Pressemeddelelse —
Samsung viser P9 og P7 SSD med USB4 frem på Gamescom 2026
Flagskibet P9 og den mere alsidige P7 udvider Samsungs lineup af SSD med USB4-forbindelse
Fordoblet ydeevne med på 4,000MB/s understøtter krævende arbejde herunder 12K optagelse direkte til SSD’en
Verdens første 8TB USB4-bærbare SSD med hastigheder op til 4,000MB/s kombinerer højhastigheds- og højkapacitetslagring med bred kompatibilitet og dokumenteret holdbarhed.
Köln, Tyskland – 26. august, 2026 – Samsung Electronics, en førende leder inden for avanceret hukommelsesteknologi, har i dag afsløret P9 og P7, deres næste generation af bærbare solid-state drives (SSD’er) med USB4-forbindelse. Virksomheden introducerede den nye P-serie på Gamescom 2026, verdens største gaming event afholdt i Köln i Tyskland mellem 26-30 august.
P-serien er udviklet til at imødekomme de hurtigt voksende lagringsbehov, der drives af video i ultrahøj opløsning, AI-indhold og tunge spil. Serien omfatter flagskibet P9, der leverer høj ydeevne til professionelle brugere, samt P7, der er designet til hurtig og praktisk lagring i hverdagsbrug.
"Idet AI-genereret indhold og videoer med ultrahøj opløsning er en del af hverdagen for mange, kan brugere i stigende grad forvente hurtigere og mere pålidelige lagringsmuligheder," sagde Tommy Kwon, vicepræsident og Head of Brand Product Biz Team hos Samsung Electronics. "Med hurtig lagring og back-up er P-serien designet til at bistå både professionelle og hverdagsbrugere med den ydeevne de behøver for at kunne arbejde effektivt på tværs af apps og programmer.”
P9: Fordoblet ydeevne med USB4
Flagskibet P9 er drevet af USB4 og leverer sekventielle læsehastigheder på op til 4.000 megabyte i sekundet (MB/s) samt sekventielle skrivehastigheder på op til 3.800 MB/s, hvilket giver brancheførende overførselshastigheder. De sekventielle læse- og skrivehastigheder er cirka dobbelt så høje som i den foregående generation. Til sammenligning leverer T9-modellen på 4 terabyte (TB), der har et USB 3.2 Gen 2x2-interface, sekventielle læse- og skrivehastigheder på op til 2.000 MB/s.
P9 er også verdens første 8TB USB4 bærbare SSD, der understøtter hastigheder op til 4,000MB/s – en kvalitet P9 blev anerkendt for tidligere i år ved CES 2026 med en award for innovation.
Med en kraftfuld vedvarende skriveydelse understøtter P9 optagelse direkte til SSD’en i 12K til professionelle produktionsworkflows, så kreative kan optage, lagre og redigere store RAW-billedfiler og video i ultrahøj opløsning.
P7: hurtig, alsidig lagring til hverdagen
P7 er også udstyret med USB4-teknologi og er designet til at levere hurtig og nem lagring til arbejde, underholdning, og hverdagsbrug. Det tilbyder bred kompatibilitet med en lang række værtsenheder; herunder stationære og bærbare computere, smartphones, gaming-konsoller, og kameraer.
Man har testet P7 i faldetest fra op til to meters højde samt holdbarhedstest for stød og vibrationer, så brugere er beskyttet på rejser, i udendørs aktiviteter og i andre dynamiske miljøer.
Tilgængelighed
Samsungs bærbare SSD P-serie vil være tilgængelig i 1TB, 2TB, 4TB, og 8TB* og lanceres globalt fra d. 31. august. De forskellige kapaciteter kan variere afhængigt af marked og visse størrelser vil komme på senere tidspunkter.
Vejledende priser for P9 er 2,899 for 1TB, 5,499 for 2TB, 11,399 for 4TB og 22,699 for 8TB. For P7 er de vejledende priser 2,499 for 1TB, 4,699 for 2TB, 9,699 for 4TB og 19,299 for 8TB.
For mere information om Samsungs SSD P-serie, besøg venligst Samsung.com.
Emner
Regions
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com