Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fantastiske farver med den nye Samsung Galaxy Tab S

Samsungs nye tablet med den mest avancerede skærm – lysere, klarere og mere fængslende

København, 13. juni 2014 – I nat offentliggjorde Samsung Galaxy Tab S, virksomhedens hidtil tyndeste og letteste tablet, som indeholder den mest avancerede skærmteknik. Ud over at tilbyde en uovertruffen visuel oplevelse, gør Galaxy Tab S også produktivitet og multitasking smidigere, alt sammen i et stilrent og kompakt design.

”Tablets er efterhånden den mest foretrukne platform for film, spil og underholdning. Derfor er det også vigtigt, at skærmen giver den bedste oplevelse,” fortæller Jimmy Voss, sales manager for tablets i Samsung Danmark. ”Med Galaxy Tab S sætter vi barren højt. Den kommer til at give en visuel oplevelse, som vækker farverne til live på en helt ny måde. Og så er den samtidig utroligt tynd og let.”

Super AMOLED – den skarpeste skærm

Den visuelle oplevelse i Galaxy Tab S er et bredt spektrum af skarpe, virkelighedstro farver. Super AMOLED-skærmens meget høje kontrast giver dybere og mere realistiske billeder. Sammen med den fantastiske hardware får du altid en perfekt billedoplevelse, idet Tab S selv kan justere mætning og skarphede automatisk, alt efter hvilken app som anvendes, farvetemperaturen og belysningen i omgivelserne. Galaxy Tab S kan således bruges udendørs uden problemer, da skærmen er lysstærk, med klare naturlige farver, selv i sollys.

Nemt med Galaxy Experience

Tab S gør det let at multitaske. Du kan browse, se en video, dele filer og ringe på én og samme tid, uden at du skal bekymre dig om at lukke den app, som du arbejder i. Med fingeraftryksscanneren kan du og alle i familien sikkert logge på og få direkte adgang til personligt indhold med individuelle brugerprofiler. Hvis familiens børn skal bruge tabletten, gøres det i ’Kids Mode’, en indstilling, som indeholder sjove apps og andet tidsfordriv målrettet børnene, og som giver dig fuld kontrol over hvilket indhold, de mindste får adgang til. Du kan også ringe og modtage opkald fra din telefon direkte via Tab S, uanset om du har din telefon med dig eller ej.

Praktiske accessories som komplementerer designet

Galaxy Tab S har et stilrent design og med Samsungs nye accessories forlænges tablettens design på elegant vis samtidig med, at du får ekstra funktioner. Samsung Book Cover, med sine tre indstillinger, giver en bekvem oplevelse uanset om du læser, skriver eller ser video. Vil du have et cover i et slankt design, passer Simple Cover udmærket, og med Bluetooth Keyboard får du et ergonomisk udformet tastatur, som både er tyndt og giver god beskyttelse af tabletten.

Galaxy Tab S kommer i farverne hvid og bronze titanium og findes i de danske butikker fra d. 4. Juli.

For billeder og yderligere information, besøg venligst: www.samsungmobilepress.com

Fakta: Samsung Galaxy Tab S få i skærmstørrelserne 10.5 tommer og 8.4 tommer. Begge størrelser findes i 4G- og WiFi-version og er udstyret med en Exynos 5 Octa (1.9 GHz QuadCore+1.3 GHz Quadcore)-processor og en 2560x1600 (WQXGA) Super AMOLED-skærm. Operativsystem Android 4.4 (Kitkat). Udstyret med WiFi 802.11 a/b/g/n/ac MIMO, WiFi Direct, Bluetooth®4.0 og IrLED. RAM-hukommelse på 3GB og 16/32GB* intern hukommelse + understøtter microSD på op til 128GB. Tab S 10.5 måler 247.3 x 177.3 x 6.6 mm og vejer 465g (WiFi)/ 467g(4g). Batteri 7,900mAh. Tab S 8.4 måler 125.6 x 212.8 x 6.6 mm og vejer 294g (wifi) /298g (4g). Batteri 4,900mAh. Lanceres i danske butikker d. 4. Juli.

Vejledende udsalgspriser:

Galaxy Tab S 10.5 4G – 4.799 kr.
Galaxy Tab S 10.5 Wifi – 3.999 kr.

Galaxy Tab S 8.4 4G – 3.999 kr.
Galaxy Tab S 8.4 Wifi – 3.099 kr.

*Den faktiske hukommelse kan være mindre end den totale hukommelse pga. systemfiler


Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 286.000 medarbejdere fordelt på 80 lande og har en årlig omsætning på mere end 216,7 mia. dollars (baseret på tal fra 2013). Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92