Gå til indhold
Samsung lancerer en ny serie af SSD-produkter til datacentre

Pressemeddelelse -

Samsung lancerer en ny serie af SSD-produkter til datacentre

Samsung 845DC EVO – en avanceret og pålidelig løsning til læseintensiv datacenterbrug

København den 26. juni 2014 – Samsung lancerer nu Samsung 845DC EVO Solid State Drives (SSD), en ny serie SSD-produkter beregnet til datacentre. De nye SSD-løsninger er designede og udviklede til høj og langvarig ydeevne, med lav latenstid og høj pålidelighed under læse-intensive datacenteraktiviteter, så som streaming af film og web-servere.


De nye SSD-produkter anvender Samsungs avancerede 10-nanometer class 3-bit NAND flash-hukommelse. Software og kontrol er bareset på Samsung PM853T SSD, der er kompatabilitetstestet af førende producenter af serversystemer. 845DC EVO SSD er skabt til let at kunne integreres i små og mellemstore virksomheders systemer og datacentre. PM853T tilbyder en skræddersyet løsning til serverproducenter og store datacentre.


”I takt med at tilsluttede enheder får adgang til flere og flere informationer online, så tilbyder SSD-teknologi en effektiv løsning til at forbedre hastigheden af informationslevering til alle brugere,” siger Claus Holm, administrerende direktør for Samsung Danmark. Den nye serie af SSD-produkter fra Samsung imødekommer de nye markedskrav i kombination med at have et lavt latency og energiforbrug.


Den nye Samsung 845DC EVO findes i forskellige lagerkapaciteter, 240GB, 480GB og 960GB. SSD-produkterne leverer sekventielle læsehastigheder op til 530 megabyte per sekund (MB/s) og 87.000 IOPS for "random reads" med en garanti på op til 600 Total Bytes Written.


Det aktive energiforbrug er ca. 4 watt, hvilket kun er 25 procent sammenlignet med lignende HDD-teknologi til datacentre. Serien af SSD-produkter fra 845DC EVO er tilgængelig i juli til vejledende udsalgspriser på 1.800 kr. for 240GB, 3.400 kr. for 480GB og 6800 kr. for 960GB.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 286.000 medarbejdere fordelt på 80 lande og har en årlig omsætning på mere end 216,7 mia. dollars (baseret på tal fra 2013). Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70