Gå til indhold
Samsung Galaxy View: Den største Samsung tablet til dato

Pressemeddelelse -

Samsung Galaxy View: Den største Samsung tablet til dato

En 18,4 tommer stor tablet til den moderne TV-bruger

København, den 29. oktober 2015 – Samsung har netop lanceret Samsung Galaxy View, en helt ny type tablet på hele 18,4 tommer. Det er Samsungs største touch-skærm til dato og med dens lange batterilevetid lægger Galaxy View op til den perfekte streamingoplevelse.

”Hos Samsung arbejder vi hele tiden på at give vores kunder nye oplevelser i form af nye produkter. Med Galaxy View har vi set på, hvor og hvornår særligt de unge ser TV i dag, og ud fra det har vi skabt et helt nyt produkt, der egner sig specielt til TV, video og underholdning”, siger Jimmy Voss, Sales Manager IM, Samsung Danmark.

TV 2.0 – Tablet med ægte TV-følelse
Galaxy View henvender sig til dem, der ikke ser TV i traditionel form, men som tager TV-kiggeriet med sig. Størrelsen gør både tabletten let at tage med rundt i hjemmets forskellige rum, samtidig med, at den giver en følelse af at se på et rigtigt TV. Galaxy View er den perfekte underholdning til børnene eller som TV i sommerhuset.

”Vi ved, at danskere i dag er mere villige til at betale for film- og musikstreaming i forhold til tidligere. I Europa bredt set er andelen, der betaler for streamingtjenester fx steget med 400 % siden 2014. Et produkt som Galaxy View passer perfekt til den tendens”, siger Jimmy Voss.

Skabt til underholdning
Galaxy View er optimeret til videomateriale i alt fra skærmens størrelse og høje opløsning til en specialtilpasset startskærm, der giver let adgang til alle streamingtjenester. Der er lagt mange kræfter i designet, så tabletten kan stilles på en række forskellige måder, der alle skaber en behagelig billedoplevelse. Selv højttalerne er ud over det sædvanlige for en tablet. Desuden giver det kraftfulde batteri op til 8 timers filmvisning.

Fakta:
Samsung Galaxy View vil være tilgængelig i danske butikker i slutningen af året, både i enWiFi- og LTE-model til vejledende udsalgspriser på henholdsvis 5.499 kr. (WiFi) og 6.499 kr. (LTE).

Samsung Galaxy View er udstyret med en 18,4 tommer Full HD skærm (1920 x 1080). Den har en 1,6 Ghz Octa-core processor og er baseret på styresystemet Android 5.1 (Lollipop). Den har et frontalt kamera på 2,1 MP. Den understøtter følgende forbindelsestyper: 802.11 a/b/g/n/ac 2.4G+5GHz, VHT80,Wi-Fi Direct, Bluetooth®4.1 og er er udstyret med 2GB(RAM) + 32GB intern hukommelse og mulighed for microSD op til 128GB. Den understøtter naturligvis Google Mobile Services som Chrome, Gmail, Google Search, Maps, YouTube, Play Movies & TV, Play Store og en række andre. Måler 17,79 x 10,86 x 0,47 tommer og har et Li-Ion 11.3v 5,700mAh batteri.

* Brugerhukommelsen kan være mindre end den samlede hukommelse på grund af systemfiler.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, hårde hvidevarer, printere, professionelle monitorer, SSD, hukommelseskort, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. Vi er også førende inden for Internet of Things, blandt andet med voresinitiativer inden for det intelligente hjem og digital sundhed. Vi er 319.000 medarbejdere fordelt på 84 lande med en årlig omsætning på 196 mia. dollars. For mere information, besøg vores hjemmeside www.samsung.com/dk og vores officielle blog på global.samsungtomorrow.com

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92