Gå til indhold
Samsung præsenterer to nye smartphones i glas og metal; Galaxy S6 og Galaxy S6 edge

Pressemeddelelse -

Samsung præsenterer to nye smartphones i glas og metal; Galaxy S6 og Galaxy S6 edge

De nye flagskibstelefoner er de mest avancerede på smartphonemarkedet

BARCELONA, Spanien – d. 1. marts, 2015 – På Samsung Galaxy Unpacked 2015 præsenterer Samsung til aften de nye flagskibstelefoner Galaxy S6 og Galaxy S6 edge. Ved at kombinere førsteklasses materialer med den mest avancerede Samsung-teknologi præsenteres en ny standard for design, håndværk og ydeevne, hvilket giver en uovertruffen oplevelse.

”Med Galaxy S6 og Galaxy S6 edge kommer vi med noget helt særligt,” fortæller Jimmy Voss, ansvarlig for Telecom hos Samsung Danmark. ”Vi har taget ved lære af både vores tidligere successer og udfordringer, og har ud fra disse erfaringer udviklet både et nyt designudtryk og nye funktioner. Og det er det, der gør os i stand til at tilbyde vores brugere den ultimative smartphoneoplevelse.”

De nye smartphones er produceret i glas og metal med et stilrent, tidløst design. Glaskroppen er skabt i det holdbare Corning® Gorilla Glass® 4, der gennem en ny og innovativ produktionsproces giver en lysreflekterende overflade med høj finish. Telefonerne kommer i en vifte af ædelstensfarver, heriblandt smaragdgrøn og topas-blå.

Buet skærm giver nye muligheder

Galaxy S6 edge har, som den første smartphone på markedet, en buet skærm, som dækker begge sider af telefonen. Det elegante og minimalistiske design giver brugeren helt nye funktionsmuligheder. Brug eksempelvis farvekoder til at registrere dine mest brugte kontakter. Så viser S6 edge diskret, hvem der ringer, ved at lyse op på siden af den buede skærm i den farve, som er tilknyttet den specifikke kontakt. For at afvise opkaldet, skal du blot lægge din finger på pulsmåleren. Så sender Galaxy S6 edge en sms, der fortæller, at du ikke er tilgængelig.

Lysstærk skærm giver en fantastisk oplevelse

Den 5,1 tommer store QHD Super AMOLED-skærm er cirka 20 % lysere end Galaxy S5, og en pixeltæthed på 577 ppi giver mere levende billeder og skarpere og klarere farver. Takket være lysstyrken bliver oplevelsen fantastisk selv udendørs. Begge modeller har desuden en mere intuitiv brugergrænseflade.

Spar tid med hurtig opladning

De nye modeller oplader 1,5 gange hurtigere end forgængeren Galaxy S5 og giver op til fire timers batteritid efter bare 10 minutters opladning. Eller hvad med at lade fra nul til 100 % på cirka 80 minutter? Både Galaxy S6 og Galaxy S6 edge understøtter trådløs opladning. Læg telefonen på den trådløse ladestation og slip for besværlige kabler i telefonen, mens den lader helt op på cirka tre timer. Derudover sørger batteribesparende teknologi for, at du får så meget batterilevetid som muligt. Telefonen kan identificere de apps, som tærer på batterilevetiden, og giver dig anbefalinger til, hvilke apps du skal overveje at afinstallere for at spare på batteriet.

Tag skarpe billeder hurtigt

Hvis Galaxy S6 eller Galaxy S6 edge er i dvaletilstand, er to tryk på hjem-knappen alt der skal til for at aktivere kameraet, således at du er klar til at tage billeder på under et sekund. Begge modeller er udstyrede med forbedrede kameraer - et frontkamera på 5 MP og et kamera på bagsiden på 16 MP. Med F1,9-linse og højopløsningssensorer i begge kameraer kan du tage billeder i høj kvalitet, selv under dårlige lysforhold. Fast Tracking Auto Focus sikrer, at dine billeder bliver skarpe og er i fokus, selv når du skal tage billeder af et motiv i bevægelse

.

Galaxy S6 og Galaxy S6 edge kommer i de danske butikker d. 11. april 2015

Billeder af Galaxy S6 og Galaxy S6 edge kan findes på http://samsungmobilepress.com/

Fakta: Samsung Galaxy S6 og S6 edge er udstyrede med Quad 2.1GHz + Quad 1.5Ghz, Octacore-processor og 3GB RAM-hukommelse samt 32/64/128GB intern hukommelse. De har en 5.1’’ Quad HD (2560x1440) 577ppi, Super AMOLED-skærm. Operativsystem Android 5.0 Lollipop. WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), HT80 MIMO(2x2) 620Mbps, Dual-band, Wi-Fi Direct, Mobile hotspot, Bluetooth v4.1, A2DP, LE, apt-X, ANT+, USB 2.0 samt understøttelse af NFC. Kan bruges til Samsung KNOX. Kommer i farverne White Pearl, Black Sapphire, Gold Platinum, Blue Topaz (S6) og Green Emerald (S6 edge). Kommer i de danske butikker d. 11. april til en vejledende udsalgspris fra 6.499 kr for Galaxy S6 edge og fra 5.499 kr for Galaxy S6 alt afhængig af model og hukommelseskapacitet.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, hårde hvidevarer, printere, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. Vi er også førende inden for Internet of Things, blandt andet med vores initiativer inden for det intelligente hjem og digital sundhed. Vi er 307.000 medarbejdere fordelt på 84 lande med en årlig omsætning på 196 mia. dollars. For mere information, besøg vores hjemmeside www.samsung.com/dk og vores officielle blog på global.samsungtomorrow.com

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92