Pressemeddelelse -
Samsung introducerer den seneste tilføjelse til Note-serien – Galaxy Note 4
Galaxy Note 4 leverer en kraftfuld mobiloplevelse med forbedret S Pen og imponerende skærm
København, 3. september 2014 – På IFA i Berlin offentliggjorde Samsung i dag det nyeste medlem af Galaxy-familien, Galaxy Note 4. Telefonen har en 5,7 tommer Quad HD (2560x1440) Super AMOLED-skærm, der giver skarpere og mere levende billeder, dybere kontrast, bedre synsvinkler og en utrolig responstid. Skærmens størrelse muliggør også bedre multitasking hos brugeren.
Det nye 16 megapixel kamera tager fantastiske billeder på takket være Smart Optical Image Stabilizer og forbedret eksponering under mørke lysforhold.
Note 4 har også nye smarte funktioner, såsom hurtig opladning, ultra-energibesparende tilstand, fingeraftrykslæser og flere mikrofoner, der giver brugeren mulighed for at optage og lytte til bestemte stemmer i en gruppesamtale.
S Pen er blevet forbedret for at lette hverdagen og der fokuseres på de funktioner, der ofte anvendes. Klip, indsæt, sammensæt og gem indhold helt enkelt ved hjælp af S Pen. Pennen er blevet forbedret for at skabe en følelse, der er så realistisk som muligt. Nu efterligner den, hvordan det føles at skrive på et stykke papir med en kalligrafi- eller kuglepen.
Samsung Galaxy Note 4 vil være tilgængelig i butikkerne i oktober til en vejledende pris på 5.995 kr.
Læs hele pressemeddelelsen på engelsk i vedhæftede PDF.