Gå til indhold
TECH: TRENDS OG TENDENSER I 2015

Pressemeddelelse -

TECH: TRENDS OG TENDENSER I 2015

Den globale forbrugerelektronikvirksomhed Samsung giver her deres bud på, hvordan den teknologiske udvikling i 2015 vil få indflydelse på vores hjem, arbejdspladser, indkøbsvaner og endda vores uddannelse

København 17. december, 2014 ― Årets ord i 2014 var navnet på en app. Det nye år står for døren, og med det kan vi også regne med nogle nye teknologiske tiltag. Samsungs europæiske innovationsteam, som til daglig forsker i forbrugeradfærd, giver her deres bud på, hvilke fem tendenser, der har potentiale til at forandre vores liv i 2015 og fremover.

Ifølge Ran Merkazy fra Samsungs European Product Innovation Center kan den teknologiske udvikling pege i en retning for kommende tendenser: ”Vi har set, hvordan teknologi markant ændrer på måden, vi lever vores liv på. Nogle af disse teknologiske løsninger vil før eller siden ændre vores rutiner, lige fra hvordan vi strukturer vores hverdag og arbejde, til hvad vi har på, og hvorfor vi har det på. Ved at kigge på de teknologiske tendenser, giver det os altså et indblik i forbrugernes fremtid”.

Samsungs innovationsteam forudser således, at vi i 2015 blandt andet vil bruge apps til at styre vores hverdag, vores hjem bliver smartere og i folkeskolen vil kodning blive en fast del af skemaet. Nedenfor kan du læse fem bud på trends, som Samsungs innovationsteam tror, at forbrugerne vil tage til sig i løbet af 2015:

Wearable-teknologi vil hitte blandt virksomhedsledere

Hos Samsung ser man, at der blandt forretningsfolk er en stigende tendens til at benytte sig af wearable-teknologi for at være bedre organiseret, bedre informeret og mere effektiv. Med smartwatches kan virksomhedsledere altid være ”på” uden at være fuldstændig afhængige af en smartphone. Ran Merkazy forklarer, at Samsungs forskning i erhvervslivet viser, at:

  • 47 % af wearable-brugerne føler sig mere intelligente
  • 61 % føler sig mere informeret
  • 37 % angiver, at wearable-teknologi har bidraget til karriereudvikling
  • 61 % hævder, at deres personlige effektivitet er blevet forbedret

Ifølge Samsungs innovationsteam tyder undersøgelsen på, at wearable-teknologi bliver en integreret del af vores hverdag på landets kontorer i løbet af 2015.

Vi vil i højere grad bruge apps til at strukturere vores hverdag

En kontinuerlig udvikling af apps og den øgede interesse for wearable-teknologi gør det muligt for den enkelte bruger at få indsigt i alt, lige fra hvornår han er mest produktiv, hvor meget søvn han har brug for og til hvordan han spiser og motionerer mest effektivt og sundt. Lysa Clavenna, Head of Innovation hos Samsungs europæiske innovationsteam, forklarer at: ”I takt med, at vi får en mere holistisk tilgang til deres daglige velbefindende, vil en ny generation af livsstils-apps og -enheder sandsynligvis dukke op.”

Denne teknologi vil sandsynligvis også ændre måden, vi strukturerer vores arbejdstimer på. Ifølge en undersøgelse fra Samsung foretaget i år blandt 4500 ansatte, svarede tre fjerdedele af de adspurgte, at de udfører personlige opgaver i arbejdstiden (75 %) og arbejdsrelaterede opgaver i deres fritid (77 %). Næsten fire ud af ti (38 %) siger, at wearable-teknologien hjælper dem med at få mere arbejde udført inden for den samme mængde tid. Næsten en tredjedel (32 %) mener, at wearables hjælper dem med at styre deres personlige opgaver bedre, og samme andel svarer, at den gør dem mindre stressede.

Lysa Clavenna forudser, at: “I 2015 vil vores arbejds- og privatliv fortsat gribe ind i hinanden. De fremadtænkende virksomheder vil derfor imødekomme dette og gentænke, hvordan de kan gribe den moderne arbejdsplads an.”

Det smarte hjem vinder bredere anerkendelse

Ifølge Samsungs innovationsteam har to ud af fem allerede en vis form for automatisering af deres hjem, og teamet forudsiger, at et stigende antal mennesker vil automatisere deres hjem i 2015, i takt med at løsningerne bliver lettere tilgængelige. Den konstante udvikling og forbedring af brugeroplevelsen, gør ifølge Ran Merkazy fra Samsung automatisering af hjemmet mere overskueligt, og i fremtiden vil brugerne eksempelvis kunne styre deres husholdningsapparater fra telefonen.

Brugerstyring på tværs af platforme og apparater vil blive mere sofistikeret og lettere at benytte – drevet af tjenester og apps, såsom Samsungs egen platform SmartThings. Ifølge Ran Merkazy gør SmartThings det nemt for den enkelte bruger at gøre sit hjem intelligent, gennem en app på telefonen, der kan forbinde og styre forskellige enheder og apparater i hjemmet.

Kodning bliver en fast del af skoleskemaet

Europa Kommissionen anslår, at der vil være 900.000 ledige stillinger inden for informations- og kommunikationsteknologi i 2020. Omkring 90 % af alle jobs i 2015 vil indebære computerfærdigheder i højere eller mindre grad. I Storbritannien har man i den forbindelse lanceret et nyt ’Computing’-pensum i dette skoleår, hvor børn helt ned til femårs-alderen vil blive undervist i programmering. I Estland har man allerede undervist børn i kodning i nogle år.

Hos Samsung tror innovationsteamet derfor, at vi fra 2015 vil se en række fornyelser inden for it-undervisningen. På længere sigt vil vi også opleve anderledes praktikmuligheder, i takt med at virksomheder erkender, at de kan drage fordel af de unge, it-kompetente studerende. Behovet for medarbejdere med computerfærdigheder vil også udløse en bølge af skoler med intensive forløb fokuseret på kodning, som kan hjælpe eksisterende medarbejdere med at lære kodning hurtigt. Denne tendens ses ifølge Ran Merkazy allerede i Paris, hvor skoler såsom 42 tilbyder intensive månedskurser i kodning.

Detailhandlen vil fortsætte sin digitale udvikling

Der er ingen tvivl om, at den traditionelle detailhandel er blevet kraftigt påvirket af især online-handel. Ifølge PwC, verdens største revisionsvirksomhed, er der alene i England lukket 16 butikker om dagen i første halvdel af 2014.

Ifølge Samsungs innovationsteam vil man som forbruger i stigende grad opleve, at butikker udvider den fysiske butiksoplevelse med interaktive skærme og vægge. Pop-up-butikker er også et andet koncept som løbende bliver ”virtuelle”. Eksempelvis ved at man i butikken kan give kunderne mulighed for at købe på nye tidspunkter og på uventede steder.

Noget helt nyt er, at virtual reality lader til at vinde indpas i detailhandlen. Ran Merkazy forklarer, at virtual reality giver kunderne mulighed for at få en næsten fysisk oplevelse af varer, såsom biler eller ferier. Teknologien kan omvendt også give en ny mulighed for uddannelse af butikspersonale.


FAKTA: Om Samsungs European Product Innovation Team

Samsung Electronics har i alt fem Product Innovation teams (PIT) rundt omkring i verden – herunder Europa – der opererer som et in-house væksthus til at udvikle markedsdreven teknologi og innovation. Det europæiske team – der har base i London – har indflydelse på Samsung’s sortiment af produkter og services til forbrugere og virksomheder i hele Europa, idet de analyserer de lokale kulturer, livsstile og tendenser i regionen.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 286.000 medarbejdere fordelt på 80 lande og har en årlig omsætning på mere end 216,7 mia. dollars (baseret på tal fra 2013). Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70