Pressemeddelelse -
Samsung fremviser Color E-Paper og AI-skiltningsløsninger ved ISE 2025
Digitale skærme med effektivt strømforbrug giver mere fleksibilitet end de traditionelle løsninger
Effektivitet og samarbejde øges med integration af AI-funktioner på tværs af Samsung-skærme
Samsung Electronics har i dag annonceret deres næste generation af kommercielle skærme, der indeholder AI-genererede løsninger, ved Integrated Systems Europe (ISE) 2025.
Samsung Color E-Paper sætter et nyt niveau for strømforbrug i Samsung-produkter mens AI-funktioner i SmartThings Pro og Interactive Display øger intelligensen, styring og brugervenlighed for skærmene, der henvender sig til forretningsformål, og den store 115” Smart Signage-skærm tager ligedledes billeder til nye højder. De innovative løsninger bliver vist frem på ISE, ved standen 3F500.
“For kommercielle skærme er det essentielt at addressere markedets eftspørgel på optimeret energiforbrug og simpel device management, sideløbende med at møde offentligthedens ønske om fordybende oplevelser,” sagde Hoon Chung, Executive Vice President for Visual Display Business ved Samsung Electronics. “Vores seneste innovationer, herunder Samsung Color E-Paper og avancerede AI-funktioner i alle modeller, demonstrerer vores dedikation til nye markeder og transformative virksomhedsløsninger globalt.”
Samsung Color E-Paper er fleksibel og energioptimeret
Samsung Color E-Paper (EMDX model) introducerer energioptimeret digital skiltning ved at kombinere digital blæk med innovativ farve e-papir-teknologi. Det er en slank letvægter, der fungerer som et alternativ til tradtionelle analog papirbaserede annoncer, og som samtidig leverer et klart og tydeligt produkt og funktionalitet, som virksomheder efterspørger.
EMDX udnytter avanceret digital blækteknologi og bruger 0,00W strøm, når den viser statiske billeder, mens den bruger betydeligt mindre energi under billedovergange sammenlignet med traditionel digital skiltning, hvilket kan medføre omkostningsbesparelser[1]. Det ultratynde og lette design sikrer nem installation, mens udvalget af størrelser - 13" (1,600 x 1,200); 25" (3,200 x 1,800); 32" QHD (2,560 x 1,440); og en udendørs version, der er 75" 5K (5,120 x 2,880) - er optimeret til at imødekomme forskellige forretningsbehov. Color E-Paper har også et genopladeligt batteri på 5000 mAh, to USB-C-porte til opladning og dataoverførsel, 8 GB hukommelse og understøttelse af Wi-Fi og Bluetooth for bedre tilslutningsmuligheder.
En dedikeret mobilapp[2] giver brugerne mulighed for at fjernbetjene skærme, planlægge opvågnings- og sovetider og endda indstille afspilningslister med foruddefinerede intervaller til problemfri styring af enheden. Samsung VXT (Visual eXperience Transformation), et cloudbaseret CMS-værktøj, forenkler betjeningen af indhold yderligere med en funktion, der er eksklusiv for Samsung Color E-Paper. En specialiseret algoritme optimerer indholdets synlighed for skærmen og omfatter en preview-funktion, der sikrer, at indhold og farver er nøjagtige, før de anvendes.
Styring og kontrol er gjort enkel via mobilappen og Samsung VXT, og virksomheder kan også bruge deres egne løsninger via Tizen Enterprise API'er, der muliggør nem integration med eksisterende styringssystemer.
Som en del af Samsungs løbende engagement i en bæredygtig fremtid er omslaget til Color E-Paper desuden lavet af over 50 % genbrugsplast, mens emballagen udelukkende er lavet af papir.
AI-funktioner kombinerer ny intelligens og styring til SmartThings Pro og Interactive Display
SmartThings Pro er Samsungs hyperforbundne business-to-business (B2B)-administrationsplatform, og i år har den forbedrede AI- og automatiseringsfunktioner, der giver driftseffektiviteten et nøk op.[3]
Platformen tilbyder Interactive View, der bruger AI til at konvertere 2D-plantegninger til 3D-billeder af forretningslokaler. Denne 3D-visualisering gør det nemmere at forstå og navigere i rummene på en intuitiv måde, så det er nemmere at administrere tilsluttede enheder.
SmartThings Pro har også avancerede automatiseringsfunktioner, der gør det muligt for virksomheder at justere indstillinger - såsom strøm, lydstyrke og lysstyrke - baseret på forudindstillede forhold som omgivende belysning, rumbelægning og butikkens åbningstider. Disse automatiserede justeringer sparer tid og sikrer, at enhederne er optimeret til deres omgivelser. Når man bruger SmartThings Pro på skærme, er det lige nemt at skifte mellem indholdsstrømme, således at brugerne ubesværet kan skifte kanal eller inputkilde for at få en strømlinet oplevelse.[4]
Derudover har Samsung Smart Signage CryptoCore, et FIPS 140-3-certificeret krypteringsmodul, der beskytter følsomme autentificeringsdata for IoT-forbindelser og beskytter følsomme autentificeringsdata for IoT-forbindelser og forbindelserne mellem enheder.[5]
På ISE fremviser Samsung også 2025 Interactive Display (WAFX-P model), der drives af Android OS 15 og har nye AI-funktioner, der forbedrer uddannelses- og samarbejdsmulighederne.
WAFX-P-modellen har AI-funktioner, herunder Circle to Search with Google[6], som gør det muligt for brugerne nemt at søge efter billeder eller oversætte tekst direkte på skærmen, og AI Summary[7], som automatisk genererer kortfattede resuméer af forelæsninger eller møder.
Store 4K Smart-skiltning redefinerer hvad fordybelseer
Samsungs 115” 4K Smart Signage (QHFX model) er en ny tilføjelse til markedet for avancerede store skærme og tilbyder virksomheder nye modige måder at fange deres publikum på og transformere omgivelserne med fordybende visuelle budskaber.
115” QHFX bygger videre på succesen med sidste års model, 105” QPDX-5K, som har et 21:9-billedformat optimeret til videokonferencer, og leverer større alsidighed med sit 16:9-billedformat, og dens multi-view-funktionalitet - som understøtter op til fire opdelte vinduer - gør den ideel til samtidig fremvisning af flere indholdsstrømme. Denne tilpasningsevne gør den velegnet til en bred vifte af anvendelser, fra mødelokaler til luksuriøse detailbutikker, der kræver førsteklasses storskærme.
QHFX eliminerer også de synlige grænser, der ofte forbindes med traditionelle videovægge, og skaber en uafbrudt skærm, der engagerer seerne og forbedrer ethvert miljø. Med QLED 4K-opløsning, 700 nits maksimal lysstyrke og Tizen OS 8.0 sikrer den levende billeder og jævn ydeevne. QHFX integreres problemfrit med SmartThings Pro og Samsung VXT, mens yderligere brugervenlige funktioner - som et indbygget håndtag til nem installation og VESA[8]-kompatibilitet - giver virksomheder fleksibilitet og bekvemmelighed.
[1] Effektmålingen er baseret på IEC62301-standarderne fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission. I henhold til standarderne angives den gennemsnitlige effekt under 0,005W som 0,00W.
[2] Samsung Color E-Paper-mobilappen understøtter Android 10 og nyere samt iOS 15 og nyere. Tilgængeligheden kan variere efter enhed, softwareversion og region.
[3] Til Smart Signage og hotel-tv er SmartThings Pro tilgængelig på modeller, der kører Tizen 7.0 eller nyere.
[4] En trinvis opdatering er planlagt til at begynde i marts 2025.
[5] Til Smart Signage er CryptoCore tilgængelig på modeller, der kører Tizen 8.0 eller nyere.
[6] Google er et varemærke tilhørende Google LLC. Tjenestens tilgængelighed kan variere efter land, sprog og enhedsmodel.
[7] Understøttelse af lokale sprog kan variere. AI-funktioner leveres uden ekstra omkostninger indtil udgangen af 2025.
[8] Video Electronics Standards Association.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com