Gå til indhold
Ved hjælp af Virtual Reality kan frygt for edderkopper mindskes
Ved hjælp af Virtual Reality kan frygt for edderkopper mindskes

Pressemeddelelse -

Ny teknologi kan hjælpe med at reducere frygt

Hver fjerde dansker oplever at de har en overdreven, irrationel frygt og knap to ud af tre af disse fortæller, at deres frygt påvirker deres hverdag og forhindrer dem i at deltage i forskellige aktiviteter. Det viser en ny nordisk undersøgelse som YouGov har lavet på vegne af Samsung. Men der er måske håb forude. Et nyt projekt undersøger nemlig, hvordan virtual reality kan mindske folks frygt for eksempelvis edderkopper.

Mange danskere husker sikkert en gang hvor de har været rigtig bange. For nogle er det desværre noget, som fylder ekstra meget i hverdagen. Samsung har netop, i forbindelse med et nyt virtual reality-projekt, gennemført en undersøgelse om danskernes irrationelle frygt. Omkring hver fjerde dansker i undersøgelsen (26 %) fortæller således, at de har en overdreven, irrationel frygt, som kan fremkalde panik, usikkerhed og negative følelser. Frygt af den kaliber kan have stor indvirkning på hverdagen og således svarer 65 procent af dem med en irrationel frygt da også, at deres frygt forhindrer dem i at deltage i forskellige aktiviteter i dagligdagen.

Men selvom irrationel frygt fylder en del i hverdagen for mange, det er kun hver tredje (34 %) af dem med en irrationel frygt, der siger, at de har forsøgt at afhjælpe den. Ud af disse svarer 38 procent at de ikke ved, hvordan man gør og 14 procent tror ikke, at behandlingen virker.

”Frygt er en ubehagelig følelse, der opstår, når vi opfatter noget som en trussel eller fare, uanset om det reelt er det. Den angst, som irrationel frygt kan fremprovokere, kan dog godt lindres. Ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, hvor individet møder objektet eller situationen som frygtes og på den måde gradvist lærer at tolerere og håndtere det, er det muligt at afhjælpe frygten,” forklarer Stefan Deak der er autoriseret psykolog.

Virtual Reality mod frygt

Den svenske start-up Mimerse arbejder netop med, hvordan de psykologiske principper fra kognitiv terapi kan overføres til virtual reality-teknologi og bruges til eksempelvis at lindre stor angst. Med støtte fra Samsung og den statskontrollerede innovationsfond Vinnova i Sverige har Mimerse udviklet app’en, Itsy, hvor brugeren møder det de er bange for. I den nuværende app er det angsten for edderkopper der er fokus på. Appen bruges i Samsungs Gear VR-brille og bør ifølge udviklerne kunne afhjælpe edderkoppefrygten i løbet af tre timer.

”Vores ambition er, at de produkter vi udvikler kan hjælpe folk med de udfordringer, de står over for i hverdagen. Netop derfor har vi været med i projektet med Mimerse. Der dukker hele tiden nye muligheder op for at bruge VR-teknologi. Eksempelvis til journalistisk formidling, interaktiv gaming og stresshåndtering. Ved hjælp af virtual reality kan brugere nu også få hjælp til at håndtere frygt på en mere tilgængelig måde end nogensinde før,” fortæller Elin Wallberg, nordisk chef for Social Innovation og Corporate Citizenship hos Samsung.

Det her er danskerne mest bange for:
1. Slanger (41 %)
2. Hajer (34 %)
3. Højder (27 %)
4. Edderkopper (26 %)
5. Opkast (26 %)

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. I løbet af perioden 17. – 23. maj 2016 er der sammenlagt foretaget 4.032 CAWI-interviews med mænd og kvinder fra 18 år og opefter i de nordiske lande. I Danmark er der i perioden foretaget 1005 CAWI interviews blandt et repræsentativt udsnit af mænd og kvinder fra 18 år og opefter.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, digitale enheder, printere, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92