Gå til indhold
Indretningsekspert: ”At vælge TV eller højtaler handler ikke kun om funktionalitet, men er et udtryk for personlig stil"

Pressemeddelelse -

Indretningsekspert: ”At vælge TV eller højtaler handler ikke kun om funktionalitet, men er et udtryk for personlig stil"

Personlighed skal skinne igennem i indretningen, og derfor er funktionalitet ikke længere det vigtigste parameter, når danskerne skal vælge nyt elektronik til hjemmet. Det fortæller indretningsarkitekt og Samsung-ambassadør Emil Thorup om seneste indretningstrends.

God lyd, god skærm og høj kvalitet er typisk noget, som forbrugerne historisk har kigget efter, når de skulle vælge ny højtaler eller TV til hjemmet. Men i dag er der mere på spil end blot funktionalitet. Elektronik skal indgå som en naturlig del af indretningen, ligesom valget skal spejle ens personlige præferencer og stil. Det fortæller indretningsekspert og influencer Emil Thorup:

I dag skal vores hjem gerne være unikke, så man kan se, hvem der bor der. Det må ikke være sterilt eller kedeligt, og der må gerne være smæk på farverne og mange specialdesignede genstande – fx en kop, man selv har drejet, eller gardiner, man selv har designet eller syet. Tidligere kom personlighed ofte frem gennem familiebillederne på væggene, men i dag handler det især om de personlige genstande, vi putter ind i vores hjem – og det har også indflydelse på de elektronikprodukter, vi vælger. At vælge TV eller højtaler handler ikke længere kun om funktionalitet, men er et udtryk for vores personlige stil.

Emil Thorup har arbejdet med design og indretning i mere end 10 år og har drevet selvstændig indretningsvirksomhed siden 2009.

Udover personlighed i indretningen efterspørger danskerne flot design. Indsigter viser, at knap hver tredje dansker (31%) ønsker, at deres TV har et design, der pynter i hjemmet. Det understreger en undersøgelse fra 2023, der er foretaget af Kantar på vegne af Samsung[1]. Men tendensen kan spores længere tilbage end sidste år. Mere end halvdelen af alle danskere (55 %) anså design som vigtigt eller meget vigtigt ved valg af forbrugerelektronik tilbage i 2021[2]. Samme undersøgelse viser også, at knap to ud af fem danskere (38%) mener, at deres interesse for indretning var vokset i løbet af de seneste tre år.

Design, der blender ind

Efterspørgslen efter æstetik og design har Samsung igennem en årrække svaret på med det populære Samsung The Frame TV, hvor TV’et naturligt blender ind i den øvrige indretning. Nu har Samsung lanceret Music Frame, der trækker inspiration derfra. Music Frame er en højtaler kamufleret i en ramme, og den er designet til at blende ind i omgivelserne med funktionen Art Mode.


Emil Thorup er en af de danskere, der har inkorporeret den nye højtaler i sit hjem:

Underholdning er afgørende for at skabe hyggelige stunder i hjemmet, men de fleste af os gider ikke, hvis vores elektronik stjæler for meget opmærksomhed fra den øvrige indretning. Ligesom møblerne ikke længere behøver pege mod TV’et som et klassisk stuealter, ønsker de fleste af os heller ikke, at lydoplevelsen skal indebære enormt store og upraktiske højtalere. Med Art Mode funktionen i den nye højtaler, kan man tilvælge netop den kunst, som passer ind i ens personlige stil og på samme tid sikre god lyd med en højtaler, der er kamufleret på væggen, på reolen eller lignende.”

Om undersøgelserne

2021: Undersøgelsen er foretaget i perioden 1. oktober – 7. oktober 2021, gennemført af analyseinstituttet Bilendi. Der er i alt gennemført 1000 online surveys med danskere i alderen 18-75 år.

2023: Undersøgelsen er foretaget i perioden 7. februar – 20. februar 2023, gennemført af Kantar. Der er i alt gennemført 1000 online interviews med danskere i alderen 18-75 år.

Om Emil Thorup

Emil Thorup har arbejdet med indretning og design i mere end ti år. Han startede sin designvirksomhed i 2009 og har sidenhen lanceret sit egen møbelvirksomhed i 2015. Emil Thorup er betalt ambassadør for Samsung Danmark.

[1] Undersøgelsen er foretaget i perioden 7. februar – 20. februar 2023, gennemført af Kantar. Der er i alt gennemført 1000 online interviews med danskere i alderen 18-75 år.

[2] Undersøgelsen er foretaget i perioden 1. oktober – 7. oktober 2021, gennemført af analyseinstituttet Bilendi. Der er i alt gennemført 1000 online surveys med danskere i alderen 18-75 år

Emner

Kategorier


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70