Pressemeddelelse -
Samsung lancerer One UI 7 Beta og viser et glimt af fremtiden for mobil AI
One UI 7 introducerer en AI-fokuseret platform for de mest intuitive kontrolfunktioner, der muliggør en AI-drevet personlig mobiloplevelse.
Samsung Electronics offentliggjorde i dag lanceringen af One UI 7 beta-programmet. Den nye brugerflade introducerer AI-funktioner, enklere kontrolfunktioner og giver et indblik i fremtidens AI-økosystemer. One UI 7 markerer sig som et væsentligt skridt fremad ved at integrere førende AI-agenter og multimodale funktioner i hvert eneste berøringspunkt i grænsefladen. Det skaber en AI-platform, hvor hver eneste interaktion føles naturlig og intuitiv. Betaprogrammet giver en eksklusiv mulighed for at opleve en opgraderet mobil brugeroplevelse med endnu mere personlig tilpasning end før.
Forbedret AI giver mere intuitive brugeroplevelser
One UI 7 bringer kraftfulde opdateringer til Galaxy AI-funktioner[1], herunder avancerede skriveassistenter. Værktøjerne, som er integreret i AI OS, gør det muligt for brugere at øge deres produktivitet, når tekst skal håndteres uden, at det kræver skift mellem apps. Funktionen bygger videre på de eksisterende skriveassistenter og tilbyder AI-baserede muligheder som opsummering af indhold, stave- og grammatikkontrol samt automatisk formatering af noter i punktform.
Opgraderede opkaldsfunktioner med One UI 7 flytter grænserne for kommunikation og forbindelse gennem Call Transcript med understøttelse af 20 sprog[2]. Når opkaldsoptagelse er aktiveret, transskriberes de optagede samtaler automatisk, så man ikke længere behøver at tage noter manuelt.
Nyt design med fokus på personalisering og kontrol
De avancerede AI-funktioner i One UI 7 præsenteres med et nyt og optimeret design, der bygger på et forbedret notifikationssystem. Systemet forenkler kommunikationen og giver nem adgang direkte fra enhedens låseskærm. En af nøglefunktionerne er Now Bar, der fremhæver relevante aktiviteter fra funktioner som oversættelse, musik, optagelse, stopur med mere. Ved at tilbyde øjeblikkelig adgang til vigtige notifikationer reducerer Now Bar behovet for at låse enheden op gentagne gange og gør det nemt for brugerne at holde sig opdaterede. Now Bar vil blive understøttet på kommende Galaxy S-serie-enheder og løbende udvikles til at levere endnu smartere funktioner.
Alle funktionsopgraderinger er forankrede i et enkelt design, hvor muligheder og personlighed går hånd i hånd og som sammen skaber strømlinede og sammenhængende oplevelser for Galaxy-brugere. One UI 7 er skabt ved dristige og ikoniske designvalg, det reducerer visuelt rod, og er indbydende, så det vækker genklang hos brugerne på et personligt niveau og gør intuitive mobiloplevelser på tværs af AI-funktioner mulige.
En forenklet startskærm, re-designede One UI-widgets og låseskærm - blandt andre funktioner - arbejder sammen for at give brugerne detaljeret kontrol over hver eneste detalje og gør tilpasningen intuitiv og problemfri.
Et re-designet UX-kamera giver mere intuitiv kontrol over avancerede indstillinger. Kameraknapper, kontroller og tilstande er blevet reorganiseret for at gøre det lettere at finde de funktioner, du har brug for, og for at give dig en klarere forhåndsvisning af det billede, du tager, eller den video, du optager.
I Pro og Pro Video-tilstandene er layoutet for de manuelle indstillinger også blevet forenklet, så det er nemmere at fokusere på det billede eller den video, du optager. En ny zoomkontrol er tilgængelig, når du optager i Pro Video-tilstand, så du kan styre zoomhastigheden for at få jævne overgange.
Den officielle lancering af One UI 7 starter med de kommende Galaxy S-serie-enheder og vil omfatte yderligere AI-funktioner, herunder forbedrede AI-funktioner direkte på enheden. Udrulningen begynder i første kvartal af 2025. I tråd med Samsungs ambition om at udvide sin opdateringspolitik for styresystemer vil opdateringen gradvist blive tilgængelig for andre Galaxy-enheder.
Beta-programmet for One UI 7 bliver tilgængeligt for Galaxy S24-serien fra 2. december i Tyskland, Indien, Korea, Polen, Storbritannien og USA. Brugere af Galaxy S24-enheder kan tilmelde sig beta-programmet gennem Samsung Members-appen.
[1] Skærmbilledet er simuleret til illustrative formål. Faktisk UX/UI kan variere.
[2] Understøtter i alt 29 sprog, inklusive lokale dialekter: Arabisk, kinesisk (fastlandskina, Hongkong, Taiwan), engelsk (Australien, Indien, Storbritannien, USA), hollandsk, fransk (Canada, Frankrig), tysk, hindi, indonesisk, italiensk, japansk, koreansk, polsk, portugisisk (Brasilien, Europa), rumænsk, russisk, spansk (Mexico, Spanien, USA), svensk, thailandsk, tyrkisk og vietnamesisk. Funktioner kan variere afhængigt af det enkelte land eller region.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com