Gå til indhold
Samsung lancerer den stilrene og alsidige Galaxy Tab S5e

Pressemeddelelse -

Samsung lancerer den stilrene og alsidige Galaxy Tab S5e

København, 15. februar 2019 – I dag præsenterer Samsung Galaxy Tab S5e, som er den tyndeste og letteste 10.5’’ tablet nogensinde fra virksomheden. Den er udviklet med smarte funktioner for lettere at håndtere det opkoblede liv. Udover den store skærm har Galaxy Tab S5e fire højttalere, der tilbyder 3D-lyd, der er kalibreret af AKG og længere batterilevetid. Galaxy Tab S5e har fået forbedret alt, som er med til at skabe en stærkere oplevelse til bærbar underholdning.

- Vi ser, at forbrugerne primært bruger deres tablet hjemme og sammen med andre. Samtidig stilles der store krav til ydeevne, underholdning og design. Derfor har vi taget udviklingen et skridt videre med brugervenlige innovationer tilpasset familien i nyt moderne design. Tab S5e er en tablet i absolut topklasse, når det kommer til ydeevne, super slank design og smarte funktioner som Bixby 2.0, som kan blive samlingspunkt for det opkoblede hjem, siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark.

Nyt og let design

Tab S5e har et nyt design, hvor praktisk brug og stil er i fokus. Med et tyndere design på 5,5 mm i metal og med en vægt på kun 400 gram, er Tab S5e mere bærbar og mere holdbar end nogensinde. Det nye moderne design suppleres af en ny serie af moderne farver, herunder sølv, sort og guld.

Batterilevetiden, der er forbedret til op til 14,5 timer, er optimeret til høj ydeevne og mere frihed til at surfe, streame og spille længere end før.

Hjemmets midtpunkt til alle i familien

Galaxy Tab S5e kan blive en del af det designede hjem med det tilpassede ladestativ (sælges separat). Funktionen Daily Board viser udvalgte fotoalbum samt tid, dato og vejr, når Tab S5e ikke er i brug og kan dermed blive en stilfuld tilføjelse til hjemmet. Altid opladet og tæt på hånden.

Med op til otte forskellige personlige logins på samme enhed er det nemt at dele tabletten med familien. Personlige logins til f.eks. sociale medier, streaming-tjenester forbliver gemt på ens brugerprofil. Det betyder, at du ikke skal logge ind og ud af alle tjenester, hver gang tabletten ændrer brugere. Brugere kan nemt logge ind på deres individuelle profil med pin, kodeord eller fingeraftrykslæser. For de yngste brugere er der en børnefunktion, der gør det nemt og sikkert at lære og underholde.

Smartere end nogensinde

For at få endnu bedre kontrol over den opkoblede hverdag er Galaxy Tab S5e den første tablet, der er udstyret med stemmestyringsassistenten, Bixby 2.0[1], hvilket betyder mere sømløs måde for brugeren at interagere med sin enhed. Tab S5e kan med andre ord blive hubben for det opkoblede hjem[2]. Tænd samtidigt dit tv og lys ved hjælp af Quick Command, en funktion, der gør det muligt at styre brugerdefinerede funktioner med talekommandoer - og gør stemmekontrol til hjemmet hurtigere, nemmere og mere skræddersyet til brugerens behov. Det er også muligt at spejle SmartThings-kompatible Samsung fjernsyn med Tab S5e og omvendt, dermed behøver brugeren ikke at bekymre sig om de manglende 15 minutter i favoritserien, når han/hun bliver nød til at skifte værelser.

Samsung DeX sammen med det tilhørende tastatur (sælges separat) får brugeren mulighed for at gå direkte fra underholdning til at arbejde i et pc-miljø og oprette forbindelse til en større ekstern skærm. Brugere af Tab S5e kan via telefonopkald ringe og sende beskeder direkte fra deres tablet eller via WiFi-netværket, hvis mobiltelefonen ikke er tilgængelig. Praktisk, når brugeren har brug for en større skærm, og samtidig ønsker at slukke for mobilen, men have fuld kontrol.

Forbedret til underholdning

Uanset om det handler om at se på en episk stor film eller nyde sin favorit tv-serie, giver Samsung den bedst mulige visuelle oplevelse med Super AMOLED-skærmen, der er et 16:10 skærmformat uden nogen synlig hjemknap. Tab S5e har en 10,5’’ Edge to Edge-skærm og tyndere skærmkanter end nogensinde dækker 81,8% af forsiden.

Som et supplement til skærmen har Tab S5e også rig og fyldig lyd takket være fire højttalere med automatisk roterende stereoteknologi til kraftig og stærkere lyd. Højtalerne tilpasser sig, hvordan brugerne holder deres tablet (portræt / landskab). Tab S5e er også udstyret med Dolby Atmos og lydkalibring af AKG, til en professionel afbalanceret 3D surround sound.

Samsung Galaxy Tab S5e lander i danske butikker i slutningen af april i farverne sølv, sort og guld, med en anbefalet pris på 3.899 DKK i 4G-versionen og 3.399 DKK i WiFi-versionen.

For produktspecifikationer og flere informationer om Galaxy Tab S5e, besøg venligst: https://www.samsung.com/global/galaxy/galaxy-tab-s5e

Produktspecifikation Samsung Galaxy Tab S5e

SKÆRM 10.5” WQXGA Super AMOLED
PROCESSOR 64bit Octa-core processor (2x2.0 GHz + 6x1.7 GHz)
HUKOMMELSE 4GB + 64GB or 6GB + 128GB, microSD op til 512GB
KAMERA Bag: 13MP Front: 8MP
PORT USB3.1 (Type C), POGO Type-C headset connector Provided
SENSORER Accelerometer, Fingeraftryk, Gyro, Geomagnetisk, Hall sensor, RGB Lyssensor
TRÅDLØS FORBINDELSE Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac 2.4G+5GHz, VHT80 MU-MIMO, Wi-Fi Direct, Bluetooth v5.0
GPS GPS, Glonass, Beidou, Galileo
DIMENSIONER, VÆGT 245.0 x 160.0 x 5.5mm 400g
BATTERI 7,040mAh, Fast Charging
OPERATIVSYSTEM Android 9.0
TILBEHØR Book cover tastetur, POGO oplader, Slim cover, Book cover (ikke inkluderet)
VIDEO Optagelse: UHD 4K (3840x2160) @ 30fps Afspilning: UHD 4K (3840x2160) @ 60fps
LYD 4 højtalere, lyd af AKG, Dolby Atmos®

[1] Bixby genkender udvalgte sprog. Andre vil blive understøttet senere.

[2] SmartThings Hub skal installeres for at forbinde og styre enheder via SmartThings appen på Tab S5e.

Emner


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån