Nyhed -
IFA 2014: Samsung præsenterer en ny platform til det smarte kontor
Fremtidens kontorløsninger og den nyeste printteknologi bliver introduceret på pressekonference
København, 14. august 2014 – Samsung annoncerede i dag, at de på en særlig pressekonference på IFA 2014 i Berlin vil introducere de nyeste printløsninger. På samme konference vil der ligeledes blive offentliggjort en ny Smart Office-platform.
I sin stræben mod at skabe det smarte, opkoblede kontor, vil Samsung vise deres nyeste smartphone-, Smart-TV og Smart Home-løsninger. Også de nyeste printere til erhvervsbrug vil blive introduceret sammen med innovative løsninger så som Cloud Print, der giver brugerne mulighed for at udskrive direkte fra deres mobile enhed.
En introduktion af Samsung Smart Office og de nyeste printere kan findes her: http://youtu.be/Lcfgm2_5xwg
Pressekonferencen finder sted den 4. september kl. 16:00 på Leonard Royal Hotel i Berlin. Kontakt venligst samsung@relationspeople.dk for deltagelse.