Pressemeddelelse -
Samsung Electronics Nordic og Plan International i UN Women-initiativ for at fremme lighed inden for teknologi
Samsung Electronics Nordic og Plan International har samarbejdet siden 2017 for at styrke ligestilling samt lighed inden for teknologi og innovation. Nu tager de sammen et skridt videre og forpligter sig til at fremme udviklingen af teknologi, der udfordrer skadelige stereotyper og normer i FN's kvinde-initiativ Generation Equality Forum Action Coalitions.
Den nye forpligtelse er en videreudvikling af det nuværende partnerskab og Equality Tech - et fælles grundlag for idéer til at fremme udviklingen af lighedsskabende teknologi. Samarbejdet er motiveret af en fælles erkendelse af, at der er behov for en indsats for at sikre en mere lige fremtid i udviklingen af teknologi. Nu ønsker Samsung Electronics Nordic og Plan International at fortsætte med at øge offentlighedens bevidsthed, uddanne den næste generation af teknologi-skabere og samtidig forsøge at påvirke teknologisektoren til at skabe innovation, der fremmer menneskerettigheder og social retfærdighed.
Det betyder, at Samsung Electronics Nordic vil styrke arbejdet med at uddanne unge inden for teknologi og innovation. Dette gøres blandt andet ved at engagere unge som skabere af teknologi gennem workshops, afvikling af ligestillingsprojekter, der styrker offentlighedens viden om ligestillingsspørgsmål og gennem lanceringen af uddannelsesprojektet Solve For Tomorrow - et program, der giver hundredvis af unge mulighed for at opnå konkrete værktøjer til at skabe positive sociale forandringer.
- Sammen vil vi bruge teknologiens magt til at øge bevidstheden og fremme ligestilling mellem kønnene. Som en af de største teknologiaktører i verden ønsker vi at være med til at påvirke den digitale fremtid for alle. Ved at inddrage unge kvinder i arbejdet sikrer vi en mere inkluderende digital fremtid, siger Elin Wallberg, Brand og Corporate Citizenship Manager hos Samsung Electronics Nordic.
Engagementet lyder: ´Samsung Electronics Nordic and Plan International will advocate for the creation of technology that challenges harmful gender norms and stereotypes through the engagement of girls and adolescent girls as innovators of technology.´
Siden 2017 har Samsung Electronics Nordic sammen med Plan International skabt en række forskellige initiativer for at forfølge spørgsmålet om lighedsskabende teknologi. Et eksempel på dette er Sheboard-initiativet, der udfordrer og modvirker stereotype kønsnormer gennem teknologi og innovation. Initiativet har til formål at engagere unge kvinder i udviklingen af tekniske løsninger med ambitionen om at skabe forandring og bidrage til inklusion. Fortsæt med at følge samarbejdet her: https://www.equalitytech.info/
Emner
Kategorier
Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/