Pressemeddelelse -
Tag din passion til næste niveau med nye Galaxy S23-serie: Designet til at skabe en premium brugeroplevelse
DANMARK, København – 1. februar, 2023 – Samsung Electronics Co., Ltd. løftede i dag sløret for den nye Galaxy S23 Ultra, Galaxy S23+ og Galaxy S23, som sammen skaber en ny æra af Samsung Galaxy’s ultimative mobiloplevelse. Samsung Galaxy S23 Ultras 200 MP-kamera giver brugerne mere frihed til at udforske deres kreativitet, og med Nightography 2.0 er der endnu bedre mulighed for at optage video og tage billeder i mørke omgivelser. Snapdragon® 8 Gen 2 skaber en førsteklasses oplevelse, som inkluderer AI-teknologi og en fremtidssikret gaming-oplevelse med hurtig mobilgrafik[1]. I Galaxy S23 Ultra medfølger en S Pen[2], som mange Samsung-brugere genkender og elsker, fordi den øger produktivitet, gør det nemmere at tage noter, kan bruges til hobby-aktiviteter og meget mere.
Et kamera med 200 megapixel og kreative funktioner til både dag og nat
Galaxy S23 Ultra gør det nemmere for fotografer uanset niveau at tage detaljerige og virkelighedstro billeder. Telefonen har Samsungs mest avancerede kamerasystem, som er skræddersyet til næsten alle lysforhold og udviklet til at gengive utrolige detaljer. De forbedrede funktioner til at fotografere om natten – Nightography - ændrer måden, hvorpå Samsung Galaxy S-serien optimerer fotos og videoer under en lang række forskellige forhold både dag og nat. Hvad enten man optager sin yndlingssang til en koncert eller fanger et stemningsbillede af vennerne til middag, får man mulighed for at tage endnu skarpere billeder og videoer[3]. Visuel støj, der normalt ødelægger billeder taget i dårligt lys, korrigeres af en ny AI-drevet algoritme til behandling af billedsignaler (ISP), som forbedrer motivets detaljer og farvetonen i billedet.
Samsung Galaxy S23 Ultra har en ny 200 MP Adaptive Pixel-sensor, der fanger mindeværdige øjeblikke med stor præcision. Telefonen bruger pixel binning til at understøtte flere niveauer af højopløsningsbehandling på én gang[4]. Og fordi selfiekameraer er vigtigere end nogensinde for den måde, vi kommunikerer på i dag, introducerer Galaxy S23-serien hurtig autofokus med Dual Pixel-teknologi og et Super HDR-selfie kamera, som forbedrer front-facing billeder og videoer ved at skifte fra 30 billeder i sekundet til 60 billeder i sekundet.
For dem, som ønsker at udfolde deres kreativitet, tilbyder Samsung Galaxy S-serien en række værktøjer. Expert RAW-appen[5]er eksklusivt tilgængelig på Samsung Galaxy, og gør det muligt at bruge DSLR-style til at tage billeder og redigere i RAW og JPEG-formater uden behov for professionelt eller andet avanceret udstyr. Brugere kan eksperimentere med multiple exposure fotokunst eller fange et stjerneklart motiv af mælkevejen med Astrophoto-funktionen, enten i Samsungs Camera app[6]eller Expert RAW-appen. Derudover giver Galaxy Watch5-seriens Camera Controller-app[7]brugerne nem adgang til avancerede zoomfunktioner, så de kan tage et perfekt indrammet billede direkte fra deres håndled.
Yderligere kameraforbedringer omfatter:
- I svagt lys eller i situationer, der normalt ville skabe sløring, er videoerne stabile med dobbelt optisk billedstabilisator (OIS) vinkling i alle retninger på Galaxy S23 Ultra[8].
- Videooptagelser føles mere levende med forbedret 8K-video[9] med 30 billeder pr. sekund og en bredere vinkel.
- Avanceret, objektbaseret AI analyserer hver billeddetalje - selv ned til de mindste ansigtstræk som hår og øjne, så billedet gengiver virkeligheden så livagtigt som muligt.
- For at få en endnu bedre videooplevelse skaber den nye 360 Audio Recording-funktion[10] på Galaxy Buds2 Pro multidimensionel lyd.
På Galaxy S23+ og Galaxy S23 har også de ikoniske kameraer fået en upgrade. Kamerahuset er blevet fjernet, hvilket markerer en ny æra af Galaxy design, som får den nye serie til at skille sig ud.
Uovertruffen performance leder vejen for fremtidens mobilgaming
Hos kreative sjæle og gamere kræver dét at flytte grænser og gentænke det muliges kunst, ny teknologi, der overgår forventningerne. Sammen har Samsung og Qualcomm optimeret Samsung Galaxy-oplevelsen med det nye Snapdragon® 8 Gen 2 for Samsung Galaxy, der giver en hidtil uset ydeevne i en Galaxy smartphone og samtidig er den hurtigste[11] Snapdragon, der findes i dag. Galaxy S23 Ultra’s 5,000mAh batteri[12] giver strøm til et større kamera end Galaxy S22 Ultra helt uden at påvirke størrelsen på enheden.
Et nydesignet CPU-mirkoarkitektur øger Galaxy S23-seriens behandlingsmuligheder med ca. 30 procent i forhold til S22-serien[13]. Billeder taget i lavt belyste omgivelser kræver billioner af beregninger per sekund for at give gode billeder. Derfor er Galaxys effektive NPU-arkitektur blevet optimeret med 49 procent for at kunne balancere ydeevne og strøm samtidig med, at der anvendes AI-algoritme til at hjælpe brugerne med at tage gode billeder og videoer. En af de mest markante forbedringer i Galaxy S23-serien er den optimerede GPU, som er ca. 41 procent hurtigere sammenlignet med Galaxy 22-serien.
For at være på forkant med fremtidens teknologi som f.eks. ultimativ digital realisme, understøtter Galaxy S23 Ultra ray tracing i realtid, når det bliver en del af det almindelige gaming-univers på mobilen. Som bruger vil man opleve mere virkelighedsnære gengivelser takket være teknologi, der simulerer og sporer hver eneste lysstråle. Desuden sikrer Samsung Galaxy's vapor cooling chamber, der nu er større[14] og findes på alle modeller i Galaxy S23-serien, at man kan holde fx et gaming-maraton kørende.
Galaxy S23 Ultra er udstyret med en 6,8-tommers[15] edge-skærm med reduceret krumning, som giver en større og fladere overflade[16] og skaber den bedste visuelle oplevelse på en Samsung Galaxy-smartphone. Samsung Galaxy's Enhanced comfort-funktion giver brugerne mulighed for at justere farvetoner og kontrastniveauer, som gør det mildere før øjnene. Vision booster-funktionen justerer nu på tre belysningsniveauer fremfor to for at bekæmpe lysstyrke og blænding i dagslys.
Holdbarhed fremmer essensen af Samsung Galaxy
Den nye Samsung Galaxy S-serie er den første på markedet med Corning® Gorilla® Glass Victus® 2, der giver forbedret holdbarhed[17]. Desuden leveres hver Galaxy S23-smartphone i en emballageboks, hvor 100 procent af papiret er genbrugt.
Brugervenlig sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger skaber en gennemsigtig oplevelse
Sikre og private oplevelser er grundlaget for Galaxy S23-serien. Hver smartphone leveres med Samsungs Knox-beskyttelse.
Som et ekstra lag af sikkerhed beskytter Knox Vault - som først blev introduceret på Galaxy S21-serien - kritiske oplysninger på Galaxy S23-serien ved at adskille dem fra resten af enheden og operativsystemet for at opnå ekstra beskyttelse mod sårbarheder.
Mere frihed og fleksibilitet
Kernen i Samsung Galaxy S-seriens premium-oplevelse er den kompromisløse innovation i Samsung Galaxy Ultra. Men innovationerne i Samsung Galaxy Ultra stopper ikke ved smartphones. Med den helt nye Galaxy Book3 Ultra og Galaxy Tab S8 Ultra kan brugerne nu bruge deres forskellige enheder i et samlet Samsung Galaxy-økosystem. Samsung Multi Control[18], som forbinder mus- og tastaturfunktionalitet mellem en Samsung Galaxy-pc og tablet, udvides nu til Galaxy S23 Ultra, Galaxy S23+ og Galaxy S23 for at skabe fleksibilitet mellem enhederne. Desuden er det blevet nemmere at kopiere, indsætte tekster eller URL'er fra en enhed til en anden for at fortsætte aktiviteter på tværs.
Tilgængelighed
Galaxy S23-serien kommer I fire naturinspirerede farver: Phantom Black, Cream, Green & Lavender[19].
Salgsstart er 1. februar, 2023, hvor Galaxy S23 Ultra, Galaxy S23+ og Galaxy S23 vil være tilgængelige hos udvalgte forhandlere i Danmark og på Samsung.com. Den udvidede salgsstart sker d. 17. februar. Fra og med 1. februar 2023 har brugere også mulighed for at tage del i S23-familiens introtilbud ”Dobbelt op på lagerplads”, som betyder dobbelt op på lagerplads uden ekstra omkostninger[20].
Læs mere på Samsung.com eller hos vores forhandlere.
Vejledende priser
Galaxy S23 Ultra vil være tilgængelig til en vejledende pris fra 10.999 DKK, Galaxy S23 + vil være tilgængelig til en vejledende pris fra 9.499 DKK, og Galaxy S23 vil være tilgængelig til en vejledende pris fra 7.499 DKK.
Mere information
For mere information om Galaxy S23-serien, læs mere her:
www.samsungmobilepress.com, news.samsung.com/global eller www.samsung.com/global/galaxy/.
[1] Snapdragon® 8 Gen 2 er optimeret til Samsung og er eksklusiv på tidspunktet for lanceringen af Galaxy S23-serien.
[2] S pen-understøttelse er kun tilgængelig på Galaxy S23 Ultra blandt Galaxy 23-serierne.
[3] Sammenlignet med Galaxy S22 Ultra
[4] Samsungs opdaterede pixel binning-teknologi til Galaxy S23 Ultra giver 200MP, 50MP og 12MP output-muligheder.
[5] Expert RAW skal downloades separat fra Galaxy Store, gratis, før det kan bruges. Brugere af Galaxy S23-serien kan også downloade Expert RAW under fanen "Mere" i Samsung Camera-appen i fanen "Mere". Expert RAW-appen er tilgængelig på Galaxy S23-serien (S23 Ultra, S23+, S23), Z Fold4, Galaxy S22-serien (S22 Ultra/S22+/S22), Z Fold 3, S21 Ultra, S20 Ultra, Z Fold 2 og Note 20 Ultra.
[6] Kun Galaxy S23-serien. Brugere kan køre Expert RAW-appen under fanen "Mere".
[7] Camera Controller-appen er preloaded på Galaxy Watch5-serien.
[8] Gælder kun for Galaxy S23 Ultra.
[9] 8K-videoer kan kun afspilles i 8K-opløsning på enheder, der understøtter 8K-opløsning.
[10] Funktionen vil være tilgængelig på Galaxy Buds2 Pro sammen med en Samsung Galaxy-smartphone, der kører One UI 5.0 eller nyere med LE Audio-support, herunder Galaxy S23-serien. Installation af de nyeste softwareversioner af Samsung Galaxy-smartphones og Galaxy Buds-enheder er påkrævet. For at aktivere funktionen skal du gå til Samsung Camera-appen > trykke på Kameraindstillinger efter valg af Video-tilstand > trykke på Avancerede video-indstillinger > slå 360 Audio Recording til.
[11] Verdens hurtigste Snapdragon fra d. 1. februar 2023
[12] Typisk værdi testet under laboratoriebetingelser af tredjepart. Typisk værdi er den anslåede gennemsnitsværdi under hensyntagen til afvigelsen i batterikapacitet blandt de batteriprøver, der er testet i henhold til IEC 61960-standarden. Den nominelle (mindste) kapacitet er 4 855 mAh. Den faktiske batterilevetid kan variere afhængigt af netværksmiljø, brugsmønstre og andre faktorer.
[13] De anviste AP ydelsesforbedringer er sammenlignet med tidligere chipset-generationer. Faktisk ydelse kan variere afhængigt af brugermiljø, forhold og forudindstillede software og apps.
[14] Sammenlignet med Galaxy S22 Ultra.
[15] Skærmens mål er diagonale. Det faktiske synlige område er mindre på grund af de afrundede hjørner og kamerahullet.
[16] Sammenlignet med Samsung Galaxy S22 Ultra
[17] Corning® Gorilla® Glass Victus® 2 er indbygget i frontskærmen og bagcoveret på Galaxy 23-serien.
[18] Samsung Multi Control fungerer på Galaxy-tablets med One UI 4.1 eller nyere, Galaxy-telefoner med One UI 5.1 eller nyere og enheder i Galaxy Book-serien, der blev lanceret i 2021 eller senere, med enten Samsung Settings v1.5 (Intel) eller Samsung Settings v3.3 (ARM). Nogle modeller kan have begrænset understøttelse af funktioner, og både telefon og pc skal være logget ind på samme Samsung-konto.
[19] Tilgængelighed kan variere afhængigt af markedet
[20]Tilbuddet gælder ved køb af Samsung Galaxy S23 (SM-S911B, 128 GB som opgraderes til 256 GB for 7.499 kr., normalpris 7.999 kr.), Galaxy S23+ (SM-S916B, 256 GB som opgraderes til 512 GB for 9.499 kr., normalpris 10.399 kr.), Galaxy S23 Ultra (SM-S918B, 256 GB som opgraderes til 512 GB for 10.999 kr., normalpris 12.399 kr.). Værdi op til 1.400 kr. Gælder fra 1. til 16. februar 2023. Gælder kun i Norden på samsung.com og hos udvalgte forhandlere. Du kan hos udvalgte forhandlere få nærmere information om rabattens værdi, og hvordan du får adgang til den. Inkludér eventuelle betingelser for trade-in.
Emner
Kategorier
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com