Nyhed -
Samsung sætter fokus på startups på CES 2026
Samsung Electronics bruger CES 2026 som global platform for sit innovationsprogram C-Lab, hvor i alt 15 startups præsenterer nye teknologier inden for blandt andet kunstig intelligens, digital sundhed, bæredygtighed og finansiel teknologi. Samtidig modtager C-Lab-startups samlet 17 CES 2026 Innovation Awards, heraf to Best of Innovation.
Nogle af de deltagende C-Lab-startups er:
- Stress Solution (Gyeongbuk): AI-baseret løsning til personlig mental pleje gennem lyd
- Deepscent (Gwangju): AI-drevet digital duftløsning, tilpasset ethvert rum
- Elevenliter (Daegu): AI-baseret diagnostik af fremadskridende sygdomme hos kæledyr
- AunionAI (Gwangju): Webbaseret AI-løsning til automatiseret flersproget dubbing og undertekster med udtryksfulde stemmer og lydeffekter
- Repla (Gyeongbuk): Enzym-renset genanvendt plast uden urenheder
- Univa (Daegu): On-device multimodal large language model-løsning
- 10kM.ai (Daegu Creative Economy Innovation Center): AI-baseret videoproduktionsløsning til virksomheder, der kan generere, redigere og kommercialisere videoindhold
C-Lab-startups vinder 17 CES 2026 Innovation Awards
C-Lab-startups har modtaget i alt 17 CES 2026 Innovation Awards, herunder to Best of Innovation Awards, som annonceret af Consumer Technology Association (CTA).
Begge modtagere af Best of Innovation Awards, MangoSlab og StudioLab har deres udspring i C-Lab Inside og er siden blevet udskilt som selvstændige startups. Det understreger den teknologiske styrke og det store vækstpotentiale i Samsungs interne innovationsprojekter.
Siden C-Labs start i 2012 har Samsung understøttet i alt 959 projekter og startups.
Om Samsung C-Lab
C-Lab Inside blev startet i december 2012 og har til formål at dyrke medarbejdernes innovative idéer samt fremme en virksomhedskultur, hvor kreativitet er i centrum. Programmet understøtter udviklingen af idéer fra alle dele af forretningen. Siden 2015 har Samsung støttet succesfulde C-Lab-projekter med stort markedspotentiale og faciliteret deres lancering som startups under C-Labs spin-off-politik.
Med afsæt i succesen fra C-Lab Inside-initiativet har Samsung siden 2018 udvidet støtten til nye ventures gennem C-Lab Outside, som retter sig mod startups og innovationer uden for Samsungs eget netværk.
Samsung Electronics har desuden etableret et “C-Lab Family”-program, der sikrer, at alle C-Lab-startups fortsat kan samarbejde med Samsung, også efter at de er dimitteret fra C-Lab Outside eller er blevet udskilt fra C-Lab som selvstændige virksomheder.
Siden etableringen har Samsung i alt understøttet 959 startups og projekter. Heraf er 536 udviklet gennem C-Lab Outside og 423 gennem C-Lab Inside.