Gå til indhold
Samsung lancerer Bespoke i Norden: Et køleskab designet til din personlige smag

Pressemeddelelse -

Samsung lancerer Bespoke i Norden: Et køleskab designet til din personlige smag

Samsung introducerer en helt ny kategori af trendy og unikke hvidevarer med køleskabsserien, Bespoke. Bespoke har designaspekter, der inkluderer flere farver og teksturer for at imødekomme forskellige præferencer inden for livsstil og indretning.

København - 28. september 2020 –Fra og med i dag er køleskabs- og fryseserien, Bespoke, tilgængelig for nordiske forbrugere. Bespoke tilbyder et unikt design med forskellige farver og teksturer, som gør det nemt at tilpasse sin personlige indretningsstil.

– Bespoke er en ny type køkkeninnovation, hvor vi har valgt at fokusere på individuelle præferencer for forskellige forbrugeres livsstil. Det bliver stadig vigtigere, at vores hjemlige miljø passer til vores livsstil. Dette gælder også for vores hvidevarer, som både letter husholdningsarbejdet, men også skal passe til forskellige behov. Vi er derfor glade for at tilbyde Bespoke til forbrugere i Norden, en køleskabs- og fryseserie, der tilbyder højtydende teknologi og samtidig udfordrer de traditionelle farver på hvidevarer – og som kan tilpasses din personlige smag, siger Madeleine Valberg, produktchef for køleskab og fryser hos Samsung Electronics i Norden.

Personlige designdetaljer

Produktserien består af to modeller: et 1-dørs køleskab og en 1-dørs fryser i fire forskellige farver og to teksturer. Farverne, som forbrugerne kan vælge imellem, er: Beige, Sky Blue, Navy og Lavendel. De første tre har en mat overflade, der passer perfekt til dem, der leder efter en nedtonet tekstur uden refleksion. Sidstnævnte har en blank overflade, der er velegnet til dem, der sætter pris på en mere poleret struktur.

Det nordiske hjem har traditionelt haft rene og nedtonede farver, men på det seneste har trenden vendt sig mod mere farverige hjem, dekoreret med kunst og unikke designs. Bespoke indtager sin plads i det nordiske hjem ved at udfordre det klassiske hvide og det rustfri stål med tiltalende farver, der er i tråd med de nordiske forbrugeres smag.

Funktioner, der holder maden frisk længere

Bespoke har en række funktioner, der giver en ensartet og effektiv køling, hvilket hjælper forbrugerne med at holde deres mad frisk længere.

  • Design: Skab et elegant og unikt køkken ved at vælge mellem fire forskellige farver og to forskellige strukturer på køleskabsdøren.
  • Stor kapacitet: Bespoke har en opbevaringskapacitet på 385 liter i køleskabet og 315 liter i fryseren, hvilket betyder, at der er meget plads til at opbevare mad. Det gør det også nemt at organisere dit køleskab for let at få adgang til det, du vil bruge.
  • No Frost-teknologi: Hjælper med at opretholde en jævn temperatur i hvert hjørne af køleskabet for at forbedre luftcirkulationen. Dette afhjælper behovet for afrimning af køleskabet eller fryseren og reducerer risikoen for isdannelse på din mad.
  • All Around Cooling: Giver en jævn køling i hele køleskabet ved kontinuerligt at aflæse og justere temperaturen og cirkulere kold luft fra strategisk placerede ventiler. Det betyder, at maden holdes på en jævn temperatur, så den holder længere.
  • Metal Cooling: Fanger kold luft og holder den, når døren åbnes og lukkes ofte, så du kan vælge, hvad du leder efter, uden at kulden forsvinder.
  • Power Freeze: Funktionen kan bruges til automatisk at indstille fryseren til den laveste temperatur for at skabe en intens bølge af kold luft, der er egnet til at fryse mad eller fremstille is lynhurtigt.

Bespoke er en unik kombination af teknologi og kreativt design, der løfter boligindretningen og køkkenet til nye højder, samtidig med at maden holdes frisk i længere tid. I år har Bespoke tiltrukket sig opmærksomhed fra flere design aktører over hele verden, herunder CES Innovation Award, NYCxDesign Award og AWE Product Award fra Kina samt iF Gold Award designpris fra Tyskland.

Bespoke har en vejledende pris på: 10499 DKK

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26