Gå til indhold
Samsung præsenterer årets TV-lineup i New York

Pressemeddelelse -

Samsung præsenterer årets TV-lineup i New York

Samsungs nye QLED TV byder på nye funktioner som Direct Full Array og Ambient Mode, som forbedrer både billedkvaliteten og brugeroplevelsen.

København den 7. marts 2018 – Ved onsdagens lanceringsevent i New York viser Samsung nye detaljer for årets TV-lineup. Foruden de nye QLED-flagskibsmodeller præsenteres også Samsungs nyheder inden for UHD, Premium UHD og Ultra-Large-Screens. Med flere nye funktioner viser Samsung blandt andet, hvordan TV’et naturligt integreres i indretningen af det smarte hjem.

Årets QLED-modeller byder på nye funktioner, som imødekommer markedets efterspørgsel efter bedre billedkvalitet, enkelhed og smarte opkoblingsmuligheder. En af de største nyheder i år er Ambient Mode som kan forvandle den normalt sorte TV-skærm til et dekorativt lærred, der bliver en naturlig del af indretningen. Blandt nyhederne er desuden en ny panelkonstruktion med Carbon Mesh og Direct Full Array baggrundsbelysning, samt nye smarte funktioner, som en forenklet installationsproces og en opdateret udgave af One Invisible Connect-kablet.

Samsung viser desuden deres dedikation til udviklingen af store skærme ved at introducere flere nye modeller fra 75 tommer og opefter. Satsningen kommer som en reaktion på en øget efterspørgsel på større modeller fra flere markeder.

- Det her er helt klart vores mest innovative og sofistikerede portefølje til dato. Vi ønsker at imødegå den interesse for design og sans for detaljen, som vi oplever hos forbrugerne i dag, siger Tommy Nilsson, ansvarlig for TV/AV for Samsung i norden. 

Nyheder fra årets TV-opstilling:

Ambient Mode

For at understøtte QLED TV’ets dekorative funktion, særligt når det er slukket, har Samsung tilføjet funktionen Ambient Mode. Med denne funktion kan skærmen fyldes med mønstret eller farven på den væg, som fjernsynet er monteret på og kombinere det med praktisk information som et ur eller dagens vejrudsigt. Ambient Mode justerer automatisk lysstyrken og farvetonen på skærmen efter rummet med en lyssensor. Hvis ingen er i rummet, slukkes Ambient Mode for at spare energi.

Direct Full Array

QLED topmodellen Q9F er udstyret med funktionen Direct Full Array som kontrollerer LED lyset med stor præcision ved hjælp af vidvinkel linser. Resultatet er en fantastisk billedkvalitet med lysstyrke og farve i kombination med den dybdeskabende sort.

One Invisible Connection

Samsung har videreudviklet One Invisible Connection-kablet, som nu også integrerer strømforsyningen i det transparente kabel, der går fra One Connect-boksen til TV’et. Løsningen er den første til at levere en enkel og stilren ledning til både strøm og data. Kablet er lavet af Teflon, der er modstandsdygtig over for høj varme og kendt for dets holdbarhed. Fordelen er, at man får større frihed til at indrette sit hjem, når digitalbox og andre enheder kan tilsluttes One Connect-boksen og placeres ude af syne og med afstand fra TV’et, og derefter tilsluttes skærmen med et enkelt og diskret transparent kabel.

Smart TV og Samsung Smart Things App

De tidligere separate enheder Smart View, Smart Home og Samsung Connect bliver nu samlet i den nye integrerede app Samsung Smart Things App. I den forbindelse forenkles installationsprocessen så brugeren kan anvende sin smartphone til stort set hele installationsprocessen.

Detaljeret Samsung 2018 TV-lineup

Årets TV-lancering indeholder over elleve modeller bestående af både QLED, Premium UHD, UHD og Ultra-Large-Screens, som vil være tilgængelige i både flade og buede designs i forskellige størrelser. 

QLED TV

  • De nye QLED-modeller omfatter: 2018 Q9F (55”, 65”, 75”), Q8C (55”, 65”), Q8F (55”, 65”), og Q7F (55”, 65”, 75”). De har forbedret farve- og kontrastgengivelse, HDR10+ kompatibilitet, Ambient Mode, Smart TV-opdateringer, One Remote Control og One Invisible Connection.

Premium UHD

  • De nye modeller i Premium UHD-serien 2018 er NU8505 (55/65”) og NU8005 (49/55/65/75/82”). Premium UHD har funktioner som Dynamic Crystal Color, HDR10+ kapabilitet, stilrene installationsløsninger samt opdateringer til Smart TV med One Remote Control.

UHD

  • De nye modeller i UHD-serien 2018 er NU7405 (75/65/55/49") og NU7505 (49/55/65”), samt NU7105 (75/65/55/49"), NU 7125 (43/40’’) og NU7305 (49/55/65’’) som alle har kapacitet til at afspille op til 4K UHD og HDR materiale. De har et slankt og stilfuldt design og er enkle at installere med Smart TV-funktioner.

Ultra Large Screen TV

  • Modellerne NU8005, Q7FN og Q9F vil, lige som ovennævnte, være tilgængelige i størrelser fra 75 tommer og opefter. Efterspørgslen på disse størrelser har været stigende på det seneste for at få en mere imponerende og stærk TV-oplevelse derhjemme. Under lanceringen i New York blev det 146-tommers TV ’The Wall’, der er baseret på modulær Micro LED-teknologi, ligeledes vist, og Samsung siger, at det vil blive fremstillet til forbrugere.

Soundbar med Dolby Atmos®

  • I løbet af året lanceres Samsungs nyeste soundbar N960 med Dolby Atmos®, der forbedrer seeroplevelsen i hjemmet gennem sin kraftfulde surroundlyd.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån