Pressemeddelelse -
Lås op for XR’s uendelige muligheder med Galaxy AI
Forestil dig at kunne træde ind i en ny verden på et splitsekund – fra de pulserende gader og stræder i New York til sneklædte bjergtoppe i alperne. Det er steder, du ikke længere behøver at drømme dig væk til. Det er steder du nu kan udforske og interagere med kun ved hjælp af et henkastet blik, en gestikulation eller en stemmekommando.
Hvad der engang syntes som science-fiction er blevet til virkelighed idet eXtended reality (XR) transformerer hvordan vi engagerer os med verden omkring os.
XR er en paraplybetegnelse for teknologier, der bruger digitale elementer til at udvide eller redigere virkeligheden ved at fusionere den fysiske og digitale verden med hinanden. Dette inkluderer virtual reality (VR), augmented reality (AR), mixed reality (MR) såvel som andre lignende teknologier, der endnu er under udvikling. XR bringer uendelige muligheder med sig og skaber fundamentet for, hvordan et samspil mellem brugerens sanser kan skabe forbindelsen til verdenen udenom. En verden der vil låse op for banebrydende oplevelser på tværs af arbejdsliv, indlæring, underholdning og gaming samt sundhed og velvære.
Vi har altid prioriteret brugeroplevelsen og sat den i centrum af vores innovation. Det er vores ansvar at tilbyde den bedst mulige teknologi og oplevelse til vores brugere, og vi har tidligere vist vores dedikation ved at introducere og demokratisere Galaxy AI. Rodfæstet i mobil AI-lederskab, er vi overbeviste om, at nu er det bedste tidspunkt at låse op for potentialet ved XR. Med hjælp fra multimodal teknologi, er oplevelser og interaktioner gennem vores XR både naturlige og intuitive. Understøttet af det bredere Samsung Galaxy økosystem, vil denne teknologi transformere og løfte dit hverdagsliv – på en måde som kun Samsung kan gøre det.
Visionen bliver mulig gennem åbne samarbejder med brancheledere som Google og Qualcomm, hvilket kulminerer i udviklingen af en helt ny Android XR-platform. I mange år har vi arbejdet side om side med partnere om at designe, integrere og optimere teknologi — og dette næste projekt er et af vores mest ambitiøse hidtil.
Ved at kombinere fremtidsbevidste idéer med industriførende ekspertise, kan vi sikre en robust og skalérbar platform, der tilbyder en bred vifte af indhold. Fra Samsung Galaxy økosystemet og Googles samling af apps til partnerskaber med tredjepartsudviklere, vil enhver XR-interaktion blive beriget.
Tilgængelig for både headsets og briller, udnytter den nye platform styrken ved Gemini ved at kombinere en samtalebaseret brugerflade (UI) med kontekstuel forståelse for verden omkring dig. Den tilbyder innovative funktioner ud over gestikulation eller en kontroller ved at anvende stemmekommando og naturlig samtale for at løfte oplevelsen. Med disse nøjagtige og personaliserede interaktioner vil platformen være din hjælpsomme AI-assistent.
Med kodenavnet “Project Moohan”, er det første headset designet til Android XR klar til at bringe denne oplevelse til live inden for den nærmeste fremtid. Navnet “Moohan” betyder ‘uendelighed’ på koreansk og afspejler vores tro på at levere banebrydende og fordybende oplevelser ud i uendelighed. Udstyret med avancerede skærme, Passthrough-funktioner og naturlig multimodalt input bliver dette headset din platform til at udforske verden via Google Maps, nyde sportsbegivenheder på YouTube eller planlægge rejser med hjælp fra Gemini.
Alle disse oplevelser kommer i form af en letvægtigt og praktisk optimeret hardware, der er designet til maksimal komfort ved brug.
“XR har hurtigt rykket sig fra et fremtidigt løfte til en håndgribelig virkelighed. Vi tror, det har potentialet til at låse op for nye og meningsfulde måder at interagere med verden på, der afspejler din hverdag og overskrider fysiske grænser”, fortæller Won-Joon Choi, EVP og Head of R&D, Mobile eXperience Business. “Vi er begejstrede for at samarbejde med Google om at forme fremtiden for XR og tage vores første skridt i denne retning med Project Moohan.”
"Vi står ved et vendepunkt for XR, hvor gennembrud inden for multimodal AI muliggør naturlige og intuitive måder at bruge teknologi i hverdagen," fortæller Sameer Samat, præsident for Android Ecosystem hos Google. "Vi er begejstrede for at samarbejde med Samsung om at opbygge et nyt økosystem med Android XR, der transformerer computing for alle på næste generations enheder som headsets, briller og mere til."
Mulighederne med XR er uendelige og vi er kun lige begyndt.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com