Pressemeddelelse -
Samsung introducerer en helt ny kategori af køleskabe under CES 2016
Opkoblingsmuligheder, stor kapacitet og smarte løsninger er i fokus, når Samsung præsenterer sine nye, innovative produkter til køkkenet.
København, den. 8. januar 2016 – Samsung introducerer en helt ny produktkategori af køleskabe, som for alvor slår køleskabet fast som køkkenets midtpunkt. Lanceringen er en del af Samsungs nye sortiment af innovative køkkenprodukter, som bliver præsenteret på den internationale elektronikmesse CES 2016, der finder sted i Las Vegas fra 6. til 9. januar.
”Vi har tilført et væld af funktionaliteter til vores nye sortiment af hårde hvidevarer. Med det nye Family Hub-køleskab har vi for eksempel forandret køkkenoplevelsen på en måde, der kommer til at redefinere, hvordan vi som forbrugere anvender vores køleskab. Køleskabet er et stort spring i retning af at gøre ’Internet of Things’ til en realitet, og ikke mindst tages det intelligente hjem til et helt nyt niveau”, siger Jonas Holm, Sales Manager for HA hos Samsung Danmark.
Hjertet i hjemmet
Family Hub-køleskabet indeholder en række funktioner, der både kan hjælpe dig med at organisere madvarer og dagligdagsopgaver i hjemmet og samtidig bidrage til underholdningen i køkkenet.
Køleskabet fungerer som en hub, der forbinder hele hjemmet. Al kommunikation vises nemlig på en 21,5 tommer HD LCD-skærm, der er indbygget i forsiden af køleskabets øverste højre dør. Skærmen fungerer som en central, hvor man blandt andet kan uploade og opdatere kalendere, tilføje billeder og efterlade beskeder til hinanden eller få vist børnenes små tegninger – alt dette er nemt og enkelt at gøre via en smartphone.
Family Hub hjælper dig også med at holde styr på dine madvarer i køleskabet. Det kan nemlig identificere, hvilke varer du har liggende, hvilke du er løbet tør for, og hvornår holdbarhedsdatoen udløber – alt sammen for at hjælpe med at reducere madspild. Dette er muligt ved, at tre avancerede kameraer, der er installeret i køleskabet, tager et billede af indersiden, hver gang du lukker døren. Billederne er tilgængelige fra din smartphone, og du kan således altid få en hurtig oversigt over køleskabets indhold, selv når du står nede i supermarkedet. Det eneste du skal gøre er at hente Samsung Smart Home-appen. Køleskabet kan også hjælpe dig med at bestille madvarer online*, holde styr på opskrifter samt oprette og dele indkøbslister med resten af familien.
Da køkkenet for mange er hjertet i hjemmet og samlingsstedet for hele familien, kan Family Hub også bidrage til underholdningen. Gennem sine indbyggede højttalere eller ved hjælp af andre Bluetooth-højttalere, såsom Samsungs 360-serie, kan du afspille musik i hele hjemmet. Du kan også forbinde dit Smart TV og se dine yndlingsprogrammer direkte på køleskabets display.
Family Hub indeholder enestående innovation og design både indenfor og udenfor. Med Samsungs eksklusive FlexZone™ kan du efter behov ændre nederste højre fryser til et køleskab for at tilgodese flere opbevaringsbehov. Med systemet ’Triple and Metal Cooling’ kan fødevarer holde sig friske længere, fordi det gør køleskabet i stand til at præcisere temperaturen og opretholde en høj luftfugtighed. Køleskabet har også en række energibesparende funktioner.
* Lokale afvigelser kan forekomme, afhængigt af land.
Emner
Kategorier
Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, hårde hvidevarer, printere, professionelle monitorer, SSD, hukommelseskort, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. Vi er også førende inden for Internet of Things, blandt andet med voresinitiativer inden for det intelligente hjem og digital sundhed. Vi er 319.000 medarbejdere fordelt på 84 lande med en årlig omsætning på 196 mia. dollars. For mere information, besøg vores hjemmeside www.samsung.com/dk og vores officielle blog på news.samsung.com/global