Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Socialt fænomen kompromitterer privatlivet på telefonen

Når man keder sig i toget, i flyet eller i elevatoren har de fleste prøvet at lade blikket falde på skærmen på sidemandens mobiltelefon, og nogle gange ser man sms-beskeder og fotos, der er private og måske endda intime. Andre gange kan det være private PINs og passwords eller fortrolige arbejdsrelaterede oplysninger, som på den måde bliver delt med andre, uden du ved det. Fænomenet har et navn. Det hedder ’shoulder surfing’ og dækker over de nysgerrige blikke, der kommer fra andre på din telefonskærm enten fra partneren hjemme i sofaen eller fuldstændigt fremmede i det offentlige rum.

Danskerne føler sig mere udsat

Hacking og privatlivskrænkelser bliver i mange tilfælde forbundet med avanceret og teknisk spionage. Men i praksis har andre mulighed for at følge med i, når vi bruger vores skærme i det offentlige rum, og i værste fald udnytte det, de får adgang til.

I 2022[1] blev danskerne spurgt, om de føler sig sikre mod mobile angreb – hertil svarede 73%, at de følte sig helt eller rimelig sikre. I 2024 var det tal faldet til 53%[2].

”Jeg ville ønske, at flere forstod, at sikkerhed og beskyttelse af privatliv også handler om, at vi bliver bedre til at beskytte vores data på vores mobile skærme og ikke kun, når vi taler om professionel hacking,” siger Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark.

Danskerne er bekymrede, men tager ikke sikkerhed alvorligt

I en nyere rundspørge fra 2025[3] svarer næsten fire ud af 10 danskere (38%), at de tager sikkerhedsfunktioner i betragtning, når de køber forbrugerelektronik.

Undersøgelsen peger også på et paradoks. For selvom danskerne ikke tillægger gode sikkerhedsfunktioner særlig opmærksomhed, når de leder efter ny forbrugerelektronik, så svarer næsten ni ud af ti danskere (87%), at de i et eller andet omfang er bekymrede for, om deres personlige data er private og sikre på deres enheder.

”Det er selvfølgelig godt, at fire ud af 10 danskere har øje på deres privatliv, men det interessante tal er jo, at over halvdelen af danskerne ikke har det. Det er det, der er problemet. Vi kommer ikke uden om, at danskere bør være interesserede i at passe på indholdet på mobiltelefonen,” siger Søren Rinnov Østergaard og fortsætter:

”Det er kun få uger siden, vi så shoulder surfing ved højlys dag under et pressemøde i Finansministeriet. Shoulder surfing sker overalt i det offentlige rum. Det skal danskerne tage mere alvorligt, og vi skal som producenter udvikle nye teknologier, der gør det nemmere for brugerne at passe på deres data på mobilen,” afslutter han.

Hvad du selv kan gøre

For at bekæmpe denne risiko råder Søren Rinnov Østergaard brugere til at:

• Være opmærksomme på deres omgivelser, især hvor der er mange mennesker

• Låse skærme, når de ikke er i brug

• Bruge skærmfiltre til at begrænse skærmens synsvinkel


[1] Undersøgelsen er foretaget af Norstat på vegne af Samsung Electronics Nordic. Indsamlingen af data blev foretaget gennem 4.043 webinterviews med nationalt repræsentative stikprøver af befolkningen i alderen 18 til 99 år i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Antallet af respondenter fra Danmark var 1.010. Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. til 26. januar 2022.

[2] Data indsamles af YouGov på vegne af Samsung. Indsamlingen af data blev foretaget gennem 1.009 webinterviews med nationalt repræsentative stikprøver af befolkningen i alderen i 18-55+ år i Danmark. Undersøgelsen er gennemført i perioden 30. januar - 6. februar 2024.

[3] Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge danskernes forhold til sikkerhed på elektronikprodukter. Dataindsamlingen har fundet sted mellem d. 11.-22. august 2025. Rundspørgen dækker Danmark (1013 respondenter).

Emner

Kategorier


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt