Pressemeddelelse -
CES 2014: Samsung klarer selfien, sætter lyd til hjemmet og buer TV’et
Nyt år og nye koncepter med underholdning er i
fokus
Las Vegas den 6. januar 2014 – 2013 vil blive husket som et spændende år. Det var året, hvor vi for første gang kunne bære et smartwatch på vores håndled, og hvor UHD-TV’et flyttede ind i vores stuer. 2014 bliver et ligeså mindeværdigt år - i hvert fald hvis du ser på de nyheder, som Samsung præsenterer i dag på CES 2014, verdens største elektronik-messe i Las Vegas.
Som altid får verden fremtidens TV at se på CES. I årets line-up fra Samsung er
UHD standard og den buede skærm, der giver seeren en ekstraordinær
TV-oplevelse, kommer du til at se meget mere til. Størrelse er vigtig og
skærmene fortsætter da også med at vokse – i år findes flere modeller på over
65 tommer og endda op til hele 110 tommer. På lydsiden sker der også en hel
del, og du kan nu lytte til musik i alle afkroge af hjemmet med en
multirumsløsning. Forskellige yndlingssange er intet problem – alle kan lytte
til, hvad de har lyst til – samtidig.
Men det er ikke bare inden for TV og lyd, at vi kommer til at se spændende nyheder. På CES præsenterer Samsung også GalaxyTabPRO og GalaxyNotePRO, tablets med meget høj opløsning og skærme på op til 12,2 tommer – med eller uden S Pen – perfekt til produktivitet!
Her kommer et udvalg af, hvad vi viser på CES 2014!
Et år at
mindes:
Curved UHD og avanceret smart teknologi når Samsung præsenterer 2014
modellerne
Allerede i juli
2013 lancerede Samsung sit første UHD-TV på markedet og i år kommer Ultra-HD
bredt ud, når Samsung præsenterer årets TV-line-up på CES i Las Vegas. Blandt
årets line-up finder man verdens største UHD-TV på 110 tommer, verdens
størsteCurved UHD-TV med et buet panel på hele 105 tommer samt Samsungs første
Curved UHD-TV i størrelserne 55 og 78 tommer, der bliver tilgængelige på
markedet. Naturligvis tilbydes også et bredt udvalg af UHD-TV med fladt panel i
størrelser fra 50 til 75 tommer.
Ultra-HD står for ultra high definition og indebærer et reelt teknologisk kvantespring, som giver fire gange så høj opløsning som fuld-HD. Resultatet er et meget virkelighedsnært og naturtro billede. Det buede panel på et udvalg af Samsungs nye UHD-TV giver en større dybde i billedet og skaber en surround-fornemmelse for øjet. Panoramaeffekten i kombination med UHD-teknologiens farver, skarphed og detaljerigdom indhyller seeren og giver en imponerende virkelighedstro fornemmelse.
Det er smart med multitasking
Årets line-up af
TV er selvfølgelig også smarte. Indvendigt er Samsungs SMART TV
brugergrænseflade blevet enklere, hurtigere og mere brugervenlig. Smart Hub har
fået et nyt design og platformen er blandt andet blevet udstyret med funktionen
Multi-Link. En funktion, der gør det muligt at dele skærmen i to og se
materiale relateret til det aktuelle TV-program. Perfekt når finalen i fodbold
er i fuld gang og du vil vide, hvor mange gange Danmark har kvalificeret sig
til f.eks. EM. Takket være den opgraderede processor, Quad Core Plus, minimerer
Samsung SMART TV lange load- og buffer-tider, og med Instant On starter dit TV
på et øjeblik. Samsung SMART TV er desuden blevet udstyret med SMART Control,
en helt ny og ergonomisk tilpasset fjernbetjening, der styres med intuitive
finger- og håndbevægelser. Underholdning har aldrig været smartere!
En livslang investering
Samsungs UHD-TV
er ikke bare klar til de nuværende standarder, men er også de eneste UHD-TV i
verden, der er klar til fremtiden. Samsung UHD-TV kan opgraderes med Evolution
Kit, der i 2014 består af en ny OneConnect boks, hvor alle TV-tilslutninger er
samlet. 2014-udgaven af Evolution Kit giver også sidste års UHD-modeller adgang
til nye vigtige UHD-funktioner.
Lanceringsdato for Samsungs nye TV-line-up er endnu ikke fastlagt.
Der er altid plads til god lyd:
Sound
Stand – slank design med maximal lyd
Har du plads til
et lydsystem med 32 woofere i soveværelset? Selvfølgelig! Med Samsungs Sound
Stand er intet rum for småt. Samsung HW-H600 er designet til at blive placeret
under dit TV, uanset om det er 55 tommer eller 32 tommer. Teknologien
Multi-direction giver en rig 4,2 lyd i et slank design og i en størrelse, der
gør, at der er plads til den på steder, der normalt ikke kan rumme et komplekst
lydsystem. Du bliver fri for skruer i væggen, og ikke nok med det - du bliver
også fri for at have sammenfiltrede ledninger hængende og samle støv, da tilslutningen
fra til dit TV foregår trådløst via Bluetooth og Samsung Sound Connect. Samsung
Sound Stand lanceres i april 2014.
Musik skal
komme fra WAM:
Samsungs eftertragtede multirumshøjttalere er
her!
Samsung
præsenterer nu WAM, Wireless Audio Multiroom. En trådløs multirumsløsning, der
gør det muligt for familiens medlemmer at nyde sin egen yndlingsmusik samtidig
fra forskellige kilder i alle hjemmets rum. De fleksible højttalere kan enkelt
styres individuelt eller sammen via en smartphone, hvilket gør, at de kan
anvendes afhængigt eller uafhængigt af hinanden. Måske du har lyst til rolig
afslapningsmusik i badeværelset, mens madlavningen i køkkenet inspireres af
italiensk skønsang? Når der er fest i hjemmet forbinder du helt enkelt alle
højttalere, så dansemusikken spredes i hele hjemmet. Det er ikke bare
underholdningsmuligheder, der er rigeligt af med Samsung WAM. Der er også
adskillige muligheder for placering af systemet. Højttalerne har nemlig et
unikt design perfekt tilpasset til at passe ind i alle hjørner af et rum. Du
kan desuden vælge imellem at have dem stående vertikalt eller horisontalt.
Samsung Wireless Audio Multiroom kommer i butikkerne i løbet af marts 2014.
Højlydte muligheder
Samsung
præsenterer sit nye flagskib inden for hjemmebio-systemer, HT-H7750WM. Præcis
lige som sin forgænger HT-F9750W er 2014-modellen udstyret med en
hybrid-rørforstærker, der giver det bedste af to verdener – den varme lyd fra
en analog forstærker og kraften fra en digital forstærker. Takket være partnerskabet
med DTS, der udvikler digital lyd, kan Samsung desuden, som den eneste
producent i verden, tilbyde det nye DTS Neo: Fusion II codec 2014. En
topmoderne teknologi med en sjældent før set dybde i lyden, som lytteren ikke
kan undgå at lade sig rive med af. Sidst, men ikke mindst lancerer Samsung
desuden soundbaren HW-H750. Den er lige som sidste års model også udstyret med
indbygget hybrid-rørforstærker for en varm og naturtro biograflyd. Og så er der
lige én ting til, både Ht-H7750WM og HW-H750 er naturligvis kompatible med
Samsung Wireless Audio Multiroom. Nyd det! Kommer i butikkerne i løbet af april
2014.
Grænseløst perspektiv:
Nye vinkler med NX30
Det er kun din
kreativitet, der sætter grænsen for Samsungs nye kompakte systemkamera NX30.
Kameraet har markedets første indbyggede søger, der kan vinkles og et
justerbart Super AMOLED-display, som gør det lettere end nogensinde før at tage
et billede fra et hvilket som helst perspektiv. NX30 er udstyret med det
opgraderede autofokus NX AF System II, som kan fange selv de hurtigste
bevægelser uden at gå på kompromis med detaljerne. Kameraet har NFC, indbygget
WiFi og cloud-tjenesten Dropbox, der gør det nemt at dele sine billeder med
familie og venner. Samsung lancerer udover NX30 også zoomobjektivet 16-50/2-2.8
S ED OIS. NX30 fungerer desuden sammen med Samsungs 3D-objektiv NX 45mm F1.8
2D/3D, som kan tage billeder og optage film i 3D. Både kameraet (der har en
vejledende udsalgspris på 8.000 kroner) og objektivet (der har en vejledende
udsalgspris på 10.000 kroner) lanceres i farverne hvid og sort i løbet af
februar 2014.
Tilbage til fremtiden:
Tag årets selfie med Galaxy Camera 2
Fortiden og
fremtiden mødes, når Galaxy kameraets efterfølger – GalaxyCamera 2 lanceres med
et nyt retro design. Kameraet har stadig den velkendte Android-platform og en
kraftfuld processor (1,6 GHz quad-core). Det er udstyret med en udvidet
hukommelse på 2 GB og som om det ikke var nok, kommer Galaxy Camera 2 ligesom
sin forgænger med 50 GB hukommelse til Dropbox. Det er let at uploade sine
billeder ved hjælp af det indbyggede WiFi og NFC. Med Galaxy Camera 2 kan du
tage fantastiske selfies ved hjælp af Selfie Alarm. Kameraet tager fem billeder
i træk, og derefter kan du udvælge det bedste billede og dele det på sociale
medier. Det er pærelet! Kameraet har 21x optisk zoom med optisk
billedstabilisering og en 4,8 tommer LCD-skærm. Det lanceres i farverne hvid og
sort i løbet af februar 2014. Vejledende udsalgspris 3.500 kroner.
Nyt år, nyt udseende:
"Kun et
afsnit til.. ” med ATIV Book 9 2014 Edition
Ativ Book 9 2014 Edition er det seneste skud på stammen i den populære bærbare
ATIV-familie. Ativ Book 9 2014 Edition er en videreudvikling af den oprindeligeATIV Book 9. Den byder på
forbedringer og nye funktioner, samtidig med at den lever op til løftet om
"ingen kompromiser". Den bærbare computer har et iøjnefaldende og
sofistikeret design, og er så tynd og let, at man knap nok mærker, at man bærer
rundt på den, selv på lange dage.
Batteriet holder i op til 14 timer på en opladning. Den har en 15,6 tommer skærm, som er 20 % lysere og med 125 % højere opløsning end forgængeren, hvilket giver et meget skarpt og livagtigt billede. Selv lydkvaliteten er forbedret. Med S Player+ gengives lyden med den samme høje kvalitet som i et pladestudie. Derfor vil du muligvis blive fristet til at se endnu en episode af favoritserien, før du går i gang med projektplanlægning og budgetterne på arbejdet. ATIV Book 9 2014 Edition kommer i butikkerne i løbet af foråret 2014.
Besøg Samsungs stand 12004 på CES 2014 i Central Hall, Las Vegas Convention
Center (indgang C4).
Følg Samsung på CES:
Mikrosite: http://www.samsungces.com
Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=ztsmusDQ9jU
Facebook: https://www.facebook.com/SamsungDanmark
Flickr: http://flickr.com/samsungtomorrow
Blog: http://global.samsungtomorrow.com/?page_id=31810
Emner
Kategorier
Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 270.000 medarbejdere fordelt på 79 lande og har en årlig omsætning på mere end 187,8 mia. dollars. Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.