Få vores nyheder på mail

Samsung præsenterer Galaxy Note20 – kraftfuld som ingen anden

Pressemeddelelse   •   Aug 05, 2020 16:00 CEST

Den nye Galaxy Note20-serie er en kraftfuld tilføjelse til Galaxy-økosystemet, som vil gøre tilværelsen nemmere og bedre for brugerne, hvad enten det handler om arbejde eller underholdning.

København, 5. august 2020 – Samsung afholdte for første gang nogensinde Galaxy Unpacked som et digitalt event, direkte livestreamet fra Korea. Ved eventet lancerede Samsung fem nye produkter, hvoraf to af disse tilhører de mest produktive mobiler i Note-seriens historie: Galaxy Note20 og Galaxy Note20 Ultra. Derudover blev der præsenteret to nye alsidige tablets; TabS7 og S7+, det eksklusive smartwatch Galaxy Watch3 samt Buds Live; høretelefoner, som tilfører noget helt nyt til markedet både hvad angår design og lydkvalitet. Desuden blev sløret løftet for satsningen på næste generations foldbare mobil; Galaxy Z Fold2.

- I år lancerer vi et rekordstort antal produkter, som passer lige ind i tiden. Aldrig før har teknologi fyldt så meget i vores liv, som det gør nu. Teknologi skal gøre livet lettere, mere effektivt og sjovere, ikke mere kompliceret. Derfor har vi introduceret fem nye enheder, som alle er kraftfulde værktøjer, som kan hjælpe dig med at maksimere både arbejde og fornøjelse. Som en del af Galaxy-økosystemet fungerer enhederne problemfrit sammen, så du kan fokusere på det, der er vigtigst for dig og let skifte mellem arbejde og underholdning, siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark.

Galaxy Note20-serien - kraftfulde enheder til produktivt arbejde

Galaxy Note20 - den mest kraftfulde Note-serie til dato - fungerer som en PC og giver dig mulighed for at spille som en rigtig e-sport professionel. Serien inkluderer Galaxy Note20 Ultra, der er designet til dem, der kræver mest mulig kraft og produktivitet, og Galaxy Note20, der er velegnet til dem, der ønsker at få mest muligt ud af både arbejde og fritid.

Galaxy Note20-serien forandrer din måde at arbejde på og bidrager til øget produktivitet - så du kan få mere fra hånden - når som helst og hvor som helst. Siden 2011 er Galaxy Notes signaturværktøjer S Pen og Samsung Notes blevet udviklet for at give en mere naturlig og digital skriveoplevelse. Disse vigtige Note-funktioner er blevet opdateret yderligere til Galaxy Note20-serien og er også implementeret i Tab S7 og Tab S7+ for en mere kraftfuld oplevelse. Med et endnu dybere samarbejde med Samsungs mangeårige partner, Microsoft, vil din Galaxy Note20 og din Windows-PC fungere problemfrit sammen.

  • Avanceret S-Pen: S Pen-værktøjet er stadig en stående favorit blandt Note-fans og multitaskere. Galaxy Note20-seriens forbedrede S Pen tilbyder den ultimative skriveoplevelse, så du kan forevige dine ideer, lige når inspirationen rammer. Galaxy Note20-serien giver mere realistisk præcision end før, hvilket giver større nøjagtighed og hurtigere respons. S Pen's nye funktion Anywhere action gør det lettere at navigere, uanset hvilken app du bruger. Hvis du fx vil vende tilbage til startskærmen, gør du det med et enkelt strøg med din S-pen.
  • Mere fleksibel og brugervenlig oplevelse gennem Samsung Notes: I dag har folk ofte brug for værktøjer, der er designet til at lade os arbejde fleksibelt - helst på tværs af forskellige enheder. For at hjælpe dig med at fange, redigere og dele dine ideer mellem din telefon, tablet eller computer har Samsung Notes funktioner, der automatisk gemmer og synkroniserer dit indhold. Samsung Notes konverterer let din, måske noget rodede, håndskrift til læsbar og pæn tekst. At give feedback er nu endnu lettere, da du kan redigere, kommentere og markere i PDF-filer eller Microsoft PowerPoint-præsentationer gennem Samsung Notes. Brug også den nye mulighed for at optage lyd, når du tager noter, og tryk blot på et ord i dine noter for at gå til det øjeblik i optagelsen. For at lykkes med at organisere dit materiale kan du nu bruge den nye, intuitive mappehåndtering, der gør alt meget lettere at finde.
  • Arbejd smartere på tværs af forskellige enheder: Med opdateringen af Link to Windows[1] kan du nu nemt få adgang til dine mobilapps direkte fra din Windows 10-computer uden at afbryde dit arbejds-flow. Senere i år får du også muligheden for at køre flere apps side om side på din computer. Opret genveje på din Windows 10 PC, så du aldrig behøver at søge på din telefon efter dine yndlingsapps eller dit galleri. Alle noter synkroniseres mellem enheder, når du bruger Samsung Notes eller Microsoft OneNote og Outlook, og dine påmindelser synkroniseres med Microsoft Outlook og Teams[2], så alt, hvad du har brug for, er inden for rækkevidde, uanset hvor du er. 

Større kraft til at spille

Samsung tager også Microsoft-partnerskabet med til underholdningssiden i Galaxy Note20-serien og tager gaming til næste niveau. Fordyb dig i den mest kraftfulde mobile spiloplevelse, Samsung nogensinde har skabt til en smartphone, så du kan spille som en rigtig pro fra din sofa, i haven eller på farten. Galaxy Note20-serien er udstyret med høj ydelse, fantastiske tilslutningsmuligheder og Samsungs bedste skærm til dato. Galaxy Note20-serien er fyldt med værktøjer i den professionelle klasse, så brugeren kan fange fantastiske fotos og videoer, og den tilbyder avancerede multitasking-oplevelser.

  • Spil dine foretrukne Xbox-spil på din Galaxy Note20-serie: Senere i år vil du kunne spille dine konsolspil med Xbox Game Pass Ultimate[3]. Tjenesten giver direkte adgang til et bibliotek med over 100 populære spil fra skyen, herunder Minecraft Dungeons, Forza Horizon 4 og Gears of War 5: Ultimate Edition. Som spiller vil du opleve superhurtig afvikling og lav responstid med optimeret 5G[4] og Wi-Fi 6. Du får også en stor og skærm, som vil give en behagelig og fordybende spiloplevelse - også takket være den hurtigste processor hidtil inden for Galaxy-familien. Således bliver Galaxy Note20-serien en rigtig professionel gamingløsning i lommeformat.
  • Fantastisk filmoptagelse direkte på mobilen: Med 21:9 billedformat og 24fps optagelse giver Galaxy Note20-seriens 8K kamera nu adgang til ultrahøj opløsning og muligheden for at optage videoer i professionel kvalitet. Brug den kraftige Pro Video[5] tilstand med manuelle indstillinger til fokus, lydoptagelse, eksponering, lys, zoomfunktion og 120fps optagelse ved FHD-indstillinger til "filmisk stil"-videoer. Den nye Laser Auto Focus sensor på Galaxy Note20 Ultra indstiller automatisk selv fokus, og funktionen Live Focus Video giver dine fotos reel dybde. Kameraer i professionel klasse og avanceret Space Zoom giver dig mulighed for at fange fantastiske detaljer i mange forskellige scenarier. Du kan også styre og justere mikrofonen på Galaxy Note20 i forskellige retninger for en mere nøjagtig lydoptagelse. Par eventuelt med Galaxy Buds Live for at optage krystalklar lyd, uanset hvor meget støj der er i baggrunden.
  • Bliv en mester i multitasking med Advanced Samsung DeX: Med Samsung DeX kan du nu forbinde Galaxy Note20-serien trådløst til et Smart TV[6], når du har brug for en større skærm. Administrér to skærme samtidig med Galaxy Note20 og en ekstern skærm, så du for eksempel kan skrive med dine venner, mens du ser Youtube.

Forgængeren baner vejen

Note20-serien er baseret på arven fra tidligere Note-modeller, og er nu udviklet til den mest kraftfulde Note-oplevelse til dato. Galaxy Note20-serien er udstyret med vores hurtigste processor nogensinde og kombinerer den nyeste teknologi uden at gå på kompromis med det ikoniske, tidløse og holdbare design. Både Galaxy Note20 og Note20 Ultra præsenteres i det nye farveskema Mystic Bronze med et tidløst præg.

For første gang i Note-seriens historie tilbyder Galaxy Note20 Ultra en livlig og lys dynamisk AMOLED 2X-skærm og 120Hz opdateringsfrekvens, der gengiver behagelige billeder på Samsungs bedste skærm til dato. Skærmen justerer automatisk det indhold, du ser, for at forlænge batteritiden. Med et intelligent batteri[7] og superhurtig opladningskapacitet får du mere end 50% batteri på kun 30 minutter[8].

Den nye Note-serie er udstyret med lynhurtig 5G[9]. Begge enheder søger automatisk efter og anbefaler højhastighedsnetværk og viser stabile Wi-Fi 6-netværk med optimeret forbindelse til forskellige streamingtjenester. Du kan også være sikker på, at både din hardware og software er i sikkerhed takket være Samsung Knox.

For første gang på en Galaxy-enhed med UWB giver Nearby Share en hurtig og nem måde at dele film og fotos på. Ved blot at pege på Note20 Ultra på en anden UWB-aktiveret Galaxy-enhed[10] viser Nearby Share automatisk de personer, du står over for, øverst på dit delingspanel. Fremtidig UWB-teknologi vil også hjælpe dig med at finde tingene mere nøjagtigt med AR-teknologi og låse dit hjem op som en digital nøgle.

Galaxy-økosystemet tilbyder nye oplevelser

Samsung-enheder og -tjenester er designet til at arbejde sammen på den mest optimale måde. Tag din Galaxy Note20 til næste niveau ved at parre den med andre Samsung Galaxy-produkter: Galaxy Tab S7 og Tab S7+, Galaxy Watch3 og Galaxy Buds Live. Disse effektive supplementer til Note-oplevelsen hjælper dig med at arbejde smartere, spille længere, forbedre dit helbred og kommunikere mere effektivt.

Galaxy Tab S7 og Tab S7+

Galaxy Tab S7 og Tab S7+ er to alsidige tabletter, der kombinerer kapaciteten på en PC med fleksibiliteten fra en tablet og en smartphones forbindelsesmuligheder. Udstyret med den nyeste processor og 5G-forbindelse (Tab S7+) har begge enheder også store skærme med op til 120Hz opdateringsfrekvens. Tab S7 har en 11” skærm, hvor Tab S7+ har 12,4” skærm.

Galaxy Tab S7 og Tab S7+ leveres med opgraderede S Pen og Samsung Notes, som findes i Galaxy Note20-serien for at skabe en PC-lignende oplevelse - hvor alle funktioner giver dig mulighed for at effektivisere dine aktiviteter. S Pen kan også være dit optimale værktøj i de bedste apps til notering og tegning såsom Clip Studio Paint, Canva og Noteshelf[11], som nu er tilgængelig for Galaxy Tab S7 og Tab S7+ brugere.

Galaxy Watch3

Galaxy Watch3 er den næste generation af smartwatches, der hjælper dig med at opnå dine træningsmål og få styr på dit helbred. Designet er kendetegnet ved en luksuriøs fornemmelse, da uret er lavet af førsteklassesmaterialer med en slank version af den populære roterende ydre ring. Samtidig er det stadig behageligt nok til at have på både dag og nat.

Galaxy Watch3 er ikke kun pænt designet, det kan også bruges som et værktøj til at forbedre dit helbred. Kombineret med avanceret sensorteknologi tilbyder Galaxy Watch3 funktioner, der hjælper dig med at overvåge og styre din sundhed i hverdagen. Hvis du skulle være uheldig at falde, kan funktionen Fall detection sende en SOS-besked til dine nødkontakter.

Galaxy Buds Live

Med det nyeste design viser Galaxy Buds Live en helt ny formfaktor på markedet. Som altid prioriterer Samsung en yderst behagelig pasform. Takket være lyd fra AKGs lydekspertise sammen med en større 12 mm højttaler og basport er lyden både rig og dyb, så du kan nyde din yndlingsmusik på den bedst tænkelige måde. Galaxy Buds Live er udstyret med tre mikrofoner og Voice Pickup Unit, der får det til at føles næsten som om, du er i det samme rum som dine kære, selvom I er forskellige steder. Disse hovedtelefoner har Active Noise Cancellation for open type, der giver det bedste fra begge verdener: levende og rummelig lydkvalitet samtidig med, at det er muligt både at lukke verden omkring dig ude eller lade den trænge igennem. Så du kan fordybe dig i en spændende lydbog uden at misse, når dit tog kaldes i højttaleren på platformen.

Oplev nye muligheder med Galaxy Z Fold2

Samsung fortsætter med at være banebrydende inden for en helt ny kategori af mobile enheder ved at introducere den næste generations foldbare produkt - Galaxy Z Fold2. Samsung har tidligere lanceret to foldbare modeller og har siden lyttet til feedback fra brugerne om, hvilke opgraderinger og funktioner de ønsker. Det har ført til, at Samsung Galaxy Z Fold2 kan levere virkelig meningsfulde innovationer, der tilbyder brugerne en forbedret, mere raffineret foldbar oplevelse. Galaxy Z Fold2 har to Infinity-O skærme med næsten ikke-eksisterende rammer. Den forreste skærm måler 6,2” og den solide hovedskærm 7,6”, hvilket gør dem begge større end de skærme, der er på Galaxy Fold. Med elegant design og raffineret konstruktion kommer Galaxy Z Fold2 i to fantastiske farver: Mystic Black og Mystic Bronze. Baseret på feedback fra brugere gør Samsung også brug af det mangeårige partnerskab med Google og Microsoft for at hjælpe med at designe en uovertruffen foldbar oplevelse. Med Galaxy Z Fold2 inspirerer Samsung fortsat til nye muligheder for hele den foldbare kategori.

Tilgængelighed[12]

Galaxy Note20-serien, Tab S7-serien, Galaxy Watch 3 og Galaxy Buds Live vil være tilgængelige på udvalgte markeder fra og med den 21. august 2020. For mere information om Samsungs nyeste Galaxy-enheder, besøg venligst news.samsung.com/galaxy, www.samsungmobilepress.com eller www.samsung.com/galaxy.

Galaxy Note20-serien, Tab S7-serien, Galaxy Watch 3 og Galaxy Buds vil være tilgængelige til nedenstående priser og et udvalg af forskellige farver.

Galaxy Note20-serien:

Galaxy Note20: 256GB: 8299 DKK

Galaxy Note20 Ultra 256GB: 10199 DKK

Galaxy Note20 Ultra 512GB: 10899 DKK

Farver: Bronze, Mint og Silver

Galaxy Watch3:

41mm 3599 DKK

45mm 3799 DKK

Buds Live – 1399 DKK

Tab S7-serien:

Tab S7 wifi 5999 DKK

Tab S7 LTE 6799 DKK

Tab S7+ wifi 7499 DKK

Tab S7+ 5G 9499 DK

For flere billeder: https://we.tl/t-ptdbRdJvAb

Pressekontakt

Karin Tångstedt / +46 76 118 65 90 /karin.t@samsung.com

Testprodukter

PR-bureau RelationsPeople /samsung@relationspeople.dk

Følg Samsung på Mynewsdesk:www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/samsung

[1] Brugere skal linke deres Galaxy-enhed til deres Windows-pc via 'Link til Windows' på Galaxy-enheden og din You Phone-app på pc, følg installationsinstruktionerne, herunder at de er logget ind på den samme Microsoft-konto. Link til Windows er forudinstalleret på udvalgte Galaxy-enheder. Din telefon kræver den seneste Windows 10-opdatering på din computer. Galaxy-enheden skal være tændt og tilsluttet det samme Wi-Fi-netværk som computeren. Nogle mobile apps begrænser muligvis indhold, der skal deles på andre skærme eller kan kræve en berøringsskærm for at interagere med dem. Muligheden for at køre flere apps samtidig vil være tilgængelig senere på året.

[2] Tjenesten vil være tilgængelig senere på året. Kræver login på den samme Microsoft-konto. Microsoft Outlook er kun synkroniseret til webversion

[3]Tjeneste tilgængelig i 22 lande senere på året. Der kan være behov for kontrol for at spille visse spil fra Xbox Game Pass Ultimate. Kontrol sælges separat.

[4] 5G-tjenester understøttes kun på 5G-netværksaktiverede websteder. Den aktuelle hastighed kan variere afhængigt af land, operatør og brugermiljø.

[5] Bluetooth MIC-funktionen er optimeret til lydkvalitet i Samsung BT-enheder.

[6] Samsung DeX Wireless-forbindelse understøttes med Smart TV, som kun understøtter Miracast. Samsung DeX giver en optimeret oplevelse med Smart TV fra Samsung lanceret efter '19.

[7] Værdsat på brugerprofilen for en gennemsnitlig / typisk bruger. Uafhængig evalueret af Strategy Analytics i USA og UK i juli 2020 med pre-release-versioner af SM-N980, SM-N981, SM-N985, SM-N986 under standardindstilling med LTE og 5G Sub6-netværk (IKKE testet under 5G mmWave-netværk ). Den faktiske batterilevetid varierer afhængigt af netværksmiljøet, de anvendte funktioner og apps, hyppigheden af opkald og meddelelser, antallet af opladede gange og mange andre faktorer.

[8] Baseret på superhurtige opladningsresultater fra interne Samsung-laboratorietest, der udføres med in-box-opladere, mens 0% af den resterende strøm har, mens alle tjenester, funktioner og skærm er slukket. Den faktiske opladningshastighed kan også variere afhængigt af den faktiske brug, opladningsforhold og andre faktorer.

[9] 5G-tjenester understøttes kun på 5G-netværksaktiverede websteder. Den faktiske hastighed kan variere afhængigt af land, operatør og brugermiljø.

[10] Point to Share fungerer mellem Samsung-enheder, der understøtter UWB.

[11] Canva og Noteshelf er forudinstalleret i Tab S7 | S7 +. Clip Studio Paint er forudinstalleret i S7 | S7 +, men forudinstalleringen understøttes muligvis ikke i nogle regioner. Clip Studio Paint er tilgængelig i Galaxy Store.

[12] Tilgængeligheden kan variere afhængigt af marked, operatører og detailhandlere.

Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/