Få vores nyheder på mail

Samsung GALAXY Note 10.1, 2014 Edition giver dig ultimativ produktivitet i et stilrent design

Pressemeddelelse   •   Sep 04, 2013 19:30 CEST

Berlin, Tyskland – 4. september, 2013 - Samsung Electronics løftede i dag sløret for Galaxy Note 10.1 2014 Edition, en tablet der balancerer produktivitet, muligheden for indholdsproduktion og medieforbrug i én og samme enhed.

Den nye Galaxy Note 10.1, 2014 Edition, bringer produktiviteten og kreativiteten fra den oprindelige Samsung Galaxy Note 10.1 til et endnu højere niveau. Ud over at øge produktiviteten, er tabletten redesignet i en let og slank ramme, der gør den både stilren og transportabel. Det nye design er holdt i et blødt og tekstureret formsprog, der giver tabletten et elegant og raffineret udtryk.

Bedre visuel oplevelse, øget multitasking
Den store, skarpe og krystalklare skærm giver fire gange så stor pixeltæthed som den oprindelige Galaxy Note 10.1, hvilket skaber en ultimativ multimedieoplevelse.

Den magasinlignende brugergrænseflade giver dig mulighed for at organisere dine foretrukne programmer på hjemmeskærmen, så det er let at overskue. Og uanset om du vil se videoer eller læse magasiner og e-bøger giver den nye Galaxy Note 10.1 2014 Edition en oplevelse, du kan fordybe dig i.

Med Multi Window-funktionen kan du have samme program åbent i flere vinduer, og f.eks. bruge den forbedrede S Pen til at trække og slippe indhold fra et vindue til et andet. Pen Window-funktionen giver dig mulighed for at tegne et vindue direkte på skærmen, og straks få adgang til funktioner som YouTube eller lommeregneren.
 
Forbedret S Pen og S Note-funktionalitet
Galaxy Note 10.1, 2014 Edition indeholder også de opdaterede S Pen-funktioner fra Galaxy Note 3 såsom Action Memo, Scrapbook, Screen Write og S Finder. Kombineret med tablettens større skærm, giver de forbedrede S Pen-funktioner dig mulighed for unik kreativ udfoldelse og samtidig skærmplads nok til at udfolde dem på.

S Note er blevet opgraderet med en mere intuitiv brugergrænseflade, der er let at opsætte. Du har adgang til både noter og notesblokke, hvor du med S-Pennen kan lave håndskrevne noter. Med Easy Chart bliver håndtegnede visualiseringer af data straks omdannet til mere formelle diagrammer og grafer. Og i den redesignede udgave af Twitter, der er særligt tilpasset Galaxy Note 10.1, 2014 Edition, kan du nemt opdatere dine følgere.

GALAXY Note 10.1, 2014 Edition indeholder desuden funktionen Knox, som giver dig mulighed for at køre og gemme sikkerhedsfølsomme applikationer og data inde i en særskilt og beskyttet del af tabletten. Det betyder, at din tablet i princippet er delt i personligt og arbejdsmæssigt indhold, hvilket gør Note 10.1 til en ideel enhed til at tage med og bruge i arbejdsregi – en såkaldt BYOD (bring your own device).

GALAXY Note 10.1, 2014 Edition kan findes i butikkerne fra tredje kvartal af 2013.

GALAXY Note 10.1, 2014 Edition kan ses på Samsungs stand 20 på IFA 2013, fra d. 6. september til d. 11. september 2013. Yderligere produktinformation og billeder kan findes på www.samsungmobilepress.com eller m.samsungmobilepress.com 

Fakta: GALAXY Note 10.1, 2014 Edition er udstyret med den interaktive S Pen, DualView og telefonfunktion. Ti tommer LCD-skærm (2560x1600), operativsystemet Android 4.3 (Jelly Bean) og brugergrænsefladen Touchwiz. Quad core-processor på 2,3 GHz med 3GB RAM-hukommelse. Dobbelt kamera. Bluetooth 4.0, USB, WiFi 802.11 b/g/n, WiFi direct, Allshare. 16 gigabyte hukommelse og plads til et hukommelseskort (microSD) op til 64 gigabyte. 8.220 mAh batteri.


Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-tv, smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 227.000 medarbejdere fordelt på 75 lande og har en årlig omsætning på mere end 143 mia. dollars. Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.

Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-tv, smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 227.000 medarbejdere fordelt på 75 lande og har en årlig omsætning på mere end 143 mia. dollars. Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.