Få vores nyheder på mail

En tredjedel af danskerne er hoppet på selfiebølgen

Pressemeddelelse   •   Aug 22, 2014 11:01 CEST

Ordet ”selfie” blev i 2013 kåret til årets internationale ord af den engelske Oxford Dictionary, og samme år gik Helle Thornings selfie med USA’s præsident, Barack Obama, verden rundt. En undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Samsung viser, at selfie-bølgen er ganske kendt i Danmark, hvor hele 96 % af de adspurgte danskere ved, hvad en selfie er. Dog er det kun en tredjedel af os danskere (33 %), der rent faktisk har taget en.

Med en smartphone i hånden er det let at tage et billede og dele det, hvor som helst og når som helst. Og en undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Samsung viser, at det digitale selvportræt har vundet indpas i danskernes bevidsthed.

”Selfie-konceptet er let at forstå og adoptere, og det er et ekstremt stærkt og personligt kommunikationsmiddel, hvilket nok er grunden til at så mange kender til det,” forklarer Morten Saxnæs, ekspert i sociale medier. Men det kan for mange være personligt grænseoverskridende at tage en selfie, da selfies handler om positiv selvfremstilling, hvilket ikke passer så godt til den danske mentalitet. Derfor synes jeg egentlig, at det er et ganske højt tal, når jeg hører at hver tredje dansker har taget et selfie.”

Selvom Samsungs undersøgelse viser, at hele 67 % af danskerne aldrig har taget en selfie, mener Morten Saxnæs, at selfien er kommet for at blive. Især når man tænker på danskernes brug af sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat. ”Selfies er en naturlig udvidelse af vores digitale kommunikation. Det er nok kombinationen af det lidt pinlige og sjove, der gør, at vi elsker selfies, og ikke mindst elsker at kigge og kommentere på andres selfies,” forklarer han.

De unge tager flest selfies

Undersøgelsen foretaget for Samsung viser, at det er blandt de unge mellem 18 og 34 år at selfiebølgen virkelig hitter. Mere end hver anden af de adspurgte mellem 18 og 34 år (57 %) har taget en selfie, og

33 % tages i weekenden. Spørger man Claus Holm, Managing Director fra Samsung Danmark så hænger undersøgelsens resultater godt sammen med danskernes generelle smartphone-adfærd:

”Vores undersøgelse viser, at når danskerne er på udkig efter en ny smartphone, er det vigtigste parameter muligheden for at ringe og sende sms’er. Men vi kan se, at det primært er de unge, som efterspørger et godt kamera, når de skal købe en ny smartphone, og dette hænger jo nok sammen med at de bruger kameraet oftere til at tage billeder og blandt andet selfies når de er i byen eller er sammen med vennerne.”

Ifølge Morten Saxnæs er det heller ikke overraskende at det er blandt de unge, at flest selfies bliver taget: ”De fleste online-tendenser starter netop blandt de unge, så det er helt naturligt, at de unge tager flest selfies. Vi elsker at blive bekræftet på sociale medier. Mange får et helt unikt kick, når der likes og kommenteres på billeder, vi selv er på,” forklarer han.

Der eksisterer dog også en form for ligestilling blandt selfie-danskerne. Claus Holm fra Samsung pointerer nemlig, at ”selvom det er de unge, der er oftest tager selfies, så viser vores undersøgelse dog, at lige så mange unge som ældre har prøvet at tage en ”nøgen-selfie” med deres smartphone.”

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Samsung. Der er i alt gennemført 1006 CAWI-interviews med danskere i alderen 18-74 år i foråret 2014.


Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 286.000 medarbejdere fordelt på 80 lande og har en årlig omsætning på mere end 216,7 mia. dollars (baseret på tal fra 2013). Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.