Gå til indhold
I Purple You: Samsung udgiver nu BTS Edition på det nordiske marked

Pressemeddelelse -

I Purple You: Samsung udgiver nu BTS Edition på det nordiske marked

Samsung udgiver nu en limited edition af Galaxy S20+ 5G med tilhørende Galaxy Buds+ i samarbejde med den populære popgruppe BTS. Produkterne kommer i et lilla design med BTS-inspirerede temaer og community-platformen Weverse forudinstalleret på telefonen. Der medfølger også eksklusive idolbilleder og klistermærker.

København, 6. juli 2020 - I samarbejde med den globale popsensation BTS er Samsung glade for at kunne meddele, at BTS Edition, et sæt bestående af en limited edition af Galaxy S20+ 5G og Galaxy Buds+, kommer til det nordiske marked. Produkterne kommer i BTS’ karakteristiske lilla farve og er dekoreret med både bandets logo og lilla stjerner. I alt vil der være 100 eksemplarer af BTS edition til salg på det nordiske marked via Samsungs webshop.

Den nye telefon har BTS-inspirerede temaer og community-platformen Weverse forudinstalleret. I boksen er der klistermærker, så det er muligt at dekorere telefonen på en endnu mere personlig måde. Der medfølger også unikke idolbilleder af bandmedlemmerne. Telefonen har den samme kamerakvalitet, som Galaxy 20+-brugere er vant til og tilbyder nye måder for fans at dele indhold og interagere med bandet og hinanden.

Med Galaxy Buds+ BTS Edition kommer fansene tættere på bandet og musikken, ikke kun gennem designet, men også på grund af lyden i topkvalitet. Takket være lyd fra AKG og dynamiske tovejshøjttalere har Galaxy Buds+ en nuanceret lyd, der giver fansene mulighed for at opleve BTS’ musik i topkvalitet.

- I starten var det ikke relevant at lancere BTS Edition på det nordiske marked. Det har dog vist sig, at BTS også har en meget stor fanskare i de nordiske lande, og at mange forbrugere har hørt om denne limited edition og været ivrige efter at købe. Det er derfor lykkedes os at skaffe et antal enheder til vores marked, hvilket er alletiders. Men man skal sandsynligvis være hurtig, hvis man vil have fingrene i et eksemplar, siger Claus Holm, Director IM og Country Manager i Danmark.

Galaxy S20+ 5G BTS Edition og Galaxy Buds+ BTS Edition har salgsstart på det nordiske marked den 9. juli 2020 via Samsung.com. Cirkapris for et sæt er 9.299 DKK. I alt vil der være 100 sæt til det nordiske marked.

Pressekontakt

Karin Tångstedt / +46 76 118 65 90 / karin.t@samsung.com

Testprodukter
PR-bureau RelationsPeople / samsung@relationspeople.dk

Følg Samsung på Mynewsdesk:www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/samsung

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92