugeren, og derfor indsætter man elementer, der får brugeren til at vende tilbage så ofte som muligt hver dag. Vi skal finde en tilgang, som er i tråd med vores velbefindende.

I dag går den teknologiske udvikling så utroligt hurtigt, og vi vil ikke være i stand til at forblive et skridt foran. Vi er nødt til at fokusere på mennesket, og hvad vi ønsker, fokusere på det, vi har det godt med og det, vi har brug for. Der findes spil, der er udviklet til syvårige, med elementer, som vi ved, skaber stor risiko for at udvikle afhængighedsproblemer, og så har man ikke tænkt på vores velbefindende, da de blev udviklet. Skal man virkelig udvikle den type spil for at tjene penge?

Vi kan ikke bare lukke øjnene og tænke, at alt er godt. Vi skal kunne diskutere dette, for det behøver ikke at være to ekstreme modpoler, hvor den ene side lever og trækker vejret foran skærmen, mens den anden ikke vil vide af den. Vi må finde ud af, hvordan vi vil have det. Og derfor skal vi overveje, hvordan det gøres, og hvordan det gøres bedst.

Hvad kan jeg som privatperson gøre for at have det bedst muligt, når det handler om min skærmtid og min digitale sundhed?

Jeg tror, at vi skal være opmærksomme på, hvordan vores opmærksomhed styres i dag og gøre status over det. Fungerer det i dag på en måde, jeg synes er okay, eller er jeg nødsaget til at ændre noget? Meget af vores digitale sundhed handler om vores hverdag, det handler om at skabe overblik over, hvad der er vigtigt for en selv og tænke på, hvordan man får det gjort. Hvis jeg værdsætter min søvn og hvile, kan det være, at jeg skal revidere min “opmærksomhedshygiejne”, og det kan være nødvendigt at slukke for notifikationerne på min telefon. Ønsker jeg at bruge værdifuld tid sammen med familien, er jeg måske nødsaget til at lægge min mobiltelefon i et andet rum, når vi spiser sammen.

Det gælder om, at vi tager skridt i livet, der er i overensstemmelse med de værdier, vi har. Nogen gange har dette intet at gøre med teknologien, men sommetider har det måske. Så vores skærmtid handler ganske enkelt om, hvad har jeg lyst til, og om mit teknologibrug forhindrer mig i at gøre det?