Gå til indhold
Otherlands: NFT kan revolutionere kulturscenen

Pressemeddelelse -

Otherlands: NFT kan revolutionere kulturscenen

Samsungs skød i denne uge gang i Otherlands med en Masterclass i teknologiens tegn. Fire visionære danskere delte deres passion og viden om NFT-teknologi. Fælles var de enige om, hvor banebrydende teknologien kan blive i fremtiden.

NFT-teknologien er kommet for at blive. I hvert fald hvis man spørger fire danske visionære inden for kunst, mode og musik. Det blev understreget, da Otherlands’ første del blev skudt i gang med en Masterclass om NFT tirsdag den 8. marts. Til Masterclassen fortalte samarbejdspartnere fra NFT-platformene Beatoken, MojoMoto, Spaceseven og to crypto art kunstnere om mulighedernes land inden for NFT-teknologi. I fællesskab deler de en passion for den virtuelle kulturscene og en overbevisning om, at NFT-teknologi kan revolutionere den i fremtiden. Netop den udvikling vil Samsung gerne være en del af, fortæller Claus Holm, landechef for Samsung Danmark:

”Otherlands er en innovativ NFT-festival, som er skabt for at sætte fokus på teknologiens muligheder – både nu og i fremtiden. Vi vil gerne sprede viden fra teknologiens verden og inspirere danskerne. Uden viden tør man måske ikke at prøve kræfter med ny teknologi, så det er vi stolte over at bidrage til med Otherlands. Dertil vil vi gerne understøtte NFT-teknologiens udvikling, fordi vi i Samsung Danmark ser et enormt potentiale og ønsker at støtte dem, som går forrest.”

NFT-teknologi transformerer kunst, design og musik

Til Masterclassen var der mange spændende indsigter. En af dem var fra NFT-platformen MojoMoto, som beskræftiger sig med digital mode. Her fortalte Lars Rahbæk, director i MojoMoto, om teknologiens potentiale i modebrancen:

”Vi kommer til at se 3D teknologien mange steder i modebranchen – ikke kun hos slutforbrugeren, men også i produktionskæden. Digitale 3D styles kan revolutionere modeindustrien og gøre den mere bæredygtig, fordi man gennem nøjagtig teknologi kan erstatte stof- og produktionsprøver med digitale versioner. Dertil er der også et kæmpestort potentiale i digital mode, hvor vi kommer til at se forbrugerne købe design digitalt som NFT’er”.

NFT-teknologiens potentiale er Katarina Hentze Grahn, Partner og Head of Operations i Beatoken, helt enig i. Hun mener, at NFT’er giver musikken ny værdi:

”I Beatoken tror vi på, at vi kommer til at se NFT’er i musikbranchen i fremtiden. Det har potentiale til at binde artist og fans endnu tættere sammen, end vi har set tidligere. Dertil kan det være en helt ny måde at opfatte musik på – fx kan man støtte upcoming kunstnere, hvor man kan købe ejerskab på noget af deres Musik via NFT-royalty tokens og derved investere i dem. På den måde kan man som forbruger være med til at støtte musikken – også de små kunstnere, som ikke er etablerede endnu.”

Jonas Kasper Jensen, crypto artist, og Maria Fynsk Norup, fine art photographer, arbejder til dagligt med at skabe kunst – både i fysisk form og som NFT’er. Til spørgsmålet om NFT’er bliver fremtidens kunst, er de enige om, at NFT’er kommer til at få stor betydning.

”Ja og nej. Forstået på den måde, at jeg tror NFT’er kommer til at eksistere side om side med fysisk kunst. For mig præsenterer de nye muligheder for både samler og kunstner, men jeg tror ikke, de kommer til at erstatte fysisk kunst, der giver et helt andet taktilt udtryk for beskueren,” svarer Maria Fynsk Norup. Jonas Kasper Jensen tror også på en plads til begge kunstformer:

”Ja, fordi NFT’er er kommet for at blive. I fremtiden er jeg overbevist om, at NFT-teknologi er en central del af kunstverden. Jeg tror ikke, at det spænder ben for fysiske kunstværker, men mange fysiske vil nok blive minted til NFT’er, så de både eksisterer fysisk og virtuelt,” svarer han.

Mere i vente

Der er flere arrangementer i støbeskeen med Otherlands. Festivallens anden og afsluttende del finder sted torsdag den 17. marts på H15, hvor programmet blandt andet byder på en eksklusiv listening med kunstneren Kesi’s nyeste NFT-musik. Til festen vil crypto kunstneren Jonas Kasper Jensen lave NFT-kunst live blandt gæsterne. Derudover vil Samsung Danmark arrangere workshops for dem, der gerne vil lære mere om hvordan man minter sin egen NFT. For mere information, kontakt samsung@relationspeople.dk

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant