Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Samsung Electronics er blandt verdens top fem stærkeste brands for sjette år i træk

Samsung bliver anderkendt for sit lederskab inden for AI og for at accelerere udbredelsen af teknologien

København, Danmark – 15. oktober 2025 – Samsung Electronics meddelte i dag, at virksomheden for sjette år i træk er blevet anerkendt af det globale brandkonsulentfirma, Interbrand, som det femtehøjeste rangerede brand i verden.

Interbrand offentliggør hvert år sin liste over ”Best Global Brands”. På årets liste opnåede Samsung en brandværdi på 90,5 milliarder dollars og fastholder dermed sin position som det eneste asiatiske selskab, der har været i verdens top fem siden 2020.

Ifølge Interbrand blev vurderingen af Samsung Electronics positivt påvirket af:

  • Styrket AI-konkurrenceevne på tværs af virksomhedens forretningsområder
  • Forbedrede kundeoplevelser gennem integreret sammenhæng mellem produkter
  • Målrettede investeringer i AI-relaterede mikrochips
  • Implementering af en kundecentreret brandstrategi

Gennem AI-innovation og åbent samarbejde har Samsung arbejdet for at sikre, at flere kunder kan opleve AI som en del af deres dagligdag,” siger Won-Jin Lee, President og Head of Global Marketing Office hos Samsung Electronics og fortsætter: ”Fremadrettet vil vi fortsat fokusere på at skabe værdi for kunderne – blandt andet inden for sundhed og sikkerhed – så Samsung kan udvikle sig til et endnu mere elsket brand.”

Under visionen “Innovation for All” stræber Samsung konsekvent efter at gøre AI tilgængelig for endnu flere kunder verden over.

I år har Samsung fortsat sin udvikling af Galaxy AI, som virksomheden sigter mod at gøre tilgængelig på 400 millioner enheder i løbet af året, hvilket er et vigtigt skridt mod demokratiseringen af AI. Inden for forbrugerelektronik (CE eller Consumer Electronics) har Samsung udvidet sin AI-konkurrenceevne ved at introducere AI-teknologier, såsom Samsung Vision AI og Bespoke AI, der er skræddersyet til hver produktkategori.

Gennem åbent samarbejde med en bred vifte af partnere har Samsung forbedret de personlige AI-oplevelser for kunderne og samtidig forbedret sikkerhed med Samsung Knox.

På mikrochipsområdet imødekommer Samsung den stigende efterspørgsel efter AI med en omfattende portefølje, der dækker cloud-, on-device- og fysisk AI. Det omfatter avancerede produkter som HBM, højkapacitets-DDR5, LPDDR5X og GDDR7.

Ud over AI fortsætter Samsung med at forbedre tilgængeligheden af sine produkter og tjenester samt fremme innovation på tværs af alle forretningsområder – blandt andet ved at reducere energiforbruget gennem energieffektive apparater forbundet via SmartThings.

Samsungs anerkendte indsats på tværs af forretningsområder

Mobil

  • Førende i den mobile AI-æra og drivkraft bag udbredelsen af AI med Galaxy AI
  • Styrkelse af positionen inden for foldbare mobiltelefoner med lanceringen af Galaxy Z Fold7 og Z Flip7
  • Øget kundetillid gennem forbedrede privacy- og sikkerhedsteknologier
  • Udvidelse af sundhedsservices via avancerede wearables, forbedringer i Samsung Health samt åbent samarbejde

Netværk

  • Konsolidering af førerpositionen inden for AI-drevne virtualiserede Radio Access Networks (vRAN) og Open RAN
  • Kontinuerlig innovation i teknologier, der understøtter forskellige 5G-anvendelser, herunder streaming i høj kvalitet og gaming
  • Ledende rolle i teknisk standardisering af 6G
  • Styrkelse af partnerskaber med kunder og tydeligere kommunikation af bæredygtighedsaspekter i Samsungs netværksteknologi

Visual Display

  • Fastholder global førerposition inden for TV, soundbars og gamingmonitorer
  • Fornyer seeroplevelsen med Samsung Vision AI og avancerede AI-funktioner
  • Forbedrer The Frame og Art Store for at tilbyde personligt tilpassede kunst- og TV-oplevelser
  • Udvider indholdsudbuddet gennem partnerskaber inden for TV Plus, underholdning, gaming og musik

Hvidevarer (Digital Appliances)

  • Opretholder global førerposition inden for fx køleskabe og vaskemaskiner gennem løbende produktinnovation og avanceret AI
  • Tilbyder unik bekvemmelighed og intelligente AI-oplevelser gennem SmartThings-integration
  • Udvider Bespoke AI-leadership med fokus på energieffektivitet, brugervenlighed, ydeevne og design

Mikrochips (Semiconductor)

  • Driver en alsidig portefølje inden for cloud-, on-device- og fysisk AI
  • Bevarer førerpositionen inden for mikrochips til brug i mobiltelefoner og biler, herunder DDR, SSD, LPDDR, UFS og Auto SSD
  • Fortsætter udvikling og investering i innovative løsninger som CMM-D og HBM
  • Deler vision og teknologisk førerskab gennem indflydelsesrige brancheevents

Emner


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

  • BGB25_IG_Brand-Badge_BGB25_Lockup_White-1.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2160 x 2700, 79,2 KB
    Download