Gå til indhold
Samsung fremviser 2024-line up bestående af AI-forbedrede enheder ved ‘World of Samsung’

Pressemeddelelse -

Samsung fremviser 2024-line up bestående af AI-forbedrede enheder ved ‘World of Samsung’

Samsung Electronics er fra i dag vært for ‘World of Samsung’, der finder sted i Frankfurt. Til begivenheden bliver Samsungs 2024 produkt-line-up fremvist på tværs af produktkategorier som tv, AV, mobil, Smart Home og hårde hvidevarer.

“Hos Samsung udvikler vi for at kunne skabe brugeroplevelser, der gør livet nemmere og smartere. Fra vores første AI-smartphone og førende[1] QLED tv’er, til køleskabe, der bruger AI-teknologi, for at holde overblik over maden og hjælper dig med at holde en opdateret indkøbsliste, bliver vores produkter bragt til live gennem SmartThings og AI-innovation,” fortæller Benjamin Braun, Samsungs Chief Marketing Officer i Europa. ”Ved World of Samsung fejrer vi mulighederne med kunstig intelligens, og hvordan det reelt påvirker vores kunders liv – både nu og i fremtiden.”

‘World of Samsung’ har besøg af folk fra forskellige industrier, ikke kun med et fælles ønske om at se Samsungs nyeste produkter, men også for at få muligheden for at gå på opdagelse i de nye AI-funktioner og opleve, hvordan de giver nye muligheder for et liv, hvor endnu mere teknologi taler sammen. Under begivenheden vil Samsung også dele detaljer om visionen, AI for All, der fokuserer på hvordan AI-teknologi giver nye produktoplevelser fra Samsung.

De nyeste tv- og lydinnovationer redefinerer underholdning i hjemmet

‘World of Samsung’ sætter fokus på Samsungs 2024 TV/AV-line-up, herunder deres 2024 Neo QLED 8K fjernsyn og MicroLED-innovation, der tilbyder førsteklasses muligheder for alle kunder.

Det kraftfulde og intelligente 2024 Neo QLED 8K er drevet af Samsungs hidtil mest innovative processor, NQ8 AI Gen 3, og tilbyder formidabel billedkvalitet. Gen3-processoren har en on-device AI-motor (NPU), der er to gange hurtigere end den tidligere Gen2-processor, og er Samsungs hurtigste processor til dato - hvilket resulterer i en billedkvalitet, der bringer dig tættere på dit indhold end nogensinde før. Sportsentusiaster kan anvende AI Motion Enhancer Pro til de typiske udfordringer ved streaming af sport i høj opløsning. Eksempelvis sørger den for, at fodbolden fremstår skarp gennem hele kampen. Den registrerer også automatisk hvilken type sport der streames og anvender den korrekte boldregistreringsmodel ved hjælp af AI deep learning-teknologi.

Derudover bliver det nye Transparent MICRO LED innovation også fremvist på World of Samsung. Det er en evolution inden for skærmteknologi, der forener æstetisk design med teknologiske fremskridt, og som ikke kun giver naturtro billedkvalitet, men også integreres med fremtidige teknologier for at give ubegrænsede muligheder inden for anvendelsen af gennemsigtige skærme. Derudover leverer Samsungs Transparent MicroLED overlegen lysstyrke, et innovativt design uden ramme og uovertruffen gennemsigtighed takket være et stort åbningsområde inden for hver pixel, hvilket forbedrer klarheden af dit indhold, mens synligheden af objekter i den virkelige verden bag skærmen bevares.

Arrangementet fejrer også Samsungs nye livsstils-tv-produkter og de nye funktioner, der løfter brugerens personlige oplevelse. Music Frame er en alsidig højttaler, der kan tilpasses og integreres problemfrit med SmartThings. Den fungerer som en uafhængig trådløs højttaler eller den kan parres med et Samsung TV og en soundbar via Q-Symphony-funktionen for at berige surround-sound-funktionerne og bassen. Music Frame smelter ind i stuen, forklædt som en billedramme, så den både supplerer din indretning og leverer fyldig surround-sound.

Opgradering af det opkoblede hjem med AI-drevne apparater

Samsungs BESPOKE-apparater vil også blive fremvist på 'World at Samsung' og deres brugervenlighed er blevet forbedret med flere forbindelsesmuligheder og AI-integration. Med sit elegante design og nyeste AI-funktioner tilbyder BESPOKE-produkter futuristisk stil og ekstra funktionalitet til det moderne hjem.

Det nye Family Hub Refrigerator har nye unikke funktioner, såsom AI Vision Inside, der bruger et internt kamera og 'Vision AI'-teknologi til automatisk at oprette og opdatere en liste over madvarer i køleskabet ved at identificere dem, når de bliver sat ind og taget ud af køleskabet. AI Vision Inside resulterer i den tilfredsstillende oplevelse af nemt at kunne styre og overvåge madvarer i køleskabet.

Andre apparater i BESPOKE-serien udnytter også de seneste fremskridt inden for AI. Takket være en ny cirkulationspumpe og AI-forbedringer i softwarealgoritmerne overgår den nye Bespoke AI-vaskemaskine nu minimumskravene til energieffektivitet i klasse A med op til 40%[2]. Derudover bruger AI Wash-funktionen fem forskellige sensorer til intelligent at justere vaskeevnen for hver fyldning, hvilket giver en mere grundig og effektiv vask. I Bespoke Jet Bot Combo™ betyder opgraderet AI Object Recognition, at den nu kan køre mere præcist end nogensinde grundet en udvidelse af antallet af objekter, den kan skelne mellem. Derudover, leveres den med AI Floor Detect, så den kan registrere forskellige overflader og justere den nødvendige rengøringskraft (ligesom vores Bespoke Jet AI-støvsuger).

Begyndelsen på en ny æra af mobil AI og større hverdagsoplevelser.

Sidste måned blev Galaxy Unpacked afholdt og dermed blev Galaxy S24 Ultra, Galaxy S24+ og Galaxy S24 lanceret og Galaxy AI delt med resten af verden. Ved ‘World of Samsung’ kan deltagere få indblik i, hvordan interaktionerne på Galaxy S24-serien er forstærkede med AI[3].

Eksempelvis tillader Live Translate[4]tovejs og realtids stemme- og tekstoversættelser af telefonopkald fra den oprindelige opkaldsapp på telefonen.

Ydermere, hjælper den nye Note Assist-funktion i Samsung Notes dig med at skabe AI-genererede mødereferater og skabeloner, der sikrer at dine noter forbliver organiserede og strømlinede.

Galaxy S24-serien markerer også en milepæl som den første telefon med Circle to Search with Google[5].

Den nye Galaxy Book4-serie – der omfatter Galaxy Book4 Ultra, Book4 Pro og Book4 Pro 360 – blev præsenteret på CES og er Samsungs hidtil mest intelligente pc-serie. Sammen med Intels AI PC Acceleration-program, der er det første af sin slags i branchen, muliggør den nye processor spændende nye AI-funktioner og hjælper med at øge produktiviteten på Galaxy Book4-serien.

For mere information om Samsung’s AI-forbedrede produkter, besøg:

https://news.samsung.com/global/


[1] Nr. 1 inden for salg af TV i 17 år

[2]Baseret på Samsungs interne test er de gældende modeller i WW8000D-serien 40 % mere effektive, end det kræves for at opnå grænsen for energieffektivitetsklasse A i henhold til forordning (EU) nr. 2019/2014.

[3]Galaxy AI-funktioner tilbydes gratis indtil minimum udgangen af 2025 på understøttede Samsung Galaxy-enheder.

[4] Live Translate kræver en netværksforbindelse og login til en Samsung-konto. Live Translate er kun tilgængelig i den forudinstallerede Samsung Phone-app. Nogle sprog kan kræve download af sprogpakker. Tilgængeligheden af tjenesten kan variere afhængigt af sprog. Nøjagtigheden af resultaterne kan ikke garanteres.

[5]Kræver netværksforbindelse og login til en Google- og Samsung-konto. Tilgængeligheden af understøttede søgefunktioner og apps kan variere efter land, sprog og enhed. Resultaterne kan variere afhængigt af visuelle matches. Brugere skal muligvis opdatere Android til den nyeste version.

Emner


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån