Pressemeddelelse -
Mobil udskriving hurtigt og nemt via NFC
Samsung lancerer nye farvelaserprintere og multifunktionsprintere til små og mellemstore virksomheder
København, 27. august, 2014 – Ja, det lyder praktisk at udskrive direkte fra din smartphone eller tablet.
Med Samsungs to nye A4-printere er det muligt. De understøtter nemlig NFC*
hvilket betyder, at du nemt kan oprette trådløs forbindelse mellem din mobile enhed
og printeren. Det forudsætter, at du har en smartphone eller en tablet, der
også understøtter NFC.
Multifunktionsprinteren C2670 og farvelaserprinteren C2620 er designet til både
små og mellemstore virksomheder. Printerne giver rene prints, farver i høj
kvalitet og 26 sort-hvid sider i minuttet, selvom du udskriver direkte fra en
mobil enhed. Takket være Samsungs åbne platform XOA-Web, er det også muligt at
tilpasse og skræddersy sin egen løsning med software fra uafhængige udviklere.
Begge printere er udstyret med en touch screen på 4,3 tommer. Og med Samsung
Easy Eco Driver reduceres det samlede energiforbrug.
Samsung har for nylig lanceret en LinkedIn-side for deres printerløsninger og opdateret appen SmartCatalog, der hjælper partnere og forhandlere med at finde den rigtige printer baseret på brugernes behov og præferencer.
De nye printere C2670 og C2620 er tilgængelige på det danske marked i september til vejledende priser på 7.200 kr. og 3.400 kr.
* NFC står for Near Field Communication. Det er en standard for trådløs overførsel af data.