Pressemeddelelse -
Samsung præsenterer Galaxy A57 5G og Galaxy A37 5G med funktioner på højt niveau til en god pris
Galaxy A57 5G og A37 5G har et slankt design, forbedret kamera og udvidet Awesome Intelligence for at give langvarig tryghed til hverdagens gøremål
København – 25. marts 2026 – Samsung Electronics Co., Ltd. annoncerede i dag Galaxy A57 5G og Galaxy A37 5G, som er de nyeste enheder i Galaxy A-serien, og som bringer Samsungs nyeste mobile innovationer, herunder udvidet Awesome Intelligence[1], til flere brugere verden over.
Den nyeste Galaxy A-serie afspejler Samsungs ambition om at udvide AI-funktioner til flere enheder og give flere brugere mulighed for at udnytte kraften i intuitiv AI, der forenkler hverdagen. Galaxy A57 5G og Galaxy A37 5G styrker de oplevelser, brugerne er afhængige af hver dag, med opgraderinger i ydeevne, kamera og skærm, samt forbedringer inden for holdbarhed og sikkerhed. Med op til seks generationer af OS-opgraderinger og langvarig sikkerhedssupport er den nye Galaxy A-serie bygget til at holde. I spidsen for serien står Galaxy A57 5G, som har et slankere og mere raffineret design samt opgraderede AI-drevne funktioner, der gør den til den mest kraftfulde Galaxy A-enhed til dato.
”Den nye Galaxy A-serie afspejler vores fortsatte engagement i at demokratisere AI ved at bringe de nyeste innovationer ud til endnu flere Samsung Galaxy-brugere. Med Samsungs grundlæggende kompetencer kombineret med udvidet Awesome Intelligence vil Galaxy A57 5G og Galaxy A37 5G levere pålidelig ydeevne i hverdagen til brugere over hele verden og fremme en hurtig udbredelse af AI,” siger Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung i Danmark.
Avanceret Awesome Intelligence udviklet til hverdagen
Med den nyeste One UI 8.5 bringer Galaxy A57 5G og A37 5G Samsungs nyeste AI-innovationer ud til flere brugere. Awesome Intelligence gør det muligt for brugerne nemt at få mere fra hånden og samtidig få adgang til nye måder at være kreative og produktive på.
Voice Transcription er en ny funktion i appen Voice Recorder, der gør det nemmere at genfinde vigtige detaljer fra møder, forelæsninger eller opkald ved hurtigt at transskribere og oversætte optagelser af opkald eller omdanne lyd fra telefonsvareren til tekst. AI Select[2] er nemmere at få adgang til ved at trykke længe på Edge-panelet, hvilket viser relevante handlinger direkte på skærmen, så man kan udtrække tekst eller oprette indhold uden manuelt at skulle vælge elementer. AI Select understøtter også træk og slip i layoutet med flere vinduer, så brugerne nemt kan flytte billeder over i Samsung Notes eller Photo Editor for hurtigere redigering og øget produktivitet.
Awesome Intelligence gør fotoredigering i hverdagen nemmere end nogensinde. Object Eraser[3]giver nu mere naturlige resultater, når uønskede forstyrrende elementer fjernes, såsom en forbigående i baggrunden eller rod på en café. På Galaxy A57 5G supporterer Best Face[4]fotos og kontinuerlig billedtagning, hvilket gør det nemt at indfange det perfekte gruppefoto, hvor alle ser godt ud. Fanfavoritter som Filters og Edit Suggestions[5] hjælper brugerne med hurtigt at finjustere og dele øjeblikke uden ekstra besvær, mens Galaxy A57 5G også har Auto Trim[6]for endnu nemmere videoredigering.
Circle to Search med Google[7] tilføjer genkendelse af flere objekter, så brugere nemt kan udforske forskellige elementer på et billede på én gang – lige fra et outfit til tilhørende tilbehør – alt sammen med én søgning.
Den nye Galaxy A-serie udvider oplevelserne med Awesome Intelligence med et udvalg af assistenter, der er udviklet til at gøre hverdagens opgaver nemmere – lige fra søgning til planlægning eller nem justering af indstillinger. Som
Som en samtalebaseret enhedsagent gør den opgraderede Bixby[8]det muligt for brugerne intuitivt at styre Samsung Galaxy-indstillinger og funktioner ved hjælp af naturligt sprog, mens Gemini[9]håndterer komplekse opgaver på tværs af Samsung Galaxy’s egne apps og udvalgte tredjepartsapps for at understøtte hurtigere og mere intuitive interaktioner.
Et fantastisk kamera, som tager skarpere billeder og videoer både dag og nat
I takt med at kunstig intelligens bliver stadig mere integreret i mobiloplevelserne, er kameraets ydeevne fortsat afgørende for at kunne levere den brugervenlighed og tilfredshed, som brugerne forventer i hverdagen.
Galaxy A57 5G og A37 5G leverer skarpere og klarere billeder, takket være opgraderet kamerehardware og en forbedret Image Signal Processor (ISP)[10]. Enhederne er udstyret med et alsidigt tredobbelt kamerasystem, der har en 50MP main sensor[11] som omdrejningspunkt, og som leverer skarpe, detaljerede billeder under en lang række lysforhold uden behov for manuelle justeringer.
Når det bliver mørkere tilpasser kameraet på Galaxy A57 5G og A37 5G sig problemfrit med forbedret Nightography[12], tager klare og naturtro fotos og videoer, selv under dårlige lysforhold.
Galaxy A57 5G tager fotografering et skridt videre med forbedret billedbehandling, der fremhæver detaljerne og reducerer støj, hvilket giver endnu klarere og mere levende resultater. HDR video[13]leverer rig kontrast og afbalancerede farver selv under udfordrende lysforhold, mens en hurtigere lukkertid gør det muligt for brugere hurtigt at indfange flygtige øjeblikke med højere hastighed og forbedret klarhed.
Galaxy A57 5G og A37 5G drager også fordel af AI-baseret motivgenkendelse og sceneoptimering, som gør det nemmere at balancere portrætter, bevare naturlige hudtoner og skabe tydeligere baggrundsadskillelse. Når øjeblikket kræver et bredere perspektiv, fanger ultravidvinkelobjektivet mere i hvert gruppebillede eller landskabsmotiv, mens 5 MP makrokameraet afslører fine detaljer på tæt hold for øget kreativ fleksibilitet.
Ydeevne til streaming og multitasking
Galaxy A57 5G leverer det bedste inden for både design og ydeevne[14] ved at kombinere opgraderet CPU, GPU og NPU, hvilket giver forbedret performance i det hidtil mest slanke og lette design. Den er bygget til problemfri streaming, scrolling og indholdsproduktion, og det raffinerede design har en blank finish og en karakteristisk tredobbelt kameraø for et moderne udtryk, der ligger godt i hånden.
På trods af sin slankere profil leverer Galaxy A57 5G kraftfuld ydeevne. Dens 5,000 mAh-batteri[15]understøtter op til to dages brug – og driver alt fra optagelse og redigering til visning på farten. Super Fast Charging 2.0 når op til 60 pct. på omkring 30 minutter for et hurtigt boost, inden man går ud af døren, mens et 13 ptc. større dampkammer[16]hjælper med at opretholde ydeevnen under længerevarende gaming eller optagelse. Slankere skærmkanter og en lys Super AMOLED+ skærm med Vision Boostersikrer en medrivende og klar visningsoplevelse både indendørs og udendørs.
Bygget til hverdagsbrug er Galaxy A57 5G og A37 5G IP68[17]-klassificerede til at modstå vand- og støv, hvilket øger holdbarheden i virkelige miljøer og giver brugerne ro i sindet, når uheld sker.
Langsigtet support og grundlæggende sikkerhed
Galaxy A57 5G og A37 5G styrker Samsungs engagement i enheders levetid ved at tilbyde op til seks generationer af Android OS- og One UI-opdateringer samt op til seks års sikkerhedsopdateringer[18] – hvilket giver brugerne tryghed til at stole på deres enhed i mange år frem.
Samsung leverer et forstærket lag af enhedssikkerhed, gennemsigtighed og brugerkontrol med Knox Vault[19], en hardwarebaseret, manipulationssikker sikkerhedsløsning. Galaxy A-seriens brugere får helhedsorienteret beskyttelse gennem innovative sikkerheds- og privatlivsfunktioner, herunder Security & Privacy Dashboard, Auto Blocker, Private Sharing, Theft Protection samt det nye Private Album, en Galleri-funktion, der gør det muligt hurtigt og nemt at låse personlige medier. I modsætning til traditionelle sikkerhedsforanstaltninger informerer de nyeste enheder i A-serien også proaktivt brugerne om potentielle risici med Privacy Alerts, som er intelligente notifikationer, der giver klarere indsigt og kontrol over lokationstilladelser eller mistænkelig overvågning af følsomme data. Samlet set gør disse forbedringer sikkerhed lige så intuitiv som resten af oplevelsen og gør enhedsbeskyttelse nemmere end nogensinde for alle.
Tilgængelighed og priser
Galaxy A57 5G og A37 5G er tilgængelig fra 10. april på udvalgte markeder. Galaxy A57 5G kommer i Awesome Navy, Awesome Gray, Awesome Icyblue og Awesome Lilac[20], mens Galaxy A37 5G kommer i Awesome Lavender, Awesome Charcoal, Awesome Graygreen og Awesome White[21]. For ekstra tryghed tilbyder Samsung Care+ omfattende dækning, der er optimeret til brugernes enhedsbehov, herunder skræddersyede fordele, der beskytter enhedens værdi.[22]
Galaxy A37 (128 GB) fås til en vejledende udsalgspris på 3.299 DKK
Galaxy A37 (256 GB) fås til en vejledende udsalgspris på 3.999 DKK
Galaxy A57 (128 GB) fås til en vejledende udsalgspris på 4.199 DKK
Galaxy A57 (256 GB) fås til en vejledende udsalgspris på 4.699 DKK
For mere information om Galaxy A57 5G og Galaxy A37 5G, besøg: Samsung Newsroom, SamsungMobilePress.com or Samsung.com.
Specifikationer
| Galaxy A57 5G | Galaxy A37 5G | |
| Skærm[1] | 6.7” FHD + * Målt diagonalt er skærmstørrelsen 6,7» i det fulde rektangel og 6,6«, når der tages højde for de afrundede hjørner. Det faktiske synlige område er mindre på grund af de afrundede hjørner og kameraudskæringen. | 6.7” FHD + * Målt diagonalt er skærmstørrelsen 6,7» i det fulde rektangel og 6,5« når der tages højde for de afrundede hjørner. Det faktiske synlige område er mindre på grund af de afrundede hjørner og kameraudskæringen. |
| Super AMOLED+-skærm Op til 120 Hz opdateringshastighed Vision Booster | Super AMOLED+-skærm Op til 120 Hz opdateringshastighed Vision Booster | |
| Mål & vægt | 161.5 x 76.8 x 6.9mm, 179g | 162.9 x 78.2 x 7.4mm, 196g |
| Kamera | 12MP Ultra-Wide Kamera
50MP Wide Kamera 5MP Macro Kamera 12MP Front Kamera | 8MP Ultra-Wide Kamera 50MP Wide Kamera 5MP Macro Kamera 12MP Front Kamera |
| Hukommelse og lagringplads[2] | 8+128 GB | 6+128 GB |
| Batteri | 5000mAh (typical) | |
| * Typisk værdi testet under uafhængige laboratorieforhold. Den typiske værdi er den anslåede gennemsnitsværdi, der tager højde for afvigelser i batterikapaciteten blandt de batteriprøver, der er testet i henhold til standarden IEC 61960. Den nominelle (minimale) kapacitet er 4.905 mAh. Den faktiske batterilevetid kan variere afhængigt af netværksforhold, brugsmønstre og andre faktorer. | ||
| OS | Android 16 One UI 8.5 | |
| Sikkerhed | Samsung Knox | |
| Vand- og støvafvisning | IP68 |
[1] Skærmen har modtaget en Eye Care-certificering fra SGS på grundlag af dens evne til at reducere de skadelige virkninger af blåt lys.
[2] Valgmuligheden og tilgængeligheden af hukommelse/lagerplads kan variere afhængigt af land, region eller udbyder. Den tilgængelige hukommelse/lagerplads afhænger af den forudinstallerede software.
[1] Det kan være nødvendigt at logge ind på en Samsung-konto for at kunne bruge visse Samsung Intelligence-funktioner. Samsung giver ingen løfter, forsikringer eller garantier med hensyn til nøjagtigheden, fuldstændigheden eller pålideligheden af de resultater, der leveres af Intelligence-funktionerne. Tilgængeligheden af Awesome Intelligence-funktionerne kan variere afhængigt af region/land, OS/One UI-version, enhedsmodel og mobiludbyder. Awesome Intelligence-tjenesten kan være begrænset for mindreårige i visse regioner, hvor der gælder aldersbegrænsninger for brugen af AI.
[2] Kræver internetforbindelse og login med en Samsung-konto. Tjenestens tilgængelighed kan variere afhængigt af land, sprog eller enhedsmodel. Tilgængeligheden af understøttede sprog kan variere. For visse sprog kan det være nødvendigt at downloade en sprogpakke. Det kan være nødvendigt at downloade og installere Galaxy AI Select, når appen startes for første gang.
[3] Resultaterne kan variere afhængigt af optageforholdene, herunder flere motiver, uskarpe motiver eller motiver i bevægelse.
[4] Funktionen Best Face er kun tilgængelig for fotos, der er taget med Motion Photo aktiveret. Funktionen genererer ikke nye ansigtsudtryk, men vælger blandt billederne i Motion Photo-videoklippet. Den kan genkende op til fem personer pr. billede og foreslå op til tre alternative udtryk pr. person. Der kan ikke garanteres for resultaternes nøjagtighed.
[5] Redigeringsforslagene fungerer med JPG-, PNG- og GIF-formater. Det endelige resultat og kvaliteten kan variere afhængigt af det oprindelige billedes tilstand. Nøjagtigheden af det endelige resultat kan ikke garanteres. Redigeringsforslagene kan variere afhængigt af billedets indhold. På grund af AI-teknologiens natur kan resultaterne og kvaliteten variere fra gang til gang
[6] Den maksimale længde pr. klip er 90 minutter. Den samlede længde for alle klip er 180 minutter. Der kan højst bruges 60 klip pr. videoprojekt. Nøjagtigheden af resultaterne kan ikke garanteres
[7] Circle to Search er et varemærke tilhørende Google LLC. Resultaterne vises kun til illustrative formål. Fås på udvalgte enheder, og der kræves internetforbindelse. Fungerer på kompatible apps og skærme. Resultaterne kan variere afhængigt af visuelle match. Kontroller svarene for nøjagtighed.
[8] For at kunne bruge Bixby skal du logge ind på din Samsung-konto og have en dataforbindelse. De tilgængelige funktioner og egenskaber kan variere afhængigt af land, region og sprog. Bixby genkender kun visse accenter og dialekter af engelsk (Storbritannien), engelsk (USA), engelsk (Indien), fransk (Frankrig), tysk (Tyskland), italiensk (Italien), japansk (Japan), koreansk (Sydkorea), mandarin-kinesisk (Kina), portugisisk (Brasilien), spansk (Spanien) og spansk (Latinamerika). Andre understøttede sprog kan blive tilføjet i fremtiden. Ikke alle accenter, dialekter og udtryk genkendes muligvis, og den faktiske ydeevne kan variere afhængigt af udtale, stemmevolumen og det omgivende miljø. Brugen af Bixby kan være begrænset i visse situationer, f.eks. ved optagelse af medier (video/spil/stemme), under opkald, i tilstanden Maksimal strømbesparelse, i nødtilstand og i Samsung Kids. Tjenestens tilgængelighed kan variere afhængigt af land/tjenesteudbyder/sprog/enhedsmodel/OS-version. Bixby styrer udvalgte apps, andre apps vil blive understøttet. For at styre SmartThings-aktiverede enheder med Bixby skal du først forbinde enhederne til SmartThings-appen. For mere information, besøg SmartThings-webstedet (www.samsung.com/smartthings)
[9] Gemini er et varemærke tilhørende Google LLC. Funktionen Gemini Live kræver en internetforbindelse og login med en Google-konto. Tjenestens tilgængelighed kan variere afhængigt af land, sprog eller enhedsmodel. Funktionerne kan variere afhængigt af abonnement, og resultaterne kan variere. Kompatibiliteten er begrænset til visse funktioner og konti. I øjeblikket kan en uafhængigt administreret, personlig Google-konto bruges, ligesom en arbejds- eller skolekonto, hvor en administrator har aktiveret adgang til Gemini. Brugere skal være 13 år (eller den gældende alder i et givet land) eller ældre for at bruge Gemini med en personlig eller skole-Google-konto, og 18 år eller ældre for at bruge Gemini med en arbejdskonto..
[10] Resultaterne kan variere afhængigt af lysforholdene og/eller optageforholdene, herunder flere motiver, uskarpe motiver eller motiver i bevægelse.
[11] En opløsning på 50 MP er kun tilgængelig på Galaxy A57 5G og A37 5G's bageste vidvinkelkamera.
[12] Resultaterne kan variere afhængigt af optageforholdene, herunder flere motiver, uskarpe motiver eller motiver i bevægelse.
[13] Resultaterne kan variere afhængigt af optageforholdene, herunder flere motiver, uskarpe motiver eller motiver i bevægelse.
[14] De viste ydeevneforbedringer er i forhold til Galaxy A56 5G. Den faktiske ydeevne afhænger af brugerens miljø, forholdene samt forudinstalleret software og applikationer.
[15] Typisk værdi testet under uafhængige laboratorieforhold. Den typiske værdi er den anslåede gennemsnitsværdi, der tager højde for afvigelser i batterikapaciteten blandt de batteriprøver, der er testet i henhold til standarden IEC 61960. Den nominelle (minimale) kapacitet er 4.905 mAh. Den faktiske batterilevetid kan variere afhængigt af netværksforhold, brugsmønstre og andre faktorer.
[16] Sammenlignet med den tidligere model. Den faktiske ydeevne afhænger af brugerens miljø, forholdene samt forudinstalleret software og programmer.
[17] Galaxy A57 5G og A37 5G er klassificeret som IP68. Baseret på laboratorietestbetingelser for nedsænkning i op til 1,5 meter ferskvand i op til 30 minutter. Anbefales ikke til brug på stranden eller ved swimmingpoolen. Enhedens vand- og støvmodstand er ikke permanent og kan aftage med tiden som følge af almindelig slitage.
[18] Tilgængeligheden og tidspunktet for opgraderinger af Android OS og sikkerhedsopdateringer kan variere afhængigt af enhedsmodel og marked.
[19] Sikkerhedsfunktionerne eller hardware-/softwarearkitekturen i Samsung Knox Vault på smartphones i Samsung Galaxy A-serien kan afvige fra dem, der findes på Samsungs Galaxy-flagskibsmodeller, herunder smartphones i S-serien, Z-serien og S FE-serien samt tablets i Tab S-serien, der er lanceret fra 2021 og frem. Tilgængeligheden af Samsung Knox Vault kan variere afhængigt af enhedsmodellen.
[20] Farve- og modeludbuddet kan variere afhængigt af land, region eller operatør.
[21] Farve- og modeludbuddet kan variere afhængigt af land, region eller operatør.
[22] Der gælder vilkår og betingelser. Dækningen under Samsung Care+, servicetypen og kampagnedetaljerne kan variere fra land til land/region, og der kan forekomme en selvrisiko (servicegebyr). For at være berettiget til fordelene ved Samsung Care+-kampagnen kan det være nødvendigt at registrere sig. For yderligere oplysninger om Samsung Care+ henvises til https://www.samsung.com/samsung-care-plus/
Emner
Kategorier
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com