Gå til indhold
Samsung introducerer sine seneste innovationer på CES 2021

Pressemeddelelse -

Samsung introducerer sine seneste innovationer på CES 2021

København, Danmark, 11. januar 2021 - I dag præsenterede Samsung sin vision for fremtiden under en digital pressekonference på årets Consumer Electronics Show (CES). De nye produkter viser kontinuerlig innovation gennem fleksible, intelligente og tilsluttede løsninger, der bruger AI til at forstå og gøre folks hverdag lettere.

– Vores verden ser anderledes ud i dag, hvilket har betydet en omstilling for mange og hjemmet har dermed fået en større betydning. Samsungs innovationer er designet til at give mere intuitive oplevelser for vores forbrugere og skabe flere muligheder for at udtrykke ens personlighed. Vi arbejder ihærdigt med den næste generation af innovationer, hvor AI er udgangspunktet for en bedre hverdag, siger Sebastian Seung, President & Head of Samsung Research.

Flere personlige brugeroplevelser

I takt med at flere mennesker tilbringer mere tid i hjemmet, blev det sidste år tydeligt, at teknologien blev endnu mere vigtig. Mange flere mennesker blev tvunget til at stole på teknologien og opdagede, hvordan tilsluttede løsninger kan gøre hverdagen meget lettere. TV har været afgørende for information og underholdning – og for mange har TV’et også haft en betydelig rolle i forbindelse med træning i hjemmet. Laptops har fungeret som et vigtigt værktøj til fjernundervisning og smarte køleskabe hjalp med fjernshopping og madlavning. Smartphones har også fået en endnu vigtigere rolle i vores hverdag.

Samsungs investeringer i innovationer, tilpasset efter forskellige behov, er konstant i udvikling, og gør det muligt at tilpasse sig hurtige forandringer. Under pressekonferencen præsenterede Samsung flere unikke innovationer: 

  • Samsung Bespoke, kombineret køl og frys: Sidste år lancerede Samsung sin unikke køle- og fryseserie Bespoke, der kan tilpasses til enhver forbrugers hjem gennem muligheden for at vælge farve og struktur på frontpanelerne. Ud over de modeller med en dør, der blev lanceret sidste år, er der nu en ny model, der kombinerer køleskab og fryser i en. På nuværende tidspunkt kan brugerne vælge mellem fire forskellige farver til Bespoke-serien, men i 2021 tilføjes farven Satin Graphite Grey også. Alle fem farver vil være tilgængelige for både 1-dørs skabe og kombinerede skabe. Det kombinerede frys- og køleskab vil blive lanceret på det nordiske marked i andet kvartal af året.
  • 110” MICRO LED: Samsungs nye LED-baserede skærm er udviklet med pixels af et uorganisk materiale, der skaber sit eget lys og er næsten kantløs gennem Samsungs Infinity-skærmdesign. Resultatet er en spektakulær fordybende seeroplevelse med forbløffende billedkvalitet. 110” MICRO LED har også funktionen “4Vue” (Quad View), som gør det muligt at dele skærmen op i fire 55” skærm, så brugeren kan se indhold fra fire forskellige kilder samtidigt. MICRO LED forventes at blive introduceret i Norden i første kvartal af 2021.
  • Livsstils TV: Samsungs banebrydende livsstils TV-serie inkluderer The Serif, The Frame, The Sero samt The Premiere og The Terrace, der blev præsenteret sidste år. The Terrace er et 4K QLED-TV, der er tilpasset til udendørs brug og The Premiere er Samsung nye laserprojektor, som tilbyder brugeren en biografoplevelse i eget hjem.

AI og robotter i dagligdagen

Samsung har længe været på forkant når det gælder AI- og robotinnovationer. Ved at integrere AI-teknik til sine produkter skaber Samsung nye hjemmeoplevelser til alt fra vaskemaskiner, der optimerer vandforbrug, vaskemidler og vaskecyklus til TV med Quantum AI-processor, der kan opskalere HD-indhold til skarp 8K-opløsning.

På Samsungs pressekonference blev følgende AI-innovationer præsenteret:

  • JetBot 90 AI+: Denne nye robotstøvsuger anvender Object Recognition-teknologi til at identificere og klassificere objekter for at bestemme den bedste rengøringsvej. LiDAR- og 3D-sensorer gør det muligt for JetBot 90 AI+ at undgå kabler og små genstande, mens den stadig rengør vanskelige hjørner i dit hjem.
  • Samsung Bot Care[1]: Den seneste innovation i Samsungs robotteknologi er designet til at bruge AI til at genkende og reagere på din adfærd. Den vil være i stand til at fungere som både en robotassistent og ledsager, der hjælper med at tage sig af detaljerne i dit liv. Den kan også lære din tidsplan og vaner for derved at kunne sende dig påmindelser til at hjælpe dig gennem din travle dag. Samsung Bot Care er i øjeblikket under udvikling.
  • Samsung Bot Handy[2]: Bygger på avanceret AI, til at genkende og afhente genstande i forskellige størrelser, former og vægte og bliver en forlængelse af dig selv, som hjælper dig med at gøre rent i hjemmet. Samsung Bot Handy vil være i stand til at kende forskel mellem forskellige materialer og derefter justere til den passende mængde kraft til at gribe fat og bevæge sig rundt omkring objekter. Som en pålidelig partner hjælper den med husarbejde som f.eks. at rydde op på et rodet værelse eller sortere opvasken.

Ser man på fremtiden, arbejder Samsung også på at udvikle mere konkrete applikationer af AI-teknologi, der kan gøre hverdagen lettere. Samsung fortsætter med at bygge på sit sundhedsfokuserede exoskelet, GEMS, der fungerer som mobilitetshjælpemiddel, og Samsung Bot Retail, som vil guide brugere uden for hjemmet i miljøer som f.eks. butikker.

Teknologi til en bedre fremtid

Samsung afsluttede sin pressekonference ved at dele mere om brandets vision for, hvordan teknologi kan muliggøre fremskridt og skabe en bedre fremtid for alle. Samsung mener, at der ikke er nogen enkelt altomfattende løsning; en bæredygtig fremtid kræver investeringer på tværs af et bredt spektrum. Derfor er Samsung fokuseret på tre nøgleområder, der er klar til at drage mest fordel af teknologisk innovation: bæredygtighed, uddannelse og tilgængelighed.

– Hos Samsung er vi altid på udkig efter måder at opbygge en bedre og mere bæredygtig fremtid. Med fokus på miljø, mennesker og samfund vil vi fortsat give vores forbrugere ansvarlige værktøjer og teknologier til at tackle de udfordringer vi står overfor i dag og skabe en bedre fremtid for alle, siger Sandeep Rana, Senior Manager & Environmental Sustainability Specialist på Samsung.

Som en del af sit engagement udvikler Samsung software og emballageløsninger, der fremmer en bæredygtig produktlivscyklus:

  • Galaxy Upcycling at Home: En opdatering inden for programmet Galaxy Upcycling. Nyheden sigter mod at forlænge Galaxy-enheders livscyklus og giver forbrugerne udvidede muligheder for, hvordan man bruger gamle produkter til at skabe en række praktiske IoT-værktøjer.
  • TV Eco Packaging: Samsungs arbejde med miljøemballage udvides i 2021 til også at omfatte QLED-, UHD-, skærm- og lydprodukter. Som led i en løbende forpligtelse til miljøbevidsthed skaber Samsung produkter og løsninger med bæredygtighed i centrum. For eksempel kan Samsungs nye Solar Cell-fjernbetjening - delvist lavet med genbrugsplast - oplades via sol eller indendørsbelysning, hvilket reducerer batterispild. 

Med troen på, at fremtidige generationer vil spille en afgørende rolle i at skabe og opretholde en bæredygtig fremtid, har Samsung også prioriteret teknologiuddannelse gennem Samsung Solve for Tomorrow, der opfordrer unge mennesker til kreativt at bruge teknologi til at løse samfundsmæssige udfordringer.

Under pressekonferencen fremhævede Samsung også sit arbejde for at gøre sine produkter mere inkluderende og tilgængelige for alle. SeeColors-appen er designet til at hjælpe folk der lider af farveblindhed med at justere indstillingerne på deres QLED-tv for en bedre seeroplevelse. Sign Language Zoom - funktionen på Samsungs TV sikrer, at flere mennesker nemt kan nyde den nyeste teknologi.

For mere information, billeder eller video om de produkter, Samsung annoncerede på CES 2021, besøg venligst http://news.samsung.com.

[1] Samsung Bot Care er ikke i øjeblikket tilgængelig for salg. De beskrevne funktioner og tekniske funktioner er blevet demonstreret i testindstillinger.

[2] Samsung Bot Handy er ikke tilgængelig i øjeblikket. De beskrevne funktioner og tekniske funktioner er blevet demonstreret i testindstillinger.

Emner


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Pressekontakt

RelationsPeople

For test og udlån
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt PR Manager TV/Home appliances +46 73 671 95 26

Relateret materiale