Få vores nyheder på mail

Samsungs nye kompakte systemkamera med NFC

Pressemeddelelse   •   Maj 03, 2013 09:06 CEST

Det smarte NX2000 med indbygget Wi-Fi gør det nemt at dele billeder fra kameraet

København d. 3. maj 2013 – Nu introducerer Samsung et nyt medlem af den populære NX-serie af smarte, kompakte og spejlløse systemkameraer. Kameraet hedder NX2000 og lanceres i hvid, sort og pink. NX-serien indeholder tolv udskiftelige objektiver, alle tilpasset specifikke fotomuligheder såsom portræt, makro- eller landskabs-fotografi.

Forbind via NFC
Men NX2000 indeholder mere end det. Ligesom NX300 understøtter den Near Field Communication (NFC). Teknologien muliggør, at kameraet hurtigt og trådløst kan forbindes til Android-enheder, som også understøtter NFC. Når kameraet og smartphone eller tablet holdes op mod hinanden tilsluttes app’en Samsung Smart Camera, og NX2000 og Android-enheden forbindes automatisk via Wi-Fi direct.

Et liv i høj opløsning med Autoshare
Billeder kan også deles med enheder uden NFC ved hjælp af app’en Samsung Smart Camera til både Android og iOS. Med funktionen AutoShare sendes dine billeder automatisk til din smartphone eller tablet via Wi-Fi direct – sekundet efter du har taget dem. Efterfølgende kan du nemt dele dine billeder i høj opløsning via sociale medier.

Fakta

NX2000 har en egenudviklet APS-C CMOS-sensor med 20,3 megapixel, egenudviklet billedprocessor DRIMe IV, ISO 100-25600, lukketid på 1/4000 sekunder, kan tage 8 billeder per sekund, TFT-LCD touchscreen på 93,6 mm (3,7 inches) og vejer 228 gram uden batteri. Fås i butikkerne fra starten af juni til en vejledende udsalgspris på 5.000 kroner (inklusiv 20-50mm objektiv). 

OM SAMSUNG
Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi SMART-tv, smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 236.000 medarbejdere fordelt på 79 lande og har en årlig omsætning på mere end 187,8 mia. dollars.Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. Besøg www.samsung.com/dk for mere information.­­­­­­­­­­­