Pressemeddelelse -
Danskerne vil hellere springe biografturen over og streame film og serier hjemmefra
De danske filmpremierer kommer i højere grad til at flyve over TV-skærmen i stuerne snarere end i biografen, tyder en ny rundspørge fra Kantar på vegne af Samsung på. Ifølge talsperson kan det skyldes et skifte i danskernes forventninger til TV-oplevelsen.
Er biografturerne på retræte? Ikke nødvendigvis. Men hvis man skeler til Samsungs seneste rundspørge, kommer flere til at se med hjemme fra sofaen, når kommende film- og TV-premierer ruller over skærmen. Faktisk svarer to ud af fem i aldersgruppen 18-29 år (39 %), at de i fremtiden kommer til at streame film og serier hjemmefra i stedet for at gå i biografen. På tværs af alle adspurgte, er det tilfældet for hver knap hver tredje (29 %).
Ifølge Magnus Nørgaard, der er TV/AV-talsperson hos Samsung i Danmark, kan det skyldes, at danskerne i stigende grad kan skabe kvalitetsoplevelser hjemmefra:
”Jeg tror, at danskerne generelt har vænnet sig til en TV-oplevelse af højere kvalitet derhjemme, og derfor kan det være en tilsvarende oplevelse at se en ny film eller serie hjemme fra stuen sammenlignet med en biografskærm – fx med en Neo QLED 8K skærm fra Samsung eller lignende. Dertil er der de sidste par år også kommet fart på nyudgivelser og premierefilm på streamingtjenesterne, så man fanger stadig nyhedens interesse hjemme fra stuen,” fortæller Magnus Nørgaard, der er TV/AV-talsperson hos Samsung i Danmark.
En tendens i undersøgelsen viser også, at flere bruger deres TV til andet end at se flow. Størstedelen bruger TV’et til streaming og til at se videoindhold, mens 27 procent svarer, at de lytter til musik, 19 procent gamer, og 9 procent ser træningsvideoer. Og mange nikker til, at de ofte streamer indhold fra mobilen til TV’et.
Men selvom vi i stigende grad skruer op for streamingen, har mere end hver femte dansker samtidig planer om at opsige dyre abonnementsløsninger (22 %). Og for de unge mellem 18 til 29 år gælder det for næsten to ud af fem (39 %). Ifølge Magnus Nørgaard kan det være et udtryk for, at der er ved at ske et skifte i danskernes forventninger til underholdning og TV-oplevelsen:
”Jeg tror i høj grad, at vores syn på underholdning er skiftet, og perspektivet er blevet bredere. I dag kan et TV fx bruges til gaming, træning, streaming, til at vise kunst, lytte til musik og meget andet ud over at se traditionelle flow-programmer. Og som en naturlig forlængelse af det bliver danskerne måske mere kræsne, både når det kommer til selve indholdet på forskellige streamingtjenester, men måske i lige så høj grad også TV-produkter, som skal favne flere formål end tidligere.”
Samsung forsøger løbende at tage højde for TV’ets multifunktionalitet med fx med årets nye OLED-modeller, som understøtter 144hz til en oplagt gamingoplevelse på TV’et. Samsung har netop lanceret hele 2023 TV-sortimentet i Danmark, som blandt andet byder på skarpere udvalg af Neo QLED 8K, 4K- og OLED-modeller. Læs mere om nyheden her.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udarbejdet af KANTAR i landene Danmark, Sverige, Finland og Norge i perioden 7-14. februar, 2023. Tallene fra Danmark bygger på 1003 respondenter.
Emner
Kategorier
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com