Gå til indhold
Danskerne er nordiske mestre i at slappe af foran Tv’et

Nyhed -

Danskerne er nordiske mestre i at slappe af foran Tv’et

Danskere reducerer deres stressniveau ved at se fjernsyn, og sammenligner man det med de tre andre nordiske lande, er danskerne det folkefærd i Norden, som føler sig mest afstressede foran Tv’et. Det viser en ny undersøgelse blandt 949 respondenter[1] foretaget for Samsung.

Hvis du har brug for at tage tankerne væk fra hverdagen, så skal du blot placere dig i sofaen og tænde for din yndlingsserie eller film. En ny undersøgelse for Samsung viser nemlig, at 60 % af de adspurgte danskere hver dag kobler af ved at se TV. Og sammenligner man med de tre andre nordiske lande, så indtager Danmark førstepladsen i at slappe af foran TV’et. Finnerne er dem, der kommer tættest på os med 56 % efterfulgt af Sverige (53 %) og Norge (52 %), viser undersøgelsen.

Det viser sig også, at de adspurgte danskere føler sig langt mere afstressede foran Tv’et end i resten af norden. Knap halvdelen (49 %) af de danske respondenter svarer, at de føler sig helt afstresset, når de ser TV. Det er over dobbelt så mange som finnerne (24 %) og svenskerne (24 %). Nordmændene indtager andenpladsen (38 %).

Undersøgelsen viser desuden, at jo ældre man bliver, jo mere ser man TV. Knap tre ud af fire (74 %) danskere fra 61+ år ser TV hver dag. Samtidig viser undersøgelsen, at de danske ældre, som er blevet spurgt i undersøgelsen, føler sig mere afstressede foran Tv’et end i de andre nordiske lande. Her svarer 50 % af de adspurgte danskere, at de føler sig helt afstresset foran TV’et. Det er 19 procentpoint flere end i Finland (31 %).

Når man ser på resultatet af denne undersøgelse, hvor 60 % af danskerne svarer, at de kobler af ved at se TV hver dag, så bekræfter det os kun i vores konstante arbejde med aktivt at skræddersy vores produkter ud fra vores kunders behov, så de kan vælge de skærmstørrelser og modeller, som passer bedst til deres livsstil. Uanset om de fortrækker at slappe af til en god serie i stuen, se nyhederne i køkkenet eller sætte yndlingsfilmen på i soveværelset”, siger Kim Gertsen, som er Account Manager & Team Lead AV i Danmark.

Mere om undersøgelsen

Undersøgelsen er blevet foretaget af Norstat på vegne af Samsung i november 2021. 949 respondenter blev adspurgt i Danmark, hvoraf aldersgrupperne går fra 18 år. Undersøgelsens stikprøve tager afsæt i de 70.000 rekrutterede i Norstats onlinepanel, for at kunne afspejle befolkningen på bedst mulig vis.


[1] Undersøgelsen er blevet foretaget af Norstat på vegne af Samsung i november 2021. 949 respondenter blev adspurgt i Danmark, hvoraf aldersgrupperne går fra 18 år. Undersøgelsens stikprøve tager afsæt i de 70.000 rekrutterede i Norstats onlinepanel, for at kunne afspejle befolkningen på bedst mulig vis.

Emner

Kategorier

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70