Gå til indhold
Samsung bliver den første TV-producent der lancerer Apple TV-app og Airplay 2

Pressemeddelelse -

Samsung bliver den første TV-producent der lancerer Apple TV-app og Airplay 2

Apple TV's nye app og Airplay 2 er fra i dag tilgængelig på alle 2019 Samsung Smart TV og udvalgte 2018 modeller.

København – 13. maj, 2019 – Samsung Electronics Co., Ltd. har annonceret, at fra i dag vil alle 2019 Samsung Smart TV og udvalgte 2018 TV-modeller, med en firmware opdatering, få adgang til den helt nye Apple TV-app i mere end 100 lande og tilbyde Airplay 2 support i 176 lande inklusiv Danmark, Finland, Norge og Sverige. Samsungs kunder har nu mulighed for at få fornøjelsen af Apple TV-indhold på deres Samsung Smart TV.

”Samsung har i det seneste årti været førende på markedet til at tilbyde det bredeste udvalg af indhold tilgængeligt for forbrugerne på vores Smart TV”, siger Morten Bang, Account Manager & Product Specialist TV/AV Denmark. ”Som den første TV-producent, der integrerer Apple TV-app'en på en Smart TV-platform, bliver Samsung ved med at tilbyde vores kunder utrolig værdi og adgang til en oplevelse med Apple TV-app på de største skærme på markedet i dag.”

Apple TV-app'en er fuldstændig integreret i Samsungs Smart TV-platform, og forbrugerne kan nemt trykke på Apple TV-app ikonet og få adgang til alt deres iTunes indhold tilgængeligt i 4K HDR i enestående billedkvalitet. Bruger af Samsung Smart TV vil kunne opleve Apple TV+, Apples originale videoabonnementtjeneste, i Apple TV-app, når tjenesten lanceres dette efterår (tilgængeligheden af indhold varierer fra land til land). Med AirPlay 2 aktiveret på Samsung Smart TV kan kunderne nu også uden problemer afspille videoer og andet indhold fra deres iPhone, iPad eller Mac direkte på deres Samsung Smart TV.

Apple TV-app'en vil fungere problemfrit med Samsungs Smart TV Service for at skabe en sammenhængende oplevelse på tværs af Samsungs platforme.

For mere information om Samsungs Smart TV, besøg https://www.samsung.com/tv

Emner


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26