Pressemeddelelse -
Er du turist eller hundeejer? Så kan dit liv måske blive endnu nemmere
I 2021 introducerede Samsung sin første SmartTag, og i denne måned kunne Samsung dele sin anden version af den lille gadget. Men hvad gør den egentlig så smart? Her har vi samlet en række muligheder, hvor din SmartTag2 kan gøre livet lettere.
Galaxy SmartTag2 syner blot af en lille plastikbrik. Dog har den en indbygget bluetooth-tracker, der kan hjælpe dig med at lokalisere dine mistede ting[1].
”Egentlig virker den lille gadget som et meget simpelt værktøj, men mange oplever, at den kan være til ganske stor hjælp, når man først får øjnene op for de mange muligheder, den tilbyder,” forklarer Claus Holm, der er dansk landechef hos Samsung.
På rejsen
Der er ikke noget værre end at miste sin kuffert – både på vej på ferie, under rejsen eller på turen hjem. Uanset hvad er bagagen bedst, når man har styr på den.
Godt nok kan SmartTag’en ikke stoppe bagagen i at forsvinde. Dog kan den gøre arbejdet med at finde bagagen igen langt lettere. Forsvinder bagagen i løbet af rejsen skal de involverede ofte lede efter bagagen, og det kan tage sin tid. Med en SmartTag i kufferten kan du med det samme lokalisere i hvilken lufthavn bagagen er strandet, og du kan derfor tage direkte kontakt og sætte gang i processen med at få dine ting tilbage.
Til hundeejeren
Det er hundeejerens værste mareridt. Hunden løber væk, og det eneste man kan håbe på, er at den enten kommer hjem af sig selv, eller at den løber ind i en venlig sjæl, som ud fra hundetegnet enten kan ringe til dig eller følge hunden hjem.
Med et SmartTag får hundeejerne dog en smule mere magt i situationen. Med SmartTag’en kan ejeren selvsagt hurtigt lokalisere hunden og sætte efter den. Derudover har SmartTag’en også den funktion, at ejeren kan kode en besked ind. Det vil sige, at enhver person med en smartphone kan scanne SmartTag’en på hunden og få en besked frem. Der kan blandt andet stå, hvis man ikke bør fodre hunden, hvem man skal ringe til eller hvad som helst andet ejeren ønsker.
Så selvom SmartTag’en kan syne af en simpel plastikbrik, har den altså mange funktioner, der kan optimere hverdagen.
Slip for at miste dine nøgler
En anden måde at bruge SmartTag’en på er som en nøglering. De fleste har formentlig prøvet at forlægge sine nøgler, og modsat vores andre teknologiske devices har nøglerne ikke en ’Find-funktion’.
Men med en SmartTag som nøglering er nøglerne kun et par tryk på telefonen væk, hvor du både kan se nøglernes lokation, men også kan bede den om at afspille en lyd. Dette virker også omvendt, hvis du ikke kan finde din telefon, kan du trykke på SmartTag’ens knap, der kan få telefonen til at afspille en lyd.
Galaxy SmartTag2 kan købes til en vejledende pris på 299 DKK.
[1] IoT-enheder skal registreres i SmartThings-appen for at fungere korrekt. SmartTag2 skal være forbundet til brugerens mobile enhed via BLE Find. Enheder, der er kompatible med SmartThings-appen, er angivet på SmartThings-webstedet www.samsung.com/smartthings
Emner
Kategorier
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com