Gå til indhold
Samsung præsenterer ny 8TB SSD 870 QVO

Pressemeddelelse -

Samsung præsenterer ny 8TB SSD 870 QVO

Den nye SSD 870 QVO sætter en helt ny standard for lagring af høj kapacitet sammenlignet med dens forgænger.

København - 30. juni 2020 - I dag introducerer Samsung Electronics anden generation af sin quad-level-cell (QLC) baserede SSD. 870 QVO SATA SSD sætter en ny standard sammenlignet med forgængeren 860 QVO med en lagringskapacitet på op til otte terabyte (TB)[1]. Med en kompromisløs hastighed er SSD’en egnet til både dagligt brug og i professionelle sammenhænge.

Tidligere har man som forbruger været nødt til at vælge mellem SSD- og HDD-enhederne. Samsungs nye 870 QVO SSD består af det bedste fra begge enheder takket være en kombination af SSD-enhedens ydelse og HDD-enhedens lagerkapacitet. Det gør den nye SSD 870 QVO til det optimale valg for dem, der ikke ønsker at vælge mellem SSD eller HDD.

- Som opfølgning på vores første QLC-enhed 860 QVO, lancerer vi nu vores anden generation. Den tilbyder en fordobling af lagerkapaciteten på 8 TB og en forbedret ydeevne sammenlignet med forgængeren. Den nye 870 QVO giver forbrugerne mulighed for at opleve SSD's fordele ved ydeevnen kombineret med HDD's lagerkapacitet, siger Jani Laaksonen, produktansvarlig for SSD for Samsung i Norden.

870 QVO tilbyder en læsehastighed på op til 560 MB/s og en skrivehastighed på 530 MB/s[2]. Med TurboWrite-teknologi og en stor SLC-buffer sikres en høj ydeevne[3]. Sammenlignet med sin forgænger 860 QVO, leverer 870 QVO også en 13% forbedring i tilfældig læsehastighed[4]. Det gør SSD’en særligt velegnet til daglig brug på en computer, hvor man laver mange forskellige ting på en gang – fx samtidig både spiller og browser på internettet. Funktionerne Data Migration og Magician giver en række forbedringer, der gør det muligt at opgradere, administrere og optimere SSD’en med stor lethed.

Udover en fremragende lagringskapacitet og stor ydeevne har 870 QVO en enestående vurdering af udholdenhed på op til 2.880 TBW eller tre års begrænset garanti[5].

870 QVO kommer i størrelserne 1TB, 2TB, 4TB og 8TB. 1TB-modellen er tilgængelig i butikkerne fra 30. juni 2020, og resterende modeller vil være tilgængelige kort derefter. Den anbefalede pris er 1.099 DKK (1TB), 2.099 DKK (2TB), 4.199 DKK (4TB) og 7.599 DKK (8TB). For mere information om produkterne, se samsung.com/ssd eller samsungssd.com.

Specifikationer:

870 QVO
Grænseflade SATA 6 Gbps
Form faktor 2.5-inch
Lagring Samsung V-NAND 4-bit MLC (QLC)
Controller Samsung MKX Controller
DRAM 8GB LPDDR4 (8TB)4GB LPDDR4 (4TB)2GB LPDDR4 (2TB)

1GB LPDDR4 (1TB)

Kapacitet 8TB, 4TB, 2TB, 1TB
Seq læse- og skrivehastighed Max 560/530 MB/s
Ran læse- og skrivehastighed(QD32) Max 98K/88K IOPS
Software Samsung Magician
Terabytes Written (TBW) 2,880TB (8TB)1,440TB (4TB)720TB (2TB)

360TB (1TB)

Garanti Tre (3) års begrænset garanti

[1]Den faktiske lagerplads kan variere fra det, der er angivet på produktets etiket, fordi en del af enhedens lagerplads optages af system- og vedligeholdelsesfiler.

[2]Ydeevnen kan variere afhængigt af hvilken version af softwaren SSD kører på samt systemhardware og konfiguration. Testsystemkonfiguration: Intel® Core i7-7700k CPU@4.20GHz, DDR4 1200MHz 32GB, OS-Windows 10 Pro 64bit, chipset - ASUS-PRIME-Z270-A

[3]Den intelligente TurboWrite-teknologi justerer bufferens størrelse til optimale niveauer inden for den tilgængelige plads; op til 42 GB til 1TB-modellen, 78 GB til 2TB-modellen og 4TB til 8TB-modellen

[4]Forbedring af tilfældig præstation med op til 13% med QD1-læsning.

[5]Produkt er garanteret i overensstemmelse med 3 års begrænset garanti eller TBW-vurdering, alt efter hvad der kommer først. Mere information om garantien findes i produktets garantierklæring i emballagen.

Emner


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26