Gå til indhold
Samsungs 2023 tv-sortiment kommer til Danmark: Skarpere udvalg af Neo QLED 8K-, 4K- og OLED-modeller

Pressemeddelelse -

Samsungs 2023 tv-sortiment kommer til Danmark: Skarpere udvalg af Neo QLED 8K-, 4K- og OLED-modeller

I dag lancerer Samsung årets nye tilføjelser til sit tv-sortiment på det nordiske marked. Nyhederne for 2023 består af evolutionære fremskridt og forbedringer i lyd- og billedkvalitet for en lang række modeller. De nye QLED- og OLED-modeller bliver understøttet af den næste generation af innovation med øget fokus på at forbedrede forbundne og personaliserede tv-oplevelser, og de er tilgængelige på Samsungs hjemmeside fra i dag.

Nedenfor har vi samlet årets største nyheder inden for Neo QLED 8K, 4K og OLED. Priser og tilgængelighed for alle modeller i hele serien, som også omfatter UHD-modeller og Samsung Lifestyle TV, kan findes på Samsung.com/dk.

Samsungs bedste tv nogensinde - Ny Neo QLED 8K QN900C

Årets Neo QLED 8K-serie omfatter det, som Samsung kalder sit bedste tv nogensinde, nemlig QN900C. Det leveres med en kraftfuld ny 8K Neural Quantum Processor, som bruger data genereret fra op til 64 neurale netværk til at gengive de fineste detaljer i billedet, hvilket resulterer i Samsungs bedste opskaleringspræstation. QN900C har et slankt design og et billede, der fylder op til 99 procent af skærmarealet. I år er der også udviklet et nyt standerdesign, som elegant holder den slanke One Connect-boks på plads. QN900C har et 90W lydsystem, der kan spille sammen med Samsung soundbars[1] med den nyeste Q-Symphony 3.0-teknologi, hvor tv'ets højttalere og soundbaren sammen skaber en forbedret oplevelse af medrivende surroundlyd, når du ser dine yndlingsfilm og -serier.

Pris: 43 999 - 84 999 DKK, 57 999 - 109 999 SEK, 57 999 – 109 999 NOK, 5 799 – 10 999 Euro

Størrelser: 65", 75", 85"


QN95C leverer en 4K QLED-oplevelse i topklasse

Samsungs QN95C er topmodellen for Neo QLED 4K, der fås i et nyt supertyndt Infinity One-design med integrerede tilslutningsmuligheder. Med en tykkelse på kun 20 mm er det Samsungs tyndeste fuldt integrerede tv, da alle tilslutninger nu er indbygget i skærmen. QN95C har finjusteret Quantum Matrix MiniLED-teknologi til fantastisk HDR-ydelse og understøttelse af 4K-opløsning med op til 144 billeder pr. sekund på alle 4 HDMI-porte. Til gaming bruger dette års Neo QLED en ny AI-teknologi til at analysere scene for scene og anvende HDR-effekter (High Dynamic Range) i realtid på SDR-indhold (Standard Dynamic Range). Det betyder, at når du spiller på dit tv, er SDR-indhold nu lysere og mere realistisk end tidligere.

Pris: 21 999 - 54 999 DKK, 32 999 - 71 999 SEK, 32 999 – 71 999 NOK, 2899 – 7199 Euro

Størrelser: 55", 65", 75", 85"

Samsung tager det næste skridt i sin OLED-teknologi med skarpere og bredere valgmuligheder

OLED S95C er Samsungs lysstærkeste OLED-tv hidtil. Den nye OLED-skærm med Quantum Dot-drift skaber levende farver selv i de lyseste sekvenser og fås nu for første gang i tre størrelser på op til 77 tommer. Selve skærmen er kun 11 mm tynd, men rummer alligevel et kraftfuldt 70 W 4.2.2ch-højttalersystem. Alle tilslutninger sker til en separat tynd One Connect Box, der enten kan fastgøres på bagsiden af basen, når den er placeret på stativet, eller skjules ved hjælp af det 2,5 m lange kabel, når tv'et er vægmonteret[2].

Pris: 20 999 - 41 999 DKK, 31 999 - 60 999 SEK, 31 999 – 60 999 NOK, 2799 – 5599 Euro

    Størrelser: 55", 65", 77"

    Innovationer inden for Smart TV, tilslutningsmuligheder og spiloplevelse

    I år tager Samsung nye skridt i sin igangværende rejse for at forenkle hverdagen med sømløs integration af flere enheder i hele Samsungs økosystem, idet 2023 tv-serien fra Q60C og frem har en indbygget SmartThings-hub med understøttelse af Matter. Samsung har også udviklet udvalget af oplevelser og underholdning inde i tv'et. De nye Samsung Smart TV-modeller omfatter en Smart Start-pakke[3], som giver brugerne adgang til en række populære streamingtjenester direkte på deres tv, og Samsungs TV Plus-tjeneste er blevet udvidet til at omfatte et bredere udvalg af kanaler.

    Med hensyn til spil understøtter flere modeller 4K@144Hz, og funktionen Mini Map Zoom er blevet opdateret til at understøtte 16:9-konsolspil, ligesom der er tilføjet mulighed for at dele det zoomede billede til en anden enhed, f.eks. en skærm eller tablet. Alle FreeSync Premium Pro-kompatible modeller omfatter understøttelse af HDMI 2.1 HFR (4K120) på alle fire HDMI-porte.

    Du kan få flere oplysninger om 2023-tv-serien og kommende nyheder fra Samsung på Samsungs nyhedsrum: https://news.samsung.com/global/


    [1] Soundbarer købes separat.

    [2] Vægmontering sælges separat.

    [3] Gyldig ved køb af udvalgte 2023 Samsung-tv og -projektorer-modeller på samsung.com og hos udvalgte forhandlere mellem den 16. april 2023 og den 31. december 2023. Der gælder begrænsninger, og de inkluderede streamingtjenester kan variere under kampagnen. Kræver, at kunden opretter en konto hos den relevante streamingtjeneste. App-tilgængeligheden kan variere over tid og region.

    Emner

    Kategorier


    Om Samsung Electronics Co., Ltd.

    Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

    Kontakt

    RelationsPeople

    RelationsPeople

    Pressekontakt For billeder og produktudlån