Få vores nyheder på mail

Samsung lancerer Jet Stick – en fleksibel og hygiejnisk støvsuger

Pressemeddelelse   •   Jun 03, 2020 09:00 CEST

Samsung Jet Stick er det seneste skud på stammen i det moderne hjem. En støvsuger, som kombinerer ydeevne og praktiske funktioner for at opnå en let og hygiejnisk rengøring. Samsung introducerer samtidig den helt nye Clean Station, som meget nemt tømmer Samsung Jets støvbeholder.

København – 3. juni 2020 – Samsung Electronics introducerer to nye støvsugere på det nordiske marked, Samsung Jet 90 Multi samt Samsung Jet 70 Pet. Støvsugere, som sammen med den nye Clean Station leverer en komplet og effektiv rengøringsløsning til hjemmet. Samsung Jet 90 Multi har en høj ydeevne og kan generere op til 200W (150W for Samsung Jet 70 Pet).

Støvsugeren er udstyret med en række funktioner, som gør rengøringen langt mere nem og bekvem. Displayet viser den valgte indstilling af sugeevne samt advarer, hvis der skulle opstå problemer. Letvægtsdesignet gør at støvsugeren er nem at anvende, og sammen med den fleksible ladestation, kan den opbevares ved at blive monteret på gulv eller væg.

Samsungs Jet støvsugere tilbyder en enkel og bekvem rengøringsoplevelse gennem fleksible anvendelsesmuligheder og en kraftfuld sugeevne. Fordi den er trådløs, er den altid lige ved hånden, uanset om det gælder den helt store forårsrengøring eller hvis der blot skal gøres hurtigt rent efter et uheld. Designet gør desuden, at den passer godt ind i det moderne hjem, siger Isabell Foyer, produktansvarlig for hvidevarer hos Samsung Electronics i Norden.

Design og brugervenlighed er noget, der forener Samsungs produkter, og Jet Stick er allerede blevet tildelt en pris ved iF designprisen 2020.

Kraftfuld rengøringsløsning

Samsung Jets støvsugere er udstyret med et innovativt system og motoren skaber en stærk sugekraft takket være et ultralydssvejset låg og diffuser. Systemet har desuden ni separate cyklusser, hver og en med en trevejs-åbning med multiluft for at fange selv de allermindste støvpartikler.

Batteriet i støvsugeren kan holde i op til en time [1]. Reservebatteri kan tilkøbes, hvorved der kan støvsuges i op til to timer ad gangen [2]. Samsung Jet er også udstyret med to forskellige børstehoveder, og hvis der er behov for ekstra tilbehør, findes der også effektive, motoriserede børster i sortimentet, som tilbyder rengøringsløsninger, der passer til forskellige rengøringsvaner og gulvtyper.

Hygiejniske funktioner

Et højtydende Layered HEPA Filtration system sikrer et godt resultat, når det kommer til hygiejne. Filteret fanger 99,999 procent[3] af alle støvpartikler og allergener, som normalt ville blive sluppet ud igen gennem støvsugerens udsugningsfunktion, hvilket resulterer i et renere indeklima. Støvbeholderen kan endda afmonteres for at man kan rense støv ud og rengøre alle separate dele grundigt.

Nyheden Clean Station gør det endnu lettere for brugeren at tømme beholderen for støv og skidt. Når støvsugeren placeres i stationen, tømmes den i et tætsluttende system, der er udstyret med et avanceret støvfiltreringssystem, som løser problemet med flyvende støv. Ved hjælp af Air Pulse Technology, pulserer luften i beholderen for at fange al støv. Støvet samles derefter i en støvsugerpose inde i støvsugeren, som let kan skiftes ved behov.

Støvsugerne såvel som Clean Station kan købes fra og med 1. juni. Anbefalet pris: Samsung Jet 90 Multi 5.499 DKK, Samsung Jet 70 Pet 3.999 DKK og Clean Station 1.299 DKK.

For mere information om Samsung Jet Stick, besøg venligst: www.samsung.com.

Pressekontakt

Elin Axelsson / +46 73 671 95 26 / e.axelsson@partner.samsung.com

Testprodukter
RelationsPeople / samsung@relaitonspeople.dk

Følg Samsung på Mynewsdesk: www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/samsung

[1] Baseret på Samsungs egne tests.

[2] Beregnet ved at hvert batteri holder til 1 times aktiv brug.

[3] Testen er baseret på IEC62885-2, Cl. 5.11, Max Mode. Baseret på SLG (Schubert Leiter Gerätesicherheit) tests.

Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/