Få vores nyheder på mail

Bliv omsluttet af Samsungs nye Curved Monitor

Pressemeddelelse   •   Okt 28, 2014 09:18 CET

27 tommer Full HD designet til spil, film og underholdning

København, 28. oktober 2014 – Kender du også til det med at drømme sig væk et stykke tid, glemme virkeligheden og leve dig ind i et spil eller en god film? Nu præsenterer Samsung en ny Curved monitor på 27 tommer, som tager digital underholdning til et nyt niveau.   

En mere omsluttende spilleoplevelse

Sammenlignet med en traditionel flad skærm giver en buet skærm samme afstand mellem øjnene og skærmens punkter. Den buede form er designet til at passe med den naturlige form af det menneskelige øje, hvilket er med til at skabe en omsluttende billedoplevelse. En buet skærm skaber også et bredere synsfelt og en følelse af øget dybde i billede. Det skaber en 3D-lignende oplevelse, især i spil der bruger et såkaldt førstepersons perspektiv, såsom racing, flysimulatorer, og avatar-baserede adventurespil. Udover dobbelt 5-watts højttalere er skærmen også udstyret med funktionen Game Mode, der løbende justerer kontraster og farver, og minimerer slør for at forbedre spilleoplevelsen.

Skarpe, virkelighedstro farver

Den brede betragtningsvinkel på 178 grader optimerer oplevelsen fra flere forskellige betragtningspositioner. Et kontrastforhold på 3000:1, en lysstyrke på 350 cd/m2, dyb sort, krystalklar hvidhed og skarpe farver skaber tilsammen en livagtig billedoplevelse.

S27D590C har et minimalistisk, stilrent design, der gør, at skærmen ser næsten vægtløs ud. Skærmen er velegnet til alle typer rum, og kan monteres på vægge såvel som borde ved hjælp af et 100x100mm VESA standard beslag. S27D590C er tilgængelig i butikkerne i november til en vejledende udsalgspris på 3000 kroner.


Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 286.000 medarbejdere fordelt på 80 lande og har en årlig omsætning på mere end 216,7 mia. dollars (baseret på tal fra 2013). Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.