Få vores nyheder på mail

Samsung lancerer to nye tablets for hele familien – Galaxy Tab S4 og Galaxy Tab A 10.5

Pressemeddelelse   •   Aug 01, 2018 17:00 CEST

Galaxy Tab S4 bygger på ny innovation i kombination med videreudvikling af det bedste fra dens forgængere, udviklet til at blive hjertet i det forbundne hjem. Nyheder som Daily Board, en større skærm, længere batteritid, fire højtalere med Dolby Atmos samt muligheden for at skifte mellem op til otte brugere gør den til midtpunktet for familiens underholdning. Derudover lancerer Samsung det mere prisvenlige alternativ, Galaxy Tab A 10.5.


København, 1. august 2018
– Samsung har i dag lanceret Samsung Galaxy Tab S4, en ny avanceret Android-tablet. Designet i glas og metal med det nye Daily Board som sammen med et skræddersyet opladningsstel gør den til et centralt punkt i hjemmet – altid opladt, altid i nærheden. Med mulighed for op til otte forskellige brugere på samme enhed bliver den i høj grad en tablet for hele familien – hvad end det er i hjemmet eller på farten.

–Vi har altid arbejdet på at udvikle innovationer, der beriger folks liv. Vi har taget udgangspunkt i, hvordan forbrugerne benytter sig af deres tablet. Eftersom mange brugere benytter deres tablet i hjemmet og sammen med andre, har vi derfor valgt at fokusere på anvendeligheden for hele familien. Vi er meget glade for at præsentere Galaxy Tab S4, som med dens nye Daily Board og skræddersyet opladningsstel, vil være hjemmets online hjerte, siger Claus Holm, Landechef for Samsung Danmark.


Daily Board – hjemmets midtpunkt
Når Galaxy Tab S4 er placeret i den skræddersyede opladningsstation, starter Daily Board-funktionen automatisk og viser udvalgte fotoalbum samt tid, dato og vejr. Når tabletten står oprejst i opladningsstationen, fylder den mindre og er konstant opladt. De magnetiske POGO-tilslutninger gør det enkelt at koble tabletten til og fra opladningsstationen. At Galaxy Tab S4 viser dit fotoalbum, gør det til en naturlig tilføjelse til dit hjem, uanset hvor den står. Du vælger, hvad der vises, og hvor længe Daily Board kører.


Op til otte forskellige brugere og Kids Mode for hele familien.
Den nye Galaxy Tab S4 gør det muligt at have op til otte forskellige personlige logins på samme enhed. At kunne dele tabletten mellem hinanden og vide, at personlige login til diverse sociale medier og streamingtjenester gemmes på den specifikke brugerprofil, gør delingen af Galaxy Tab S4 meget enkel og gnidningsløs.

Det gør, at du slipper for at skulle logge ind og ud af alle tjenester, hver gang tabletten skifter bruger.
Login-processen bliver desuden yderligere forenklet og sikker for hver enkelt bruger, da tabletten har indbygget iris- og ansigtsgenkendelse.
Den børnevenlige brugergrænseflade Kids Mode er designet til at gøre læring og underholdning nem, sikker og sjov. Kids Mode tilbyder Kids Browser, Galaxy for Kids og otte børnevenlige apps – herunder LEGO Batman og Ninjago, Toca Boca og BRIO World - Railway – helt uden omkostninger.

En stor oplevelse for hele familien med ny skærm og kraftfuld surround sound
Galaxy Tab S4 har en 10,5-tommers Super AMOLED-skærm med en ratio på 16:10 for at få maksimalt udbytte af skærmens overflade, når du ser film og serier, samt en opløsning på 2560x1600, hvilket skaber levende og detaljerede billeder. 

Skærmen er elleve procent større end sin forgænger og når næsten ud til tablettens yderste kanter. Enhedens fire kraftfulde højttalere, der er kalibreret af AKG med Dolby Atmos surround-lydsupport, gør video- og filmoplevelser mere levende. Det større batteri (7.300 mAh) gør det muligt at afspille film i op til 16 timer og understøtter hurtig opladning, der effektiviserer opladningstiden og giver mere tid til anvendelse.


Øget produktivitet med Samsung DeX og S Pen
Galaxy Tab S4 er en alsidig avanceret tablet, en kraftfuld og kreativ arbejdsstation, som kan bruges, hvis der skal ordnes noget arbejdsrelateret, eller hvis man skal tage sig af praktiske hverdagsting. 

Kombinationen af det indbyggede DeX og et tastatur (sælges separat) gør Samsung Galaxy Tab S4 til et smart alternativ til computeren. Galaxy Tab S4 er første gang Samsung benytter DeX til tablets. Når den tilsluttes tastaturet (sælges separat), eller hvis man benytter sig af Quick Panel, kan Galaxy Tab S4 starte den indbyggede DeX, hvilket giver brugerne mulighed for at skifte fra den sædvanlige Android-grænseflade til en pc-oplevelse.

Hvis behovet for en større skærm opstår, kan brugerne oprette forbindelse til en ekstern skærm via DeX, med kompatibel HDMI til USB-C-adapter (medfølger ikke). Når den eksterne skærm er tilsluttet, kan Galaxy Tab S4 fungere som touchpad eller et tastatur med S pennen. Det nye er, at Galaxy Tab S4 i denne tilstand kan fortsætte med at fungere som en Android-tablet, hvilket giver brugeren to skærme at arbejde med. 

Galaxy Tab S4 er desuden udrustet med sikkerhedssystemet Samsung Knox for at beskytte følsomme oplysninger. Virksomheder kan ligeledes tilpasse medarbejdernes grænseflader alt efter virksomhedens behov. 

Med den medfølgende Samsung S Pen kan brugerne i endnu større grad arbejde og udtrykke sig kreativt. Tag noter direkte på den låste skærm gennem Screen-Off Memo, naviger mellem apps og oversæt og organiser tekster og noter gennem Samsung Notes. Med S Pennen kan brugere ligeledes sende mere personlige beskeder gennem Samsung Live Message.

Samsung lancerer ligeledes Galaxy Tab A 10.5 – et mere prisvenligt alternativ for hele familien
Udover Samsung Galaxy Tab S4 lancerer Samsung desuden Galaxy Tab A 10.5 – en avanceret og prisvenlig tablet fyldt med funktioner til hjemmet og familien. 

Nye forbedrede underholdningsfunktioner i lyd- og billedegenskaber for hele familien, så som fire højttalere samt en skærm på 10.5 tommer, gør den perfekt til sofaen eller under længere køreture.
Galaxy Tab A 10.5 indeholder desuden Daily Board-funktionen, og brugeren har mulighed for at tilføje og skifte mellem op til otte brugere.

Samsung Galaxy Tab S4 og Tab A 10.5 lanceres i slutningen af august 2018. Tab S4 har en vejledende pris på 5999 DKK for 4G-versionen og 5499 DKK for WiFi-version. Tab A 10.5 har en vejledende pris på 2999 DKK for 4G-versionen og 2549 DKK for WiFi-versionen.

Tab S4 LTE
5 999 DKK

Tab S4 Wifi
5 499 DKK

Tab A 10.5 LTE
2 999 DKK


Tab A 10.5 Wifi
2 549 DKK



Samsung Galaxy Tab S4 – Produktspecifikation

SKÆRM 10.5” WQXGA (2560x1600) sAMOLED
PROCESSOR Qualcomm® Snapdragon™ 835 Octa Core (2.35GHz + 1.9GHz)
LTE-STØTTE LTE Cat.16 CA
HUKOMMELSE 4GB + 64GB / 256GB, microSD upp till 400GB
KAMERA 13MP AF + 8.0MP, Flash
PORT USB3.1 (Type C), POGO
SENSORER Accelerometer, Compass, Gyroscope, RGB, Proximity Iris Scanner, Face Recognition, Hall Sensor
TRÅDLØS OPKOBLING Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, LTE: 4X4 MIMO / Wi-Fi: MIMO, Wi-Fi Direct, Bluetooth® 5.0
GPS GPS + GLONASS, BEIDOU, GALILEO
DIMENSIONER, VÆGT 249.3 x 164.3 x 7.1mm 482g (Wi-Fi) / 483g (LTE)
BATTERI 7,300mAh, hurtigladning 2
OPERATIVSYSTEM Android 8.1
VIDEO Recording: UHD 4K (3840x2160) @ 30fps Playback: UHD 4K (3840x2160) @ 60fps

1 Tilgængeligheden af funktioner varierer efter region

2 Batterilevetiden kan variere ud fra anvendelse og indstillinger. Baseret på laboratorietest.

* Alle funktionaliteter, funktioner, specifikationer og anden produktinformation, der er angivet i dette dokument, herunder, men ikke begrænset til, fordele, design, priser, komponenter, ydeevne, tilgængelighed og funktioner i produktet, kan ændres. Uden varsel.

For mere information om Galaxy Tab S4, besøg venligst:
http://www.samsungmobilepress.com, news.samsung.com/galaxy
E
ller:
 https://www.samsung.com/global/galaxy/galaxy-tab-s4/.

Produktspecifikation Samsung Galaxy Tab A 10.5

SKÆRM 10.5” WUXGA (1920x1200) TFT LCD
PROCESSOR Qualcomm® Snapdragon™ 450 Octa Core (1.8GHz)
LTE-STØTTE LTE Cat.6
HUKOMELLSE 3GB + 32GB, microSD upp till 400GB
KAMERA 8MP AF + 5MP with Flash
PORT USB 2.0 (Type C)
SENSORER Accelerometer, Compass, Gyroscope, RGB, Hall Sensor
TRÅDLØS OPKOBLING Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, Wi-Fi Direct, Bluetooth® 4.2
GPS GPS + GLONASS + BeiDou
DIMENSION, VÆGT 260.0 x 161.1 x 8.0 529g (Wi-Fi), 534g (LTE)
BATTERI 7,300mAh, hurtigopladning2
OPERATIVSYSTEM Android 8.1
VIDEO Recording: FHD @ 30fps Playback: FHD @ 60fps

Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/