Gå til indhold
Samsung afslører ViewFinity S9, en ny forbløffende 5K-skærm

Pressemeddelelse -

Samsung afslører ViewFinity S9, en ny forbløffende 5K-skærm

D. 3. august, 2023 – Samsung Electronics har i dag annonceret, at de udvider deres ViewFinity-serie med den globale tilgængelighed af 27-tommers VeiwFinity S9 (S90PC-model). Lanceringen af ViewFinity S9 styrker Samsungs serie af højopløselige skærme, efter introduktionen af ViewFinity S8 (S80PB-model) i juni 2022, som havde Ultra High Definition (UHD)-opløsning. Den nye ViewFinity S9 er optimeret med alle de værktøjer, der er nødvendige i brancher som arbejder med grafisk design og fotografi, og den er også blevet udnævnt til en CES Innovation Award 2023-anerkendelse.

”Vores nye 5K-skærm er designet til at levere den højeste ydelse og bedste oplevelse for fagfolk i kreative og visuelle brancher,” meddelte Jae Yeop Kim, product manager hos Samsung. ”Med ViewFinity-serien vil vi levere førsteklasses visuelle oplevelser til kreatører, sammen med den naturtro farveklarhed og de alsidige tilslutningsmuligheder, de har brug for, til at opnå det bedste i ethvert projekt”.

Den nye ViewFinity S9 tilbyder en 27” skærm med 5K-opløsning (5.120 x 2.880), som giver enestående billed- og tekstklarhed. Det giver professionelle mulighed for at arbejde med indhold i ultrahøj opløsning uden at skulle zoome ind, så de kan se deres projekter i 5K, mens alle deres redigeringsværktøjer stadig er synlige på skærmen.

Med sine 99% DCI-P3[1]og 218 PPI (pixels per inch) giver ViewFinity S9 mere mættede og levende farver med skarpere detaljer, perfekt til dem, der er afhængige af visuel pålidelighed[2]. Desuden gør en typisk lysstyrke på 600 cd/m2 det nemt at arbejde i næsten ethvert lysmiljø. Samsungs kalibreringsteknologi hjælper brugerne med at opnå de farver, de ønsker. Under produktionen bliver skærmens farve kalibreret på fabrikken, så den får en utrolig Delta E <21-nøjagtighed med det samme, den kommer ud af kassen[3].

ViewFinity S9 benytter, som den første i branchen, Smart Calibration, som styres med smartphones[4]og som tilbyder brugerne at tilpasse ViewFinity S9-skærmen med præcise indstillinger, uden behov for dyrt, komplekst kalibreringsudstyr. Ved hjælp af SmartThings-appen kan brugerne vælge at kalibrere i basistilstand for en hurtig og nem justering af hvidbalance- og gammaindstillinger, eller de kan bruge professionel tilstand til komplet kontrol af farvetemperatur, luminans, farverum og gammaindstillinger. Brugerne kan starte denne proces ved blot at rette deres smartphone-kamera mod ViewFinity S9-skærmen, og efter kalibreringen kan de få vist en rapport med detaljer om foretagne justeringer og Delta E-farvenøjagtigheden.

ViewFinity S9 understøtter også sine brugere med TUV-certificerede Intelligent Eye Care-funktioner for at reducere belastningen af øjnene, selv ved brug over længere perioder. Samsungs Matte Display begrænser derudover lysrefleksion og blænding på skærmen, hvilket minimerer distraktioner, mens man arbejder.

ViewFinity S9's visuelle ydeevne forbedres af funktioner, der er designet til at gøre livet lettere for professionelle.

ViewFinity S9 har alsidige tilslutningsmuligheder for brugere af både Mac- og Windows-pc'er med Thunderbolt 4- og mini DisplayPort-indgange, ud over USB-C. Thunderbolt 4-kompatibiliteten giver brugerne mulighed for at oplade enheder med op til 90W strøm og overføre data med pålidelige hastigheder på op til 40 Gbps.[5]

Skærmen er udstyret med et indbygget 4K SlimFit-kamera, der tilsluttes via pogo pin uden ekstra kabler eller udstyr. Kameraets høje opløsning giver krystalklar kvalitet til videoopkald i apps som Google Meet. Kameraet kan vippes, så det passer til vinklen på din skærm, og Auto Framing[6]holder dig synlig og i billedet, selv når du skifter position.

ViewFinity S9's slanke metaldesign passer til ethvert rum. Med sit justerbare design kan produktet give komfort og forbedre produktiviteten ved at tilpasse sig næsten enhver position eller kropsholdning. Et højdejusterbart stativ matcher brugerens øjenhøjde, og skærmen kan vippes for at matche betragtningsvinklerne. I Pivot-tilstand roterer skærmen 90 grader, så brugeren kan læse lange dokumenter med mindre scrolling. Med VESA-monteringskompatibilitet kan brugeren spare plads og holde skrivebordene fri for rod.

Indbyggede Smart TV-apps giver brugeren den fulde TV-oplevelse, når det er tid til at skifte fra arbejde til underholdning. Øjeblikkelig adgang til de populære streaming-apps og -programmer uden behov for en separat pc, indbyggede højttalere med Adaptive Sound+, der automatisk justerer støjniveauet og en fjernbetjening, gør dette til en alsidig skærm til både arbejde og fritid.

ViewFinity S9 er tilgængelig i Norden fra midt august med lanceringsplaner, der varierer fra land til land. Den vejledende pris er 11 999 DKK[AIC1] . For mere information om Samsungs højtopløselige skærme og hele ViewFinity-serien, besøg venligst: https://www.samsung.com/.

Specifikationer

S90PC

Skærm

Skærmstørrelse

27”

Paneltype

IPS, Flad

Opløsning

5K (5,120 x 2,880)

Color Gamut

DCI-P3 99%

Lysstyrke (Typical)

600 cd/m2

Refresh Rate (Max)

60Hz

Responstid

5ms (GtG)

Kontrastforhold (statisk)

1000:1

Mat skærm

Ja

Funktioner

Kalibrering

Smart Calibration

Intelligent Eye Care

Adaptive Picture / Eye Saver Mode / Flicker Free

Kamera

4K (3,840 x 2,160), In-box

Smart TV Apps

Yes

Interface

Tilslutningstyper

1 Thunderbolt 4 (90W)

1 miniDP, USB-C (3DN)

Design

Standtype

HAS / Pivot / Tilt

Wall Mount

100x100

[1] Farverepræsentation beregnet I CIE 1976.

[2]Farvenøjagtighedstallene kan variere afhængigt af måleenheden og målepunktet. Skærmens funktioner kan variere afhængigt af systemmiljøet, f.eks. computerkomponenter, brugstid eller andre faktorer.

[3]Fabrikskalibreringen er målt for nøjagtighed i sRGB under forsendelsesforhold. Værdien kan variere afhængigt af målemiljøet. Brugere kan finde fabrikskalibreringsrapporten i indstillingerne for on-screen display (OSD).

[4]Smart Calibration er tilgængelig på Galaxy S10 eller nyere, Galaxy Note10 eller nyere, Galaxy Fold-enheder, Galaxy Flip-enheder, iPhone 11 eller nyere og anden generation af iPhone SE 2 eller nyere. Det kræver den nyeste version af SmartThings-appen.

[5] Visse enheder, der bruger MacOS 13, kan have begrænset kompatibilitet.

[6]Auto Framing fungerer, når du bruger de indbyggede programmer.

Emner

Kategorier


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån