Pressemeddelelse -
Samsung Galaxy Tab A11 og Tab A11+: brugbare funktioner i et Premium design
Samsung introducerer Galaxy Tab A11+ og Galaxy Tab A11. Disse tablets er kompakte, lette og designet til at give underholdning og produktivitet et løft. Med smarte AI-funktioner og behagelige skærme, gør modellerne Samsung Galaxy-oplevelsen mere tilgængelig end nogensinde før. Galaxy Tab A11+ kommer også med den nye One UI 8.0 brugerflade.
Premium design
Både Galaxy Tab A11+ og Galaxy Tab A11 kan prale af et slankt og elegant design, og er begge tilgængelige i grå og sølv. Deres kameramodul og sideknap er inspireret af det ikoniske design på Samsung Galaxy-telefoner og Galaxy Tab S11-serien, og deres tynde, kompakte design gør det nemt at have dem med sig i hverdagen.
Kraft der leverer
Er du fan af underholdning, kan du nyde din foretrukne underholdningsform på en 90Hz-skærm, enten fra en 11” skærm på Galaxy Tab A11+ eller 8.7” på Galaxy Tab A11, der i øvrigt begge leverer Dolby Atmos-lyd. Begge produkter er udstyret med et 3.5mm jack, så brugere kan forbinde både trådløse og kablede headsets og høretelefoner, som f.eks. Samsungs nye Galaxy Buds3 FE.
Begge modeller har batteri med lang levetid, 7,040 mAh på Galaxy Tab A11+ og 5,100 mAh på Galaxy Tab A11, som gør, at du kan bruge den hele dagen. Galaxy Tab A11+ understøtter desuden 25W-hurtigopladning.
Hvad angår hukommelse på de nye modeller, tilbydes flere muligheder; Galaxy Tab A11+ kommer med enten 128GB eller 256GB, mens Galaxy Tab A11 kommer med 64GB eller 128GB. Begge understøtter udvidelse med microSD op til 2TB, så brugere helt uden bekymring kan gemme alle deres billeder og videoer. Med det nye 5MP frontkamera kan du i fantastisk billedkvalitet tage selfies eller have videoopkald med venner og familie.
Galaxy Tab A11-serien kan holde i lang tid takket være syv generationer med software- og sikkerhedsopdateringer – et fordelagtigt løft fra forrige A-serier.
Galaxy Tab A11+: mere intuitiv og fordybende end nogensinde før
Galaxy Tab A11+ kommer med det nye One UI 8.0, der sikrer en intuitiv brugeroplevelse. Med Gemini kan brugere tilgå ny informationssøgning og naturligt interagere med assistenten.
Ganske simpelt kan brugere aktivere DeX-mode på Galaxy Tab A11+, så den går fra at være en tablet til at ligne en PC-desktop. Du kan have flere vinduer åbne ad gangen, filer kan trækkes ind i mails, og du kan finde samtlige andre funktioner, som kan tilgås med et højreklik.
Til sidst kan Galaxy Tab A11-brugere holde styr på deres noter med Samsung Notes, der nu også løser dine matematiske udregninger.
Tilgængelighed
Galaxy Tab A11 er allerede tilgængelig. Galaxy Tab A11+ vil være tilgængelig i løbet af november.
Emner
Kategorier
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com