Gå til indhold
Samsung lancerer UHD-TV på 55 og 65 tommer

Pressemeddelelse -

Samsung lancerer UHD-TV på 55 og 65 tommer

Samsungs udbud af UHD-TV vokser

København, d. 31. juli 2013 –Tidligere i år lancerede Samsung sit første UHD-TV – det 85-tommer store S9000 UHD TV. Nu øger Samsung udvalget af UHD-TV med to nye modeller i F9000-serien på henholdsvis 55 og 65 tommer.

Samsung har tidligere offentliggjort F9000-serien på andre markeder. Men nu kommer de to nye modeller altså også til at være tilgængelige for de danske TV-entusiaster. At gå fra full HD til UHD er et markant teknologi-spring, der giver fire gange så høj opløsning – nærmere bestemt en opløsning på 3840x2160pixels.

- Større skærme kræver højere opløsning. Samsungs UHD-modeller er både store og smarte – og leverer en enestående billedkvalitet med UHD-materiale i høj opløsning, men også med almindelig HD og til med SD-programmer. Dette takket være en innovativ og kraftfuld billedbehandling i Samsungs nye Quadmatic Picture Engine, siger Martin Engen, salgschef for AV hos Samsung Danmark.

F9000-serien er udstyret med den smartphonelignende brugergrænseflade Smart Hub, S-recommendation, stemme- og bevægelsesstyring, apps og VOD-tjenester. Og ligesom S9000 TV’et er de nye modeller i F9000-serien forberedt til fremtidige opdateringer gennem Samsungs Evolution Kit – der giver mulighed for at tilpasse TV’et til nye funktioner og standarder. F9000 kan findes i de danske butikker fra slutningen af august til en vejledende udsalgspris på 40.000 kroner for 55 tommer modellen og 55.000 kroner for 65 tommer modellen.

F9000 vises også under IFA-messen i Berlin mellem den 6.-11. september. 

FAKTA: UHD står for Ultra High Definition og blev tidligere ofte kaldt ”4K”. F9000 modellen er udstyret med Samsungs egen picture engine Quadmatic, som muliggør signalanalyse, støjminimering, opskalering fra SD, HD og full HD til UHD-kvalitet. Både TV’et i sig selv og softwaren kan opdateres til fremtidige UHD-standarder med hjælp fra Evolution Kit. F9000 er udstyret med teknologien micro dimming ultimate for skarpere billede og stærkere kontraster, teknologien precision black local dimming for øget sortniveau, 3D, indbygget WiFi, indbygget kamera, quad core processor og tovejs to-kanal højtalersystem med udeffekt på 70 watt.


Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-tv, smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 227.000 medarbejdere fordelt på 75 lande og har en årlig omsætning på mere end 143 mia. dollars. Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.

Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån