Pressemeddelelse -
Medrivende lydoplevelse med buet Soundbar fra Samsung
Designet til at passe sammen med Samsung Curved TV
København, 2. september 2014 – Det er ingen hemmelighed, at Samsung satser på en fremtid med buede former. Nu tager man skridtet videre og lancerer en buet trådløs Soundbar, der matcher udvalgte modeller i Samsungs serie af buede TV på 55 og 65 tommer.
Denne Soundbar kan med fordel placeres på en TV-bænk og bruges som TV-stativ. Den kan også nemt monteres på væggen sammen med Samsungs buede TV-modeller ved at fastgøre den i bunden af det vægmonterede TV, så den svæver i luften.
Lyd
i tre retninger
Samsungs egen teknologi giver detaljeret lyd med minimal forvrængning. Med
understøttelse af 8.1-kanallyd, er denne Soundbar udstyret med to højttalere
på siderne, som spreder lyden i tre forskellige retninger, hvilket skaber en
mere medrivende og omsluttende Surround Sound.
Den nye model har et iøjnefaldende design i børstet aluminium i sort og sølv. Den er 42 mm høj og har den samme bredde som Samsungs Curved UHD TV - alt sammen for at skabe en så kraftfuld lydoplevelse som muligt. Alle lydfunktionerne kan styres ved hjælp af TV'ets fjernbetjening.
HW-H7500 (sort) og HW-H7501 (sølv) lanceres i oktober med en vejledende udsalgspris på 5.500 kr.