Pressemeddelelse -
Tag hele kontoret med på farten med Samsung Galaxy NotePRO og TabPRO
Samsung sætter nye standarder for tablets
Las Vegas den 6. januar 2014 – Med lanceringen af Samsung Galaxy TabPRO og Galaxy NotePRO sætter Samsung nye standarder for mobilitet. Med en krystalklar og højt opløselig skærm (2560x1600) samt effektive værktøjer og smarte funktioner gør de nye tablets det nemt at arbejde på farten.
Op til 12,2 tommer
For mindre virksomheder og kreative forbrugere er en stor skærm afgørende, da det er lettere at være præcis på en større skærm. Så for at gøre arbejdsdagen og hverdagen lidt lettere, introducerer Samsung Galaxy TabPRO og NotePRO med en 12,2 tommer skærm. Galaxy TabPRO er også tilgængelig i 10,1 og 8,4 tommer, så der findes en tablet til ethvert behov.
Du bestemmer selv, hvordan du foretrækker at arbejde – ved at bruge skærmen eller ved hjælp af et eksternt tastatur. Kræver dit arbejde meget høj præcision, kan du også bruge den interaktive S Pen på Galaxy NotePROs skærm. Klip, indsæt, noter, flyt eller kopier - Galaxy NotePRO er en ideel platform til både at skabe og dele indhold. Du får naturligvis adgang til funktioner som Action Memo, Scrapbook, Screen Write og S Finder.
Produktiviteten er i fokus
Det tunge artilleri er altid ved hånden med Galaxy TabPRO og NotePRO. Du kan få adgang til alt på din arbejdscomputer eller hjemme-pc via Galaxy TabPRO og NotePRO. Lad din computer være tændt, og den vil automatisk synkronisere med din tablet. På denne måde er det enkelt og nemt at redigere og gemme filer via fjernadgang. På selve tabletten er programmet Hancom Office installeret. Det er et godt værktøj til tekstbehandling, regneark og præsentationer, der gør det let at arbejde effektivt på farten. Tastatur, mus og USB LAN-hub findes som tilbehør til TabPRO og NotePro, så du kan arbejde på samme måde, som du arbejder på din PC. Og med et eksternt hukommelseskort som supplement til den interne hukommelse, er du klar til det meste - et SD-kort er alt, hvad du behøver for at kunne håndtere store filer og tunge data direkte fra tabletten.
Med et personligt log-in, kan flere personer bruge den samme tablet. Det giver både medarbejdere og virksomheden en ekstra fleksibilitet, som er vigtig for et arbejdsmiljø, hvor man stort set aldrig er offline og arbejder i et højt tempo. Samsung e-meeting giver brugerne mulighed for at dele indhold under et møde, uden at have adgang til en central server eller et netværk..
Fakta: Galaxy TabPRO 12.2 og Galaxy NotePRO har
en WQXGA (2560 x 1600) super clear LCD-skærm. WiFi versionen har en Exynos 5
Octa (1.9 GHz QuadCore + 1.3 GHz Quadcore) processor og 4G versionen har Snapdragon
800 2.3GHz Quad. Operativsystemet er Android 4.4 KitKat. Dobbelt kamera. Wi-Fi
802.11 a /b g/n/ac MIMO (2.4 & 5 GHz), Wi-Fi Direct, AllShareCast, BT4.0,
USB3.0. NotePRO fås med tilhørende S Pen. Batteri 9,500 mAh.
Galaxy TabPRO 8.4 og TabPRO 10.1 har en WQXGA (2560 x 1600) super clear LCD-skærm. WiFi-versionen af TabPRO 10.1 har en Exynos 5 Octa (1.9 GHz QuadCore + 1.3 GHz QuadCore) processor, 4G versionen har Snapdragon 800 2.3GHz Quad. TabPRO 8.4 har Snapdragon 800 en 2.3 GHz QuadCore processor. Begge størrelser har Android styresystem 4.4 KitKat. Dobbelt kamera. WiFi 802.11 a/b/g/n/ac CH Bonding, BT v4.0, microUSB 2.0. Kommer i butikkerne i løbet af februar og marts 2014. Vejledende udsalgspriser fra 2.999 kroner.
Emner
Kategorier
Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 270.000 medarbejdere fordelt på 79 lande og har en årlig omsætning på mere end 187,8 mia. dollars. Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.